Udomxai

Onsdag d. 20. oktober 2010:


Det var rejsedag igen. Vi havde aftenen forinden lagt en plan over de sidste 25 dage inden vi skal med flyveren hjem. De sidste 10 dage bliver uden bil, da Brumbassen skal puttes i containeren d. 5. november. Skibet sejler d. 10. november og vi vil stå på kajen og vinke farvel. Herefter kan vi få de sidste papirer udleveret og rejse trygt hjem.

Målet for dagen var Oudomxai, en ”pulserende” erhvervsby 200km nordligere. Byen ligger tæt på den kinesiske grænse og skulle være præget meget af kina.

Den første 1½ time gik hurtigt. Vejen var fin og vi fik hurtigt kørt de første 90km. Derefter kom vi til det første kryds hvor vi skulle til venstre, vestpå. Vejen blev straks noget smallere og en del mere ujævn. Der gik ikke længe før vi indså at de næste 100km kom til at tage noget længere tid end de første. Vejen snoede sig op af bjergene og vi kunne ikke køre meget hurtigere end 40km/t. Mange steder havde vejen været blokeret eller skyllet væk af mudderskred og var derfor blevet til grusvej med meget store huller. Det har ikke regnet i mange dage så vejen var helt tør og meget støvet. Vi halede ind på flere lastbiler og busser som vi skyndte os at overhale for overhovedet at kunne se noget. Da det blev tid til at strække ben holdt vi ind til siden og her smurte vi en mad og fik et stykke kage inden vi igen var på farten. William og Lilli havde samlet en lille pose med sten mens vi holdt pause – så de fik det sidste stykke køretur til at gå med at skyde med deres slangebøsser ud af vinduet.

Fremme i Udomxai fandt vi et lille guesthouse hvor vi rykkede ind på et værelse med 2 dobbeltsenge til kr. 37 

Maria havde det lidt skidt og lagde sig på sengen mens de andre gik en tur ud i byen. Da de vendte tilbage havde de lækker aftensmad med og vi sad ude i foyen og spiste.

Imorgen fortsætter vi til Lang Nam Tha (ca. 3 timers kørsel ... håber vi!) hvor der skulle ligge en stor nationalpark med rigt dyreliv. Her planlægger vi at finde et dejligt sted at bo og tilbringe 3-4 dage inden vi krydser grænsen tilbage til Thailand.

Tanker omkring rejselivet:

Mange ting vænner man sig til uden at tænke over det, mens der er andre ting man nok aldrig vænner sig til. Her er lidt tanker frit fra leveren omkring vores tid på farten:

Varmen kan til tider være ulidelig. Man render rundt i tøj der er vådt af sved konstant. Man føler sig meget beskidt selvom man tager bad hver dag. Skidtet kan nulres af og man føler sig konstant klistret ind i sved, solcreme, myggespray og støv. Maria er den der er mest plaget af myggestik. Myggene er meget små og efterlader også små stik men disse kløer tilgengæld HELT vildt! Når man kløer i dem får man så meget skidt op under neglene af det er ubegribelig at man kan være SÅ beskidt – og får man kløet hul så skal man virkelig passe på at holde sårene rene så der ikke går infektion i dem. (Maria og Lilli fik forresten has på de inficerede myggestik efter en kur på antibiotika)

Der er insekter overalt – og de fleste er dobbelt så store som hjemme i DK. Myrer er især et problem allevegne vi kommer. Man skal hele tiden være opmærksom på at hvis man har nogen form for mad på værelset – kaffe, sukker, havregryn el lign – så skal det være pakket forsvarligt ind! Ellers har man en hel myrekoloni på værelset når man vågner op. Hvis vi spiser på eller udenfor værelset skal vi være meget opmærksomme på om der spildes noget på gulvet – bare der ligger et riskorn så myldrer myrerne til. Vi har efterhånden vænnet os til altid at have en spraydåse med insektgift i nærheden. Glemmer man en slat kaffe med sukker i på bordet så har man balladen næste morgen. Ja, bare man har skyllet sin kaffekop i vasken på badeværelset – så er de små bæster overalt! Vi oplever også tit en hel flok myrer som slæber andre døde insekter med hjem til deres bo – græshopper på 12-15 cm kan de snildt klare og det er noget af et syn når 500 myrer kommer slæbende med sådan en ordentlig fætter! Myrerne har også til tider haft overtaget i Brumbassen – lige når man tror man har fået forgiftet dem allesammen dukker der pludselig en hel koloni bærende på deres æg op under tæpperne i bilen – vi har endda også oplevet dem lave tue nede i Williams vandresko! Det er pudsigt at tænke på at vi aldrig har skulle tænke over den slags derhjemme

Vi er også begyndt at bemærke om der er rist over afløbet på badeværelset – hvis ikke det er tilfældet så sørger vi for at holde døren lukket – i tilfælde af at en rotte skulle få lyst til at kigge forbi.

Gekkoer og firben kravler overalt på væggene når det bliver aften. Der er som regel også et par stykker på værelset – men vi har efterhånden vænnet os til dem og lært at de er gode nok at have i nærheden fordi de spiser myggene.