Ægge-ballade fra morgenstunden!

Lørdag d. 31. juli 2010:

Vi stod op kl. 10.30  Tog en taxa ud til en fugle-park vi havde hørt om og fandt en restaurant hvor de serverede morgenmad bestående af ristet toastbrød og 2 blødkogte æg. Egentlig lidt for dyrt men alle var mega-sultne og det var eneste mulighed for at købe mad. For at gøre en meget lang og ophidsende historie kort så spiste vi INGEN af de 8 æg vi fik serveret – de var højst kogt i 2 minutter og ved det først forsøg på at pille skallen af kunne vi konstatere at ægget var så flydende at man bare kunne hælde både blomme og hvide ud!! Og det skal siges at der ikke medfulgte æggebægere! Vi forsøgte at forklare personalet problemet med de blev ved med at komme med flydende æg. Rune forsøgte endda at gå helt ud i køkkenet og med både fagter og andre midler at belære kokkene om at æggene skal have 6-7 minutter – men intet hjalp det. Jeg, Maria var så helt abnormt rasende over personalets mangel på service og almindelig høflighed overfor sine kunder at jeg NÆGTEDE at betale for dette gilde. Efter at have diskuteret højlydt med chefen (en utrolig arrogant og helt igennem ubehagelig kvinde) hvor hun vedholdt at vi skulle betale fuld pris og jeg hårdnakket nægtede og sagde at hun enten skrev en regning på halvdelen af beløbet eller hentede en overordnede endte hun heldigvis med at give efter – dog sluttede hun lige af med at kræve 18 kr for den ½ liter vand ungerne havde drukket (koster normalt 2-4 kr alle andre steder). Vi forlod stedet rasende og var lige ved at skride uden at få set fugleparken – som jo også kostede for mange penge til vores budget – men heldigvis besindede vi os og lod ikke dette optrin gå ud over børnene som jo havde glædet sig til parken! Pyha – sikke en start på dagen!

Heldigvis var fugleparken en dejlig oplevelse og vi havde 3-4 rigtig gode timer og fik set alverdens fugle, fisk og sågar et par aber. Vi fodrede papegøjer som sad på vores hånd og skuldre – vi så et show med både papegøjer, store rovfugle, pelikaner, storke og andre fantastiske fugle – vi gik rundt i den flotteste park med vandfald, små søer, jungle og indimellem var der net henover vores hoveder, men meget af tiden fløj fuglene rundt over vores hoveder – både store storke og små farvestrålende papegøjer og lign. Ungerne var alle vilde med det og selvom det var rigtig varmt og alle svedte så var der ingen brok – kun glæde 

Efter vi forlod parken tog vi en taxa ud til et område der hedder Little India – vi nåede lige ind i taxaen som en kæmpe regnskylle startede! I Little India fandt vi et gadekøkken hvor vi fik dejligt – men meget stærk – mad. Ungerne fik lidt fra en bod ude på gaden hvor de solgte spyd med kyllingefrikadeller, søde kartofler, indbagte bananer og andre lækkerier. Alle var sultne da vi jo ikke havde fået andet end et par stykker toastbrød kl. 11 om formiddagen og nu var kl. 18!

Hjemme igen med toget gik vi lidt rundt i vores eget kvarter og fandt flere spændende steder vi skal ud og se nærmere på i morgen.

Slapper dag

Fredag d. 30. juli 2010:


Igen sov vi længe – faktisk så længe at vi stod op og gik direkte over gaden til KFC og spiste frokost!

Efter en lille gåtur rundt i kvarteret hvor vi bor, kunne vi mærke at stemningen blandt børnene var mest til en rolig afslappende dag på værelset, så vi gik tilbage og holdt lidt skole med de store mens vi skiftedes til at lege lidt med Amelie.

William og Lilli fik også lov til at se en af de nye film – så mens Rune og Amelie sov en (ret så lang) lur, sad vi på sengen og så Nat På Museet og spiste slik hjemmefra – dejligt 

Kl. 19 fandt vi et pizzaria og spiste lækker aftensmad (vi havde fået en kupon så vi fik 50 % rabat!) og bagefter tog vi hjem til hotellet og gik i seng.

Dejligt med en rolig dag, men også en dag med lidt lav morale hos de voksne fordi ventetiden til bilen kommer synes urimelig lang og fordi vi ikke rigtig kan finde ud af hvad næste træk skal være når vi tjekker ud fra det nuværende hotel på søndag. Når man kun har et hotelværelse er det også svært at tilgodese alles interesser. Man føler sig hurtigt lidt fanget fordi mulighederne er meget sort/hvide: enten kan man sidde på et mørkt hotelværelse med 3 børn der som regel vil 3 vidt forskellige ting ( og en 2-årig med ALT for meget energi) eller også kan man vandre rundt ude i byen med det resultat at man bruger for mange penge. At det regnede en stor del af dagen var heller ikke just en motivationsfaktor!

Men sådanne dage følger med når man er væk så længe og heldigvis er vi begge gode til at komme ovenpå igen. Nu er vi klar til lidt eventyr igen i morgen.

Fødselsdag :-)

Torsdag d. 29. juli 2010:


I dag er det Lillis fødselsdag … hurra hurra hurraaaaa 

Lilli blev traditionen tro vækket med morgensang og vink med det danske flag (vi sender i den forbindelse en tak til Moster Birgit og Niels for flaget vi fik til vores ”på-gensyns-fest”. Det har vi troligt slæbt rundt på under hele turen) Gaverne blev pakket op på sengen og heldigvis blev hun rigtig glad for dem alle sammen.

Morgenmad spiste vi i det store ”Times Square-shoppingmall”. Lidt en spøjs affære: en lille bod med et par borde udenfor. Vi bestilte 5 x scramble eggs og toastbrød og fik serveret en skål med alle æggene i – tallerkner måtte vi selv bede om. Halvdelen af toastbrødene var lagt sammen med rigeligt smør og den anden halvdel med smeltet ost….. og vi fik altså 5 x af hver, så brødene blev bare ved med at vælte ind. Mht drikkevarer kunne man vælge mellem kaffe, the og Ribena saftevand! Men alle blev mætte og det var det vigtigste 

Herefter fandt vi hen til Malaysias største indendørs forlystelsespark som ligger på centrets 5. sal. Lilli havde besluttet at fødselsdagen skulle tilbringes her 

Så de næste par timer tilbragte vi i diverse rutsjebaner, karuseller, radiobiler og legeland. William er nået dertil hvor det ikke kan blive vildt nok og jeg, Maria blev valgt til at skulle ledsage ham i diverse ”thrill-rides”! Efter at have prøvet 2 af disse og blevet rystet godt og grundigt rundt havde jeg så meget kvalme og var uhyggeligt tæt på at måtte ofre morgenmaden at jeg måtte kapitulere! William var selvfølgelig fuldstændig upåvirket og fortsatte på egen hånd!

Vi havde en del ballade mht hvilke forlystelser hhv Lilli og William kunne prøve. William var ved indgangen blevet målt til at være præcis 140 cm høj og fik derfor voksen-armbånd på. Dette betød at han kunne prøve alle de vildeste ting – men flere af stederne målte de ham og fandt ham for lille selvom han havde voksen armbånd! Og omvendt, når han ville med Lilli op i nogle af de mindre vilde forlystelser, så kiggede de på hans voksen-armbånd og sagde han var for stor!! Men vi lod ikke dette slå os ud og fik det bedste ud af dagen alligevel 

Amelie fik også prøvet en del af ”børne-forlystelserne” og hun synes det var super-sjovt! Dejligt at hun nu er blevet så stor at man kan opleve den slags sammen med hende 

Lilli havde besluttet at aftensmaden skulle indtages på McD og heldigvis lå der en sådan lige ude i centret udenfor forlystelsesparken. Vi var dog lige et smut hjemme forbi hotellet og slappe af et par timer. Vi havde fået en pakke hjemmefra som Lis og Morgens havde sendt til vores shippingfirmas adresse i Kuala Lumpur – og vores agent var så sød at mødes med Rune ude foran Times Square og aflevere pakken, fordi han hørte at Lillis fødselsdagsgave fra mormor og morfar var i pakken…. Sikke en service!

Hjemme på hotellet fik vi åbnet pakken som udover Lillis gave indeholdt lidt ting og sager til os alle 5. Det er helt ubeskriveligt dejligt at modtage sådan en pakke hjemmefra når man har været væk så længe. Vi savner selvfølgelig alle sammen hjemme og vores familie rigtig meget og sådan en pakke er bare dejlig – lidt som at åbne for en lille del af alt det vi kender hjemmefra. Pakken indeholdt bøger og lydbøger til ungerne, nogle blade til de voksne , remoulade, slik og nogle DVDer som vi selv havde bestilt over Nettet mens vi var i Syrien, samt en ”vandhane” til vores vandrense-system i bilen.

William og Lilli så en af filmene mens Amalie sov en lur på værelset. Kl. ca 19 tog vi hen til centret igen og spiste aftensmaden på McD (Maria købte lidt sushi og tog med hen til McD – den slags er de heldigvis ligeglade med her )

Parken holdt åben til kl. 22 og vi tilbragte de sidste par timer herinde igen og William og Lilli fik prøvet det hele endnu en gang 

Trætte men glade efter en god dag tog vi hjem til hotellet kl. 22. Vi havde købt en flot, flot lillelagkage inden vi forlod centret og da vi kom hjem tændte vi de 7 lys i kagen (dem fik vi med hvor vi købte den) og mens vi sad på gulvet og spiste den med vores medbragte ”sporks” sang vi fødselsdagssangen og Lilli synes bare det var skønt!

Vi nåede også lige at tale med Mormor og Morfar på Skype og Lilli viste dem sine gaver.

Første dag i Kuala Lumpur

Onsdag d. 28. Juli 2010:

Første dag i Kuala Lumpur. Alle sov længe og morgenmaden blev derfor til frokost! Vi tog en taxa hen til et stort shopping-mall som ligger i nærheden. Her fandt vi en Subway og fik lækre sandwiches.

Resten af dage gik med at gå rundt i disse kæmpe store indkøbscentre som ligger side og side. Vi ahvde hørt at elektronik skulle være specielt billigt, men blev dog lidt skuffede da det viste sig ikke at være billigere end at handle på Internettet hjemme i DK. William havde ellers udset sig en DSI XL – men det må vist vente til vi er i DK igen!

Vores første indtryk af byen er at i midtbyen er der mest shopping at fordrive tiden med- og hvis ikke vi skal bruge for mange penge så skal vi holde os væk herfra 

Inden vi tog hjem til hotelværelset spiste vi aftensmad på Sushi King i et af de store indkøbscentre. En sjov oplevelse da maden her kører rundt på et stort transportbånd rundt gennem restauranten og så sidder man på sin plads og tager de tallerkner ned man har lyst til at spise. Vi fik dejlig sushi og alle var tilfredse og det kostede heldigvis ikke alverden.

Efter dette gik vi hjem til hotelværelset hvor William og Lilli kæmpede for at falde i søvn – i morgen er det nemlig Lillis fødselsdag! De voksne skulle have pakket gaverne ind og da vi kun har ét hotelværelse var ungerne nødt til at fande i søvn inden dette kunne ske!

Nu glæder vi os til i morgen hvor vi rigtig skal fejre Lilli 

Endelig fremme i Kuala Lumpur

Tirsdag d. 27. Juli


Næste morgen tog vi en hurtig beslutning og besluttede at finde et nattog til Kuala Lumpur samme aften. Singapore må vente til vi får bilen – så kan det være vi tager en dag eller 2 i Singapore. Vi pakkede rygsækkene, checkede ud af hotellet og gik de 300 meter hen til tog stationen. Her fik vi at vide at der kun var 2 pladser tilbage på aftenens nattog, og at toget tog 16 timer om at komme til Kuala Lumpur. Vi havde dagen før hørt at en bus tur tog 8 timer. Da der ikke var plads og da vi ikke kunne overskue næsten et døgn i en klam togvogn sendte vi Rune ud som stafet for at finde en bus tur i stedet.

På det modsatte gadehjørne var der et rejsebureau som ville have 750 baht for en tur til KL. Han takkede pænt nej og fortsatte sin søgen. Lidt længere nede af gaden fandt han et nyt rejsebureau som kunne tilbyde en tur til 500baht pr. person (vi skulle ikke betale for Amelie) men vi havde lidt travlt for bussen kørte om en time. Vi fik bakset oppakningen hen til bureauet, fik lidt hurtig morgenmad/frokost og blev hentet af en Duk Duk. Maria nåede lige at booke et hotel via Agoda.com inden vi skulle afsted, men fik desværre kun navnet og ikke adressen.

Duk Duk’en kørte os til et andet rejsebureau hvor bussen ventede på os. Denne bus var den diametrale modsætning til den dagen før. Her var der store bløde flysæder som nærmest kunne ligges helt ned. Vi nød busturen hvor ungerne fik lavet lektier og alle fik sovet, slappet af og læst. Bussen var nærmest tom, så vi havde næsten hele overetagen for os selv.

Efter næsten 10 timer i denne bus var vi godt trætte da vi stod på en midlertidig bus-station i Kuala Lumpur kl. 22.30 om aftenen. Der var masser af taxaer der ville køre os til hotellet, men problemet var bare at vi ikke havde adressen til hotellet! Da Maria bookede via Agoda stod der desværre ingen adresse og det eneste sted vi ville kunne finde adressen var på vores mail – men der var ingen netværk! Vi tog alligevel en taxa og kørte lidt rundt på må og få for at prøve at koble på et netværk så vi kunne læse mailen med adressen! Taxa-chaufføren løste dig problemet ved at ringe til sin søn som fandt adressen på internettet! Hotellet er fint og servicen i top – så vi skal nok få nogle gode dage her. Rune smuttede på 7-11 som ligger 2 min gang fra hotellet og købte lidt drikkevare og snacks som vi spiste sammen inden vi alle gik trætte i seng.

Hat Yai

Mandag d. 26. juli


Vækkeuret ringede 0530 og alle havde tunge øjenlåg. Vi baksede os ud af sengene og fik pakket det sidste. Taxaen kom som planlagt og kørte os ud til en bus holdeplads, hvor vi ventede i en halvtime og derefter kom med en stor turistbus videre. Bussen kørte os til færgen som tog en god times tid at sejle til fastlandet. Her fortsatte vi med bussen til Suratthani hvor vi blev sat af midt på landevejen ved et lille busstoppested. Herfra blev vi kørt i Duk Duk, en Tuk Tuk, bare med 4 hjul, ind til busstationen. Her ventede vi en halv times tid og fik lidt frokost inden vi kørte videre med en stor turistbus. Bussen virkede lidt faldefærdig ved første øjekast, men den havde en velfungerende aircondition så bekymrede os ikke synderligt. Der var ikke mange med bussen fra busstationen, men den blev hurtigt fyldt op og vi måtte indskrænke os til de 5 sæder vi havde købt. Bussen skulle køre os til Hat Yai ca 60km fra den Malaysiske grænse og turen ville vare ca. 8 timer. Efter et par timers kørsel kom vi ind i et uvejr som havde temmelig meget vand med sig og det skulle vise sig at bussen ikke var helt vandtæt. Først begyndte det at dryppe fra ventilations dyserne i loftet men det blev hurtigt til en konstant stråle der flød direkte ned i hovedet på den passager som sad ved vinduet. Folk rykkede sammen og de våde sæder stod tomme. Vi sad næsten bagerst i bussen og bag os sad 3 munke. De sov under det meste af turen, men vågnede meget pludseligt da et loftspanel rev sig løs og faldt ned i hovedet på dem.

Vi ankom til Hat Yai ved 7 tiden og begav os ud for at finde et hotel. Vi fandt et stort billigt hotel i centrum som vi bookede for natten. Bagefter gik vi ud i byen for at få aftensmad. Vi havde ikke forventet os alverden, men der mødte os en livlig bymidte med masser af store internationale centre som tilbød alt fra KFC til Wendys. Vi spiste på en mærkelig lille burgerrestaurant som viste sig at være mere forfærdelig end Mc Donalds.

Vi havde ikke de store planer med hvad vi ville, vi skulle jo bare sydpå, men kunne da godt blive et par dage i Hat Yai, hvis der var noget at se.

Sidste dag på Koh Samui

Søndag d. 25. juli

Vi vågnede op til et tropisk uvejr. Da vi kiggede ud af vinduerne mindede det os om Danmark en trist efterårsmorgen. Igen var strømmen gået, så der var ingen aircon, lys eller vand. Man undrer sig over hvordan det kan være at strømmen forsvinder, bare fordi det regner en smule. Efter at have syv sovet lidt under dynen besluttede vi os for at stå op. Kl. var blevet 9, så hvis vi skulle nå morgenmaden inden kl. 10, var det også ved at være tid. Men når ingen strøm betyder ingen vand, så tager det ikke mange minutter at komme i tøjet og gå ned på gaden. Dagen før havde det ikke betydet noget for kokken, at hans strøm var væk, men i dag var der ingen mad. Vi måtte pænt vente til okserne gad at trække turbinerne i gang, så vi kunne få strøm og mad.

Da vi endelig kunne få morgenmad var kl. 11 – da det stadig regnede efter vi havde spist besluttede vi at tage ud i et nærliggende storcenter og tilbringe lidt tid inde i tørvejr. Vi brugte mange timer i dette center med at handle lidt småting i supermarkedet, spise frokost og ellers bare ose.

Vi havde jo tidligere haft kontakt til Lise og Danni på Koh Phag Nan. Vi havde fået kontakt til dem igen og inviteret dem til Chaweng for at spise aftensmad med os. På Koh Samui er den store specialitet seafood, og alle restauranter med respekt for sig selv har et kæmpe udvalg af tigerrejer, blæksprutte, muslinger osv. Vi spiste på vores morgenmads restaurant lige under hotellet og ungerne nød at lege sammen. De løb frem og tilbage mellem vores bord og hotelværelset hvor vi havde sat en tegnefilm på. Klokken blev mange før vi sagde farvel og vi gik op på værelset for at pakke. Da ungerne alle sov blev Rune og jeg nødt til at bruge det meste af et par timer på at finde et hotel i Singapore. Desværre viste det sig at hoteller og hostels i Singapore er ALT for dyre for vores budget – de få vi kunne finde der var rimelig ok var selvfølgelig booket fuldt op! Vi måtte gå i seng uden en løsning på problemet. Kl 01 gik vi iseng og satte vækkeuret til kl. 05.30! Vi skulle afsted med taxa næste morgen kl. 6!

Lørdag d. 24. Juli 2010:


Vi vågnede kl. 8 og undrede os over at vores aircondition ikke virkede. Det viste sig at der ingen strøm var i hele området – hvilket vi også oplevede dagen før i et par timer. Vi havde heller ingen vand i vandhanen eller toilettet – hvilket er ret upraktisk om morgenen! Vi var i tvivl om hvorvidt vi overhovedet kunne få morgenmad – hvis der ingen strøm var kunne de jo heller ikke lave mad på restauranten. Men det viste sig ikke at være et problem og imens vi sad og ventede på maden kom strømmen dog også tilbage. Efter en dejlig morgenmad (morgenmad er med i prisen på hotelværelset og det er det helt store med æg, bacon, toastbrød, frisk frugt, kaffe og juice) –gik vi en tur på stranden.

Vi sad i nogle liggestole og slappede af mens William og Lilli plaskede rundt på en luft-madras som vi havde lejet til dem. De var ikke inde hos os en eneste gang i de 3-4 timer vi var på stranden – GODT at de havde rigeligt med solcreme på! De morede sig med at sidde på madrassen og ride på bølgerne 

Mulle var også med ude at bade og rendte ellers rundt i bar rumpe og gravede lidt i sandet. Kl. ca 13 gik vi hjem til hotellet og blev skyllet og bagefter fandt vi et sted hvor vi spiste frokost.

Efter frokosten slendrede vi lidt rundt i byen og kiggede på butikker.

Vi ligger stadig lidt noget over budgettet og spekulerer tit på om vi nogensinde får vores gennemsnitlige forbrug ned under 500kr om dagen. Vi havde håbet på vi kunne få nogle billige uger her i Thailand mens vi venter på bilen, men enten er hotellerne for dyre, maden for dyr eller også er transporten for dyr. Det er svært at finde hoteller hvor vi alle sammen kan være på et værelse, og når vi finder et, så koster det minimum 300kr pr. nat. Vi har også prøvet at søge efter 2 værelser, men det bliver næsten ligeså dyrt i den sidste ende. Det er meget svært at finde de der rigtig billige hytter som alle vi har talt med hjemmefra har fortalt om. De billigste hytter vi har fundet kostede 135kr pr. nat, men så var der også både rotter på loftet, aber under sengen og myre invasion. Når man så kan finde resorts til 225 kr pr. nat, hvor der er aircondition, 2 dobbeltsenge, lækker morgenmad med i prisen og en stor pool, så vælger vi altså det dyre.

Igen håber vi på at det bliver bedre når vi får vores bil, men vi tvivler.

Vi troede tidligere at transporten videre ville blive billig, for reklamerne hos rejsebureauerne så lovende ud. Desværre viste det sig at det var længe siden de havde haft en booking til Singapore (som vi har besluttet os at tage en uge i inden vi skal hente bilen i Kuala Lumpur) så da de tjekkede priserne var de selvfølgelig steget med 50%. Vi har købt en billet til grænsen mellem Thailand og Malaysia, med taxi, færge og bus, den kostede 720kr for os alle. Derfra skal vi så selv finde et tog der kører til Singapore. Turen til grænsen tager ca 10 timer og derfra tager det nok 12 timer i ren transport tid til Singapore.

Fredag d. 23. Juli 2010:


William sov hele natten ude i hængekøjen og havde sovet dejligt 

Efter at have pakket sammen og tjekket ud blev vi transporteret med hotellets taxi ind til færgen. Vi kørte sammen med vores nye hollandske venner som også skulle til Koh Samui – de skulle dog til lufthavnen og videre til Bangkok. På færgelejet mødte vi igen vores danske venner – de skal være på Koh Samui i 5 dage!

Vi sagde farvel til hollænderne og aftalte at vi helt bestemt skal besøge dem i Holland engang – måske til næste sommer, eller måske når vi skal køre bilen hjem fra en havn i Europa. Så tog vi en taxi til Chaweng som er byen vi skal bo i mens vi er på Koh Samui. Hotellet er rigtig fint og ligger lige midt i en meget livlig by og meget tæt på en fantastisk dejlig strand. Vi spiste frokost lige nedenfor hotellet og heldigvis er der masser af billige steder vi kan få god mad i denne by.

Herefter forsøgte Maria forgæves at få Amelie til at sove lidt oppe på værelset, mens de andre tog en svømmetur i havet.

Efter lidt hygge med en film på pc´en og en meget frisk Amelie der helt klart havde noget energi hun skulle af med – gik vi en tur langs hovedgaden og fandt et fint sted hvor vi spiste aftensmad. Der er masser af ”turist-butikker” og vi fik kigget lidt på hvad Lilli kunne ønske sig i fødselsdagsgave  Heldigvis er der mange ting – som ikke koster alverden eller fylder for meget – som hun kan tænke sig :-)

Amelie faldt i søvn i klapvognen og mens William og Lilli gik op på værelset for at se lidt tegnefilm på TV´et sad de voksne nedenunder på hotellets restaurant og fik lidt kaffe.

En dejlig dag og vi glæder os til at dase lidt på stranden i morgen. Vi har masser af muligheder for at komme rimeligt billigt til Malaysia her fra øen da der er mange rejsebureauer der tilbyder transport dertil. Nu skal vi bare finde ud af om næste stop er Kuala Lumpur eller om vi skal et smut til Singapore først 

Hængekøjer

Torsdag d. 22. Juli 2010:


Rune og ungerne stod først op og spiste morgenmad på hotellet. Maria blev liggende i sengen sammen med Amelie der havde brug for at sove lidt længe da det var blevet sent dagen før.

Kl. 10 kørte vi ned til byen hvor Amelie og Maria spiste lidt morgenmad mens Rune og de andre handlede lidt ind.

Bagefter kørte vi ud til en butik vi havde bemærket dagen før – Hammock-gallery. Altså et galleri med hængekøjer! En super sej ”butik” med hundredvis af forskellige hængekøjer alle håndlavede og”hæklet” i det blødeste bomuld. Vi forelskede os i en kæmpe Family-hammock som kan holde til 250 kg og som vi alle kan ligge i samtidig! Rune var simpelthen også nødt til at eje en hængekøje som var noget vi aldrig har set før: lavet i teltdug og med et stort myggenet henover som kan lynes på og med stænger til at holde myggenettet oppe. Total spejder-agtig og lige i Runes ”outdoor-ånd”! Så nu er vi de stolte ejere af hele 4 hængekøjer – de to fra Bangkok må vi prøve om vi kan sælge til nogle andre stakkels backpackerer uden hængekøjer!

Resten af dagen slappede vi af ved poolen og fik talt lidt på Skype med dem derhjemme. Da det blev tid til at sove sagde William godnat og lagde sig ud i hængekøjen med myggenet og faldt i søvn på stedet. Spændende at se om han klarer hele natten derude på verandaen – det blæser ret kraftig men dejligt med havets brusen lige nedenfor!

I morgen rykker vi teltpælene op igen og tager færgen til Koh Samui hvor vi har booket tre nætter indtil videre.

Elefanter, slanger og venner hjemmefra

Onsdag d. 21. Juli 2010:


Efter morgenmaden fik vi sat i stand at der skulle komme to 4hjulstrækkere hen til hotellet som vi kunne leje for hele dagen.

Vi kom først afsted omkring kl. 11 og kørte langsomt ned mod byen – Her kører man højrestyrede biler og jo derfor også i den modsatte side af vejen fra hvad vi er vant til. Rune var rimelig OK med dette men Mat – faderen fra den hollandske familie – var ret usikker på dette.

Det gik dog helt fint og vores første stop var Paradise Waterfall. Det lyder jo helt eventyrligt men viste sig at være et mellemstort vandløb ned af nogle store klippesten!

Herefter kørte vi hen til et elefantcenter hvor vi købte små bananer som vi kunne fodre de tre store elefanter med – indtil de skulle på arbejde med turister på ryggen ud i junglen. Der var også kaniner, hundehvalpe der løb frit rundt samt en sød lille abe som William straks forelskede sig i! Der viste sig også at være massevis af slanger – kæmpe konge kobraer og boaer som man kunne se et lille ”slangeshow” med senere på dagen. Der var kun et andet par turister med tre små børn på farmen og da de kom tættere på genkendte Rune dem som en af hans veninder fra Hornslet!! Lise Solkjær og hende mand + børn ….. Sikke en lille verden! Vi snakkede kort og aftalte at vi ville komme ud til deres hotel og spise aftensmad sammen – de boede kun et par km fra vores hotel!

Vi kørte ind til byen og fandt et sted at spise lidt frokost – et gadekøkken hvor man kun kunne få nuddelsuppe. Hollænderne havde ikke rigtig prøvet denne form for mad før og deres piger var ikke vilde med suppen. Vi var hurtigt på vej mod elefantfarmen igen for at se slangeshow kl 14.

Alle der så showet synes det havde været godt og spændende og William havde selvfølgelig været nede og røre ved slangerne sammen med manden der optrådte efter showet var slut. Vi var de eneste tilskuere!

Herefter begav vi os ud på noget af en off-road-tur! Ud på den østlige side af øen hvor der skulle ligge flere vandfald inde i junglen. Vi kom ud på nogle virkelig interessante ”veje” – ingen asfalt, meget stejle og med store huller og ”riller” efter vand der havde løbet ned af vejene. Vi sad alle sammen og hoppede og væltede rundt inde i bilen, men hollænderne synes det var en vældig oplevelse og de sagde flere gange at de synes det var fedt at være på tur på egen hånd (altså uden guide) og at de aldrig havde gjort det hvis ikke vi havde været med!

Turen endte ude ved den mest fantastiske strand hvor alle hoppede i straks vi var ude af bilerne. Vi badede og spiste et par sandwich på restauranten som lå helt nede på stranden inden vi igen kørte hjemad. Vi havde lidt travlt hvis vi skulle afsted inden solen gik ned.

Vi nåede ud til vores aftale med Runes veninde lidt senere end aftalt –kl 19.30 – og vi havde en hyggelig aften hvor børnene legede og vi nød at tale med danskere igen og især nu hvor det var venner hjemmefra.

Kl. 23 var vi hjemme igen og alle gik trætte i seng.

Engelsk-talende legekammerater

Tirsdag d. 20. Juli 2010:


Hele dagen tilbragte vi på vores ”nye sted”. Ungerne nød de mange timer i poolen og de voksne nød de noget mere luksuriøse omgivelser. Vi spiste morgenmad og aftensmad i restauranten men til frokost nøjedes vi med en youghurt og lidt musli. Vi har køleskab på værelset hvilket gør det lidt nemmere at springe den store frokost over … man er alligevel ikke særlig sulten i den varme.

Om aftenen lå hele familien og dasede i restaurantens flyde-puder. Der er et stort TV og ungerne fulgte med i en familiefilm der blev vist.

Da vi ankom mandag kom vi i snak med en familie fra Amsterdam. Faderen er halv engelsk – halv australsk så deres to piger på 5 og 7 taler både engelsk og hollandsk. De skal også være her det meste af ugen og denne aften havde vi aftalt at spise sammen i restauranten. Vi fik alle lækker mad. Ungerne legede rigtig fint sammen – først viste pigerne - Sofia og Eva - William og Lilli hvordan man skulle spille et spil de havde med hjemmefra. Da vi havde spist viste William og Lilli pigerne hvordan man spiller UNO. William er SÅ dygtig til at tale engelsk og han kastede sig endda ud i at lære dem UNO på engelsk. Han har ingen hæmninger og vi synes begge det er superfedt at høre hvor meget han har samlet op bare ved at høre os voksne tale!

De voksne sad længe og tale alle 4 og inden vi gik i seng aftale vi at næste dag ville vi lege 2 biler og så køre på opdagelse på øen 

Koh Phanang

Mandag d. 19. Juli


Vækkeuret ringede kl. 7. Det er længe siden vi har været så tidligt oppe. Maria, William og Rune fik hver en rygsæk på ryggen. Lilli bar Amelies bærerygsæk og Amelie blev skubbet i klapvognen. Inden vi tjekkede ud af vores temmelig ramponerede Bungalow, nåede vi lige at udtrykke vores utilfredshed med forholdene. ”Attack of the killer-antz” og en temmelig generende rotte på loftet var ok hvis stedet havde været billigt, men til den pris vi havde betalt syntes vi ikke det var i orden. Vi havde set helt nye Bungalows på den anden side af øen til samme pris, men orkede bare ikke at flytte hele cirkusset en gang til. Det nyttede selvfølgelig ikke noget, men god PR fra vores side får de ikke.

Færgen var en helt ny Catamaran færge som fik os til at tænke på Molslinien, og vi følte os lidt mere på hjemmebane.

Kl. 11 stod vi på Koh Pahgnan og forholdene var helt anderledes. Anløbskajen var stor og ud af beton, ikke som på Koh Tao hvor den var af bambus.

Til vores store overraskelse havde vores nye hotel arrangeret taxa transport(hvilket betyder en pickup med bænke på ladet). Stedet hedder Haad Son Resort og viste sig at være total overklasse standard. Det var også lidt dyrere en bambushytten, men en overnatning koster stadig kun 270kr inkl. Morgenmad.

Desværre var der igen lidt forvirring omkring bookingen, da vi på billedet hos Agoda.com havde set et værelse med 2 dobbeltsenge, men faktum var at der kun var én. Efter lidt overtalelse fik vi opgraderet værelset til 2 dobbeltsenge for 180kr ekstra(i alt for 3 nætter).

Ungerne fandt hurtigt frem til poolen og vi nød at være i hvad der føltes som paradis. Efter frokost var det tid til en lille middagslur som blev 3 timer lang. Da vi vågnede lavede ungerne lidt skolearbejde og Amelie og Rune gik på udkig efter en købmand.

Haad son ressort ligger desværre lidt langt væk fra byen, så vi er lidt underlagt hotellets restaurant. Priserne er lidt højere end vi er vant til, men det er stadig billigt.

Resortet har rigtig mange hytter og værelser, men her er næsten ingen mennesker selvom det er højsæson. De mener det er den økonomiske situation i verden, men de håber på flere gæster i næste måned.

Søndag d. 18. Juli 2010:


Stod for en gangs skyld tidligt op! Vi blev hentet af en taxi oppe på hotellets parkeringsplads kl. 8.30 og sammen med en svensk familie kørte vi ned til havnen.

Bådturen var en stor succes!! Det var en sejltur rundt om øen med masser af stop forskellige steder hvor der kunne snorkles. Alle med undtagelse af Mulle var i vandet hvert sted og vi så de mest fantastiske farvestrålende fisk som flokkedes rundt om os. Til tider skulle man virkelig overvinde sig selv når men havde fornemmelsen af at der var flere fisk end der var vand der skulle svømmes igennem! Også koralrev, søanemoner og andre utrolige vækster under vand fik vi set og vi var alle imponeret!

Der var tilpas mange mennesker med båden og vi fik en god plads bagerst i båden lige hvor trappen ned i vandet var. Båden holdt knap nok stille inden William var hoppet i! Han svømmer som en fisk i vandet uden nogen form for hjælpemidler. Og ikke nok med at han står op og hopper i fra kanten af båden – indimellem endda på hovedet – i dag gik han også op på bådens første sal og sprang i herfra! VILDT!!! Lilli beholder stadig badevingerne på …. Så kan hun bedre koncentrere sig om at snorkle og bare flyde rundt og nyde fiskene. Hun er meget hurtigt blevet meget dygtig til at snorkle – og det er fedt at kunne opleve dette sammen alle sammen. Rune og Maria skiftedes til at være på båden med Mulle men begge nåede at få meget tid i vandet.

Mulle morede sig med at stå oppe på båden og smide brødstykker ned i vandet. Der kom lynhurtigt kæmpe stimer af stribede fisk – både store og små – som nibbede til brødet. Hun var meget betaget af alle fiskene!

Turen sluttede kl. ca 16 og inden vi blev kørt tilbage nåede Rune lige at få købt billetter til færgen til Koh Phangan – vi flytter ”lejren” derover i morgen!

Aftensmaden spiste vi på hotellet og herefter fik vi pakket sammen så vi er klar til afgang i morgen. Vi har booket et hotel på Koh Phangang for 3 dage og vi glæder os til at opleve denne ø.

Lørdag d. 17. Juli 2010:


Morgenmaden blev indtaget på restauranten lige ovenfor. Maria blev liggende i sengen og spiste derfor bare lidt müsli med mælk da de andre kom tilbage

Formiddagen gik med en gåtur ind til byen. Vi skulle genleje scooteren og bagefter spiste vi frokost et sted hvor de reklamerede med gode burgers med kvalitetsoksekød – det var dog ikke så godt som det lød. Stedet er ejet af en hollænder som vi snakkede lidt med. Hans manager som er fra Sydafrika havde mange erfaringer med at rejse i Asien og vi fik nogle gode fif til hvilke steder der er værd at besøge. Bagefter fik vi købt billetter til en snorkel-bådtur som vi skal på i morgen – DET BLIVER FEDT!

Efter frokosten slappede vi igen bare af i hængekøjerne og hyggede på verandaen indtil det var tid til aftensmad. Vi kørte i skift ind til byen på scooteren. Først kørte Rune med William og Lilli ind til byen og satte dem af ved en Internet café hvor de sad og spillede computer indtil vi kom tilbage. Sidste hold på scooteren var Rune, Maria og Amelie og Amelie er VILD med at køre på scooter!! Hun hujer og griner hele vejen og læner sig faretruende ud til siden for at kunne følge med! Vi fandt et sted med udsigt ud over havnen. Maden var semi-god – Runes var meget stærk selvom vi havde bedt om IKKE-spicy. Lilli kunne ikke lide sin nuddel-suppe og Mulle gad vist bare ikke spise mere ris! Så efter aftensmaden gik vi direkte hen til en gade-bod og købte 4 store pandekager med forskelligt fyld – YumYum!!

Da vi kom hjem hyggede vi lidt. Lilli og Mulle gik i seng som de første og faldt i søvn sammen  William blev oppe sammen med de voksne og han fik derfor en vild oplevelse med! Da Maria var på vej i seng opdagede hun at der var forholdsvis mange myrer som kravlede rundt på dørkarmen. De fik lidt myggespray og så troede vi det havde løst problemet. MEN det var kun toppen af isbjerget: der var millioner af myrer på hele den ene ende af verandaen, de kravlede op at stolper, trapper, gelænder … overalt!! Vi gik lidt i panik og da folkene der bestyrer stedet ikke var at træffe her kl. 23 måtte vi selv finde en løsning! Og selvom vi havde haft 100 flasker myggespray havde det ikke kunne slå alle disse myrer ihjel! Rune fandt sin deodorant frem og vores stormlighter – som vi heldigvis havde pakket i rygsækken … og lavede en flammekaster!! Han satte ild til millionvis af myrer – det lugtede længe efter af brændt træ, myrer og hår fra hans arme!! Men han fik has på dem efter lang tids arbejde – han løb tør for deodorant og de sidste par myrer der havde fundet indenfor i hytten fik derfor lidt myggespray.

Med følelsen af myrer der kravler overalt på kroppen – myrekryb! – gik vi iseng og faldt heldigvis nemt i søvn.

Fredag d. 16. Juli 2010:


Efter morgenmaden gik Rune ind til byen og lejede en scooter. Imens blev skole overstået og da Rune kom tilbage kørte William med ham over på østkysten for at kigge på andre muligheder for bolig.

Imens hyggede pigerne på verandaen. Mulle fik bredt et tæppe ud hvor hende og Lilli legede ”bamse-the-selskab”  Amelie nyder virkelig disse dage hvor vi ingen planer har og hvor vi bare har tid til at lege og slappe af. Hun nyder at der indimellem er dage hvor hun bestemmer tempoet.

William og Rune kom tilbage med beretninger om østkysten – de fandt bedre boliger til samme pris men ingen med bedre beliggenhed. Vi har besluttet at blive et par dage endnu i denne hytte og herefter overvejer vi nogle dage på Koh Pangnan.

Frokosten blev indtaget på restauranten tilhørende ”hotellet” vi bor på …. Sandwich og frugt-shakes.

Resten af dagen gik med afslapning i hængekøjerne -vi købte 2 i Bangkok som vi nu har god fornøjelse af på verandaen. Amelie sov middagslur og det blev også til et par små snorkle-ture i vandet lige nedenfor hytten.

Til aften kørte Rune på scooteren (med Lilli og Mulle bagpå!!) ind til byen og købte lidt youghurt, frugt og müsli som vi spiste til aftensmad. Vi har heldigvis taget vores egne kopper og ske/gafler med i rygsækken så vi har mulighed for at spise lidt nem mad uden at skulle på restaurant.

Maria gik op til restauranten og lånte en ekstra blæser så begge senge nu har hver deres blæser til at afkøle os om natten. Så denne 2. nat blev lidt mere udholdelig rent varme-mæssigt end den første.

Torsdag d. 15. Juli 2010:


Bussen ud til færgen var en lille åben bus med alt bagagen smidt op på taget. Den blev selvfølgelig proppet til bristepunktet – men heldigvis tog turen kun ca 30 min.

Færgeturen varede ca 3 timer (var sat til 1,5 time!) men vi sad udenfor på dækket og nød brisen og solopgangen. Koh Tao er primært et dykker-paradis og stort set alle der kommer herud vælger at følge et dykkerkursus – derfor gik der mange folk rundt og forsøgte at sælge disse kurser, men heldigvis generede de ikke os – de kunne godt se vi ikke lige var målgruppen. Vi ankom til Koh Tao og gik ind det første og bedste sted og fik morgenmad.

Herefter gik vi af sted med alle de tunge rygsække og havde udset os et sted i Lonly Planet som vi ville forsøge at finde som hjem mens vi er på øen. Efter en meget lang og enorm svedig gåtur på 20 min – op af bakke det meste af vejen fandt vi stedet. Desværre var de budgte-priser beskrevet i bogen helt ved siden af og de ville have 12,000 bath (2000 kr) for én nat!!! Lidt over vores budget. Vi satte os udmattede ned udenfor en dykker-klub hvor vi heldigvis fik lidt hjælp af ejerne – som er Hollændere! De viste os ned af nogle trapper og vi fandt en hytte helt nede ved vandet til kun 700 bath. Hytten er ok – dog kun med koldt vand i bruseren og ingen aircondition, men med en stor blæser i stedet. Én dobbeltseng og en enkelt seng og med myggenet over begge senge. Insekter og lign har fri adgang da der er store mellemrum mellem gulvbrædderne og i skodderne for vinduerne. Vandet ligger ca 10 meter fra hytten – desværre ingen sandstrand men ok til at snorkle i – bare ud på stenene og så dumpe ned i vandet.

Vi fik smidt rygsækkene og gik 5 minutters gang hen til en sandstrand som vi har lov at bruge. Her snorklede vi og Mulle legede i vandkanten. Ca. 1 meter ude i vandet bliver man mødt af hundredvis af farvestrålende fisk!! Ret grænseoverskridende at skulle svømme mellem så mange fisk.

Efter en times tid gik vi tilbage til hytten og Mulle og Maria sov et par timer, mens ungerne og Rune badede/snorklede lidt.

Kl. ca 18 gik vi ned til byen og fandt et sted at spise. William fik grillet makrel og var i himlen endnu engang 

Vi gik hjem i mørket – lidt spooky når man har klip-klappere på og man ikke kan se om man træder på frøer, firben, store 1000ben eller andet kravl! Terrænet er meget bakket og ujævn og man skal passe på ikke at træde forkert.

Hjemme i hytten blev ungerne skyllet under den kolde bruser og lagt i seng. De voksne sad ude på verandaen og nød en rom og cola til lyden af havets brusen og chikadernes summen  Vi har hængt vores hængekøje op og hvor kan man bedre nyde den, end her på verandaen?

Vi planlægger at i morgen skal Rune leje en scooter og køre over på østkysten og se lidt på forholdene. Vi har en mistanke om at vi derovre kan finde en lidt billigere bolig helt nede på en sandstrand. Her hvor vi bor nu er rent dykker-område og fest-stemning i byen og det har vi ikke rigtig brug for. De taxaer vi har spurgt vil have 400 bath for at køre os derover og man kan lege en scooter for kun 150 bath i døgnet. Så Rune bliver sendt af sted som spejder inden hele banden evt. rykker derover.

Onsdag d. 14. Juli


Rejsedagen oprandt. Vi tjekkede ud af vores ”guesthouse” kl.13 og tog en taxa til banegården. Her deponerede vi vores oppakning, eftersom vi først skulle med toget kl. 1930.

En banegård i Bangkok skal nok opleves før man kan forstå den afslappede holdning til tingene her i Thailand. Selve vente hallen er på størrelse med en stor gymnastiksal. Langs med væggene er der forretninger med alt lige fra helstegte grisehoveder til pandekager med banan. I midten er der opholdsområde med nogle stolerækker og hvis der er optaget her, smider man sig bare på gulvet. Der er åbenbart lange ventetider på togene for der lå mange mennesker og sov midt på gulvet.

Vores plan var at tage ud i Lumphini park og fordrive tiden lidt, og eftermiddagsregnen kom heldigvis inden vi forlod banegården.

Trafikken var håbløs, så vi tog metroen 4 stop og kom op lige ved indgangen til parken. Varmen og fugtigheden var helt enorm, og vi svedte alle så meget at det drev af os. At gå ind i parken var som at gå fra storbyen og ind i regnskoven. Alle lydene forsvandt og vi var omgivet af en fantastisk ro ….og en masse firben. Ikke bare de der små sky firben vi kender fra Danmark, nej de her firben var 1-1½ meter lange og så ud som om de kunne sluge et mindre spædbarn i en mundfuld. Amelie så dog ikke specielt bekymret ud da hun så ”dupedillerne”, hun sad bare i klapvognen og stak tungen ud og ind, ligesom firbenene gjorde med deres store kløvede tunge. Der var mange af dem, de var alle steder, de gik rundt i parken, svømmede rundt i søerne og lå og dasede under palmerne.

Vi havde købt en pose fiskefoder ved indgangen. Det skulle være en attraktion i sig selv at fodre fiskene i det mudrede vand, og det var det. Først smed vi en ”fiskfoderkugle” i vandet og inden længe snuppede en fisk den, så smed vi nogle flere i og til sidst stod vi og hældte dem ud fra broen og morede os grænseløst over at se hvordan de flere hundrede, temmelig store fisk, flokkedes om at få fat i fodret. Også et par skildpadder deltog i jagten.

Videre rundt i parken kom vi til et aktivitets-område med flere små og store pavilloner hvor der var aerobic-hold og andre slags gymnastik i gang. På plænerne rundt omkring var der også flokke af folk der dyrkede Thai Chi. Der var basketball-baner, volleyballbaner og lign med folk der spillede. Vi legede lidt på legepladsen inden vi begav os ud til en indgang. Vi havde planlagt at tage en taxa tilbage til togstationen,men nu kunne vi se at trafikken stod nærmest stille. Heldigvis var vi i god tid og vi fandt hen til en metrostation som vi tog et par stop tilbage til stationen.

Vi fik købt og spist lidt nem aftensmad inden vi steg på nat-toget kl. 19.30. Toget var mildest talt noget gammelt skrammel, men det kørte og vi var på vej. Ungerne synes det var fedt at køre i tog og stod og hang ud af vinduerne mens vi kørte igennem Bangkok. Vi havde spist inden vi steg på fordi vi ikke troede man kunne købe mad og drikke på toget – men selvfølgelig kunne man det! Thaierne går utrolig meget op i mad og de første to timer af turen gik der sælgere med mad, vand, kager og andre sager op og ned af gangene! Kl. ca 21 blev køjerne redt af togpersonalet og alle gik til ro. Vi svedte helt vildt og ingen af os fik særlig meget søvn – Amelie fald heldigvis ret hurtigt i søvn og sov indtil vi stod af kl. 05.30. Det var 1,5 time forsinket, men det var ok – for så skulle vi kun vente ½ time på stationen inden vi blev kørt med bus ud til færgen.

Bo Be Marked

Tirsdag d. 13. Juli 2010:


Igen igen igen sov alle længe og først kl. ca 11 sad vi og spiste morgenmad. Maria gik ind på et turistkontor som ligger lige nede i vores ”lobby” og fik købt billetter til vores tur videre til Koh Tao. Under 500 kr for os alle 5. Vi skal med nat-toget i morgen onsdag kl. 19.30. 10 timers køretur - med køjesenge i tog - først og derefter 2 timer med båd ud til Koh Tao.

Efter morgenmaden tog vi en taxa ud til et marked der hedder Bo Be som vi er kørt forbi mange gange. Sjovt nok står der intet om dette marked i turistbøgerne og vi ville se hvad det var for noget. Inden vi kørte derud fik vi taxachaufføren forklaret at vi havde behov for at finde en butik hvor man kan købe elektrisk udstyr til bilen. Rune pegede på bil-radion i taxaen og vi troede at manden havde forstået. Men han kørte os til et sted hvor man KUN kan få bilradioer! Vi forsøgte i et par butikker mere – hele gaden er nemlig med forskelligt udstyr til biler – vi fik at vide at der ligger en butik på Sathorn Road hvor vi måske kan få hvad vi skal bruge – men det var for langt væk til at vi ville tage turen derud i dag.

På markedet fandt vi ud af, at de fleste varer kun kan købes ”whole-sale” – altså i store mængder. Vi fandt dog et sted hvor vi købte 3 kjoler til Mulle – meget af hendes tøj er for varmt og hun har brug for noget mere luftigt. Ellers gik vi mest rundt og kiggede – og svedte!!

Efter et par timer i varmen havde alle brug for at komme ind et kølig sted og vi var også sultne efter frokost. Vi er blevet så vant til at der ligger det ene spise-sted efter det andet, men sådan forholder det sig ikke når man er i et ”ikke-turist”-område! Vi gik derfor forgæves rundt et stykke tid indtil vi til sidst tog en taxa hjem til ”vores” kvarter. Vi gik ved en fejl ind på et ALT for dyrt sted – vi var desperate for at komme ind hvor der var køligt. Ungerne spiste en pizza og så gik vi videre.

Vi gik om til Kao San road og fandt en sko-butik hvor vi købte et par sandaler til Amelie. Hendes eneste par sko (købt i Homs, Syrien for 25 kr) er efterhånden blevet så sure at ingen kan holde lugten af hendes tæer ud! Også Lilli fandt et par meget smukke sandaler som hun fik lov at købe 

Nu var det tid til at de voksne også skulle have frokost (kl, er nu 17). Vi fandt et guesthouse/cafe/bar/restaurant tæt på hvor vi bor og her spiste vi lidt mad.

På vejen tilbage til hotellet passerede vi en frisørsalon og her gik vi ind. Rune fik trimmet hans efterhånden meget buskede skæg og Lilli fik klippet og tyndet ud i hendes tykke hår. Herefter gik vi tilbage til hotellet og så Lillis nye film på DVD. Inden ungerne blev puttet fik de en toast nede fra 7-11 til aftensmad – hvilket de synes smagte himmelsk.

Da de alle 3 børn sov gik Rune og jeg ned og fandt noget mad som vi kunne tage med op på værelset. Vi fik også hentet vores vasketøj som vi indleverede et sted i går – en kæmpe pose med beskidt tøj blev vasket for under 10 kr 

I morgen skal der pakkes rygsække – håber vi kan få plads til det hele!

Vi tjekker ud fra hotellet inden middag men kan få lov at få opbevaret rygsækkene indtil vi skal med toget. Vi glæder os til at opleve Koh Tao og se om strandene virkelig er så skønne som alle siger 

Massage og Chinatown

Mandag d. 12. JULI 2010:


Noget af det gode ved at være i Bangkok og bo i et backpacker kvarter, er at man kan få æg, bacon, pandekager og bagels på ethvert gadehjørne. Det er skønt at være i et land hvor morgenmad ikke består af fladbrød og oliven.

Dagens program var at se Wat Pho, et stort tempel hvor verdens største liggende Buddha befinder sig. Vi tog flodbåden derhen, i stedet for taxa, det koster næsten det samme, men der er nu lidt sjovere at sejle end at køre i bil i Bangkok.

Den store Buddha lå inde i et stort tempel, men så faktisk ud som om den var lidt for stor til sit hjem. 50 meter lang og 15 meter høj guld-Buddha virker meget majestætisk sådan som den ligger og slapper af på sin højre side i et tempel i flotte farver.

Udover at være vært for verdens største Buddha, så er Wat Pho også hjem for en kæmpe samling af forskellige Buddha-statuer.

Det var meget varmt og fugtigt, så vi fik hurtigt set hvad vi ville og drog videre ud i byen. I stedet for at gå tilbage til den samme pier som vi stod af båden ved, valgte vi at gå ned af gaden og regnede så med at vi ville komme til en anden pier hvor vi kunne tage taxi-båden hjem. Men vi skulle gå ret langt viste det sig – og vi svedte!! Vi kom igennem et kæmpe grøntsagsmarked nede ved vandet for de lokale handlende –hvilket var en oplevelse. Kæmpemæssige kurve fyldt med chili´er, hvidløg og mange grøntsager og frugter vi aldrig har set før!

Endelig nåede vi frem til en pier hvor vi hoppede på båden tilbage til vores kvarter. Her fandt vi en dejlig lille cafe med god mad og aircondition.

Bagefter gik vi ud og fandt et sted hvor vi kunne få fodmassage og Maria fik også en pedicure fordi hendes hæle revner og fødderne havde derfor brug for ekstra meget pleje! Alle synes det var dejligt og da William først var kommet sig over at det kildede lå han også og nød den halve times afslapning 

Mulle blev underholdt af de øvrige ansatte. Også her i Thailand er alle vilde med hende. Stort set alle vi passerer på gaden forsøger at røre ved hende og kommer med beundrende lyde. Vi tror det er fordi hun har lyst hår og blå øjne, for thai´erne er slet ikke så vilde med børn med asiatisk udseende.

Hun har efterhånden vænnet sig til det … selvom alt den opmærksomhed stiger hende til hovedet. Hun tror indimellem hun kan tillade sig alt og vi kæmper med at få hende til at høre efter!

Mens Maria fik fodmassage gik Rune og børnene hen på en bar og fik lidt at drikke. Maria fik også spurgt på priser vedr. rejsen til Koh Tao – vi planlægger at ville af sted indenfor et par dage.

Bagefter gik vi hjem på værelset og slappede lidt af. Kl. ca 20 tog vi en taxa ud til Chinatown. Rune havde læst i Lonly Plantet at kvarteret var et besøg værd og vi ville finde et sted at spise kinesisk. Vi kunne hurtigt se på skriften på de forskellige skilte at vi nu var i Chinatown. Masser af gadekøkkener overalt og mange mennesker i gaderne. Vi fandt et sted – en ”rigtig” restaurant hvor der så dejlig køligt ud  og hvor der også var plads til børn. Det viste sig at være et sted hvor deres specialitet var, at man selv kunne sidde ved bordet og koge sin mad i en elektrisk gryde. Rune og William bestilte derfor mange forskellige små skåle med rå madvarer såsom fisk, tofu, spinat og lign som de så selv kogte i gryden. Alle fik dejlig mad og blev super mætte. Der var endda et lille lege-rum hvor William og Lilli havde en vild leg sammen med to thailandske (eller kinesiske?) børn. De kom meget svedige tilbage men havde haft det rigtig sjovt.

Vi gik lidt rundt og kiggede på området – og Lilli købte en billig DVD – Prinsessen og Frøen og Rune fandt også en DVD han måtte eje. Der var mange små ”boder” som solgte alverdens ting og sager. Mange sad med en slags amuletter – som de havde store bunker af.

Vi tog en taxa hjem og selvom Rune havde gjort klar til at se sin nye film, endte han med at falde i søvn sammen med Mulle 

Søndag d. 11. Juni 2010:

Op til sædvanlig tid – og hen ad gaden for at finde et sted at spise morgenmad.

Herefter tog vi en taxa ud til et weekend marked som vi havde hørt skulle være et af de største markeder i verden! Vi gik rundt i varmen og kamp-svedte men det var en stor oplevelse alligevel. Alt hvad du kan komme i tanke om kan købes på dette marked! Først gik vi lidt rundt og kiggede på dyr – især hundehvalpe var der mange af og William og Amelie ville klappe dem alle sammen. Vi oplevede også en mand der havde sin hund med på marked – en mellemstor boxer som hang på mandens mave i en bæresele – og hunden havde tøj på og lilla kondisko!!

Vi fik shoppet lidt til os alle sammen – mest t-shirts og tøj til ungerne. Vi spiste frokost inde på markedet – dejligt ris med kylling og det var billigbillig! Vi brugte nok i alt ca 250 kr og vi købte måske 15 stykker tøj – og vi købte vel og mærke ikke det billigste.

Vi tog en taxa tilbage til hotellet omkring kl. 16 – vi fik prøvet vores nye tøj og alle var glade. Heldigvis har vi ikke pakket særlig meget i rygsækken så vi har rigelig med plads til det nye. Eftermiddagen gik med at vi alle sammen så Williams nye Spiderwick film på vores lille pc - på vores dejligt kølige værelse.

Aftensmaden blev indtaget på cafeen lige nede i hotellets ”lobby” – nu regnede det nemlig lidt og vi var trætte i fødderne efter at have travet rundt på markedet hele dagen 

Efter aftensmaden ville ungerne lege lidt oppe på værelset og vi voksne satte os med pc´en og talte lidt med forældrene på Skype.

Travelers disease

Lørdag d. 10. Juli 2010:

Igen sov vi længe – og gik ned for at få morgenmad rundt om hjørnet – nu et nyt sted 

Jeg, Maria havde haft kontakt til vores rejseforsikring inden vi forlod hotellet og havde aftalt med dem at vi skulle tage ud til et hospital ca 30 min kørsel væk. NU var tiden inden til at vi skulle have bugt med den slemme diarré som plager os alle 5 på skift!! Nu hvor Mulle også havde kastet op blev det pludselig for meget og vi tog en hurtig beslutning.

En kort taxatur senere blev vi modtaget med åbne arme på et meget professionelt hospital hvor de er vant til internationale patienter. De var adviseret om vores ankomst vis Gouda og vi fik en kongelig service! Ungerne blev undersøgt på en børneafdeling og da Amelie heldigvis var så dygtig at lave en afføringsprøve (lorte-ble) på stedet  blev det hurtigt konstateret at vi alle sammen lider af en bakterie i tarmsystemet!

Vi voksne blev også undersøgt og alle gik derfra med en lille fin pose med det medicin den enkelte nu skulle tage. Noget antibiotika, noget mod dehydrering og noget mod mave-kramperne. Det skulle gerne blive bedre indenfor 3 dage. En god beslutning og vi sætter virkelig pris på vores rejseforsikring. Uden dén havde dette kostet os ca 2000 kr og måske havde vi ventet længere med at søge læge.

Vi tog igen en taxa og denne gang endte vi faktisk ved Siam Palace 

Vi spiste frokost – kl. var nu 17! Og herefter shoppede vi lidt indtil vi tog tilbage til hotellet omkring kl. 21. Vi fandt et hyggeligt sted ikke langt fra vores hotel hvor vi spiste aftensmad. De voksne fik lækker thai-mad og ungerne fik lov at spise pandekager med banan til aftensmad! Igen fik vi super super lækker hjemmelavet mad til ingen penge  Vi elsker Bangkok!

Bagefter hjem og på hovedet i seng da kl. havde sneget sig hen på kl. 00!

Tuk-Tuk Scams

Fredag d. 9. Juli 2010:l


Igen sov alle til kl 11- super dejligt ….men også skyld i at vores dag/måltider bliver forskudt ret så voldsomt!

Vi kom hurtigt i tøjet og gik ned på gaden. Rundt om hjørnet fandt vi et sted med morgenmad. Alle restauranter/gadekøkkener i området (og det er ikke så få!) serverer dog morgenmad, så det var bare at vælge et sted. Vi kigger nu mest efter om der ser rent og indbydende ud og om der er nogle loft-ventilatorer der kan gøre opholdet behageligt. Ellers drive sveden jo ned af ansigtet og ned i maden!

Nogle fik spejlæg og bacon mens andre fik havregryn med mælk og frisk frugt samt friskpresset juice. Lækker morgenmad og billig billig!

Herefter gik vi hen af gaden vi bor på og fandt en passage som førte ned til floden som løber lige bag ved de store hoteller overfor vores. Her hoppede vi på en slags taxa-båd som sejlede fra kaj til kaj og folk hoppede af og på i en lind strøm. Vi tog båden til sidste stop og herfra ville vi tage en tuk-tuk ud til et indkøbscenter der hedder Siam Palace. Her skulle være de store internationale kæder med varer til billige penge. En tuk-tuk én slags taxa men motorkøretøjet er en scooter med tag over samt lad bagpå med sæder og overdække. De er hutige at komme rundt med i myldretiden og enormt billige at køre med.

Vi spurgte en tuk-tuk-mand om han ville køre os til Siam Palace. En dame kom forbi og hun var vældig sød og spurgte interesseret til hvad vi skulle efter Bangkok osv og synes vi lige skulle køre forbi et center der hed Thailand Export med billige thai-varer i god kvalitet. Det lød fint og vi hoppede ind i tuk-tukken alle 5 og fik klapvognen spænd bagpå ladet! Chaufføren skulle have 20 bath for turen både til Thai Export centret hvor han ville vente på os og bagefter videre til Siam Palace….. 20 bath svarer til ca 4 kr! Inden han kørte af sted fik damen lige fortalt chaufføren at han også lige skulle smutte forbi et TAT (rejsebureau) så vi kunne købe billige billetter til Koh Tao – det havde vi selvfølgelig nået at fortælle damen inden vi kørte af sted! Maria havde læst om disse ”scams” som man skal passe på i Thailand hvor enormt søde mennesker spørger interesseret ind til dine rejseplaner og herefter kører dig hen til et rejsebureau som tager vildt overpris for en tur og ofte udfører de aldrig det arbejde du har betalt for. Vi sagde til chaufføren at han IKKE skulle køre os til en TAT men at det var ok med Thai Export centret – vi troede vi kunne købe shorts og t-shirts dér. Men vi blev sat af ved en juvelér-butik – vi nåede indenfor førend vi fandt ud af at her IKKE var noget for os og vi gik ud til tuk-tukken igen. Han fik nu besked på at køre os direkte til Siam Palace men alligevel endte vi hos en skrædder hvor han ville vi bare liiiige skulle gå ind og kigge for så ville han få et stempel af butikken til 5 liter gratis brændstof. NIX – sagde vi og gik i stedet ind til naboen og fik noget koldt at drikke! Efter ca 5 min så vi vores chauffør drøne forbi …. Nu havde han luret at han ikke fik noget ud af at køre rundt med os. Så vi havde fået en gratis køretur gennem byen men anede nu ikke hvor vi var! Vi prøvede at hyre en anden tuk-tuk og han sagde 30 bath for at køre os direkte til Siam Palace – fint. Vi satte os ind i tuk-tukken men nu ville han pludselig liiige at vi skulle forbi et andet sted først!! Men nu var grænsen nået – så vi steg demonstrativt ud igen!

Herefter prajede vi en almindelig taxa som ville køre os på taxameter hen til Siam Palace (de fleste prøver at lave en fast pris med dig inden turen starter, fordi det er så vildt billigt at køre pr taxameter). Men nu var kl. blevet myldretid og vi bevægede os 2 km på 18 min! Vi bad om at blive sat af ved et stort Tesco indkøbscenter vi kom forbi og her gik vi ind og spiste frokost. Da vi skulle herfra igen opdagede vi et Siam palace lå lige 100 meter derfra!! Men nu havde vi fået nok og vores plan var at vi ville tage ud til zoo som skulle have længe åben fre, lør og søn med en slags nat-zoo. Vi ankom kl. 17 og troede vi have god tid, men fandt hurtigt ud af at der ingen nat-zoo var og at hele zoo lukkede kl. 18 (det meste allerede kl. 17!) Selvom det var en skuffelse og der var mange dyr vi ikke fik set – nåede vi dog at opleve nogle meget specielle og interessante dyr. Det vildeste var da jeg, Maria opdagede en kæmpe Komodo-Varan som kom spankulerende hen over gaden lige foran næsen på mig. Jeg skyndte mig at kalde på de andre som nåede at se den forsvinde ned i et bassin inde ved nogle bambier!

Da zoo lukkede kl. 18 gik vi ud på gaden og prajede en tuk-tuk og lige med et begyndte det at piske ned! Vi kørte hele vejen hjem til hotellet i silende regnvejr og var gennemblødte da vi nåede vores værelse!

Efter at have tørret lidt gik vi ned på en café som ligger inde på vores hotel og fik lidt aftensmad. Det regnede stadig men luften føltes meget friskere. Herefter blev Mulle puttet og vi andre så en film på computeren. Da ungerne var puttet gik vi ned i vores 7-11 nede på hjørnet og købte kaffe som vi sad og nød udenfor ved hotellet. Vi kom i snak med 2 piger fra Århus som også bor på hotellet. De var faktisk på vej til Laos og befandt sig i Nordthailand da den ene fik revet sin rygsæk af skulderen en aften de gik på gaden og mistede herved pas, visum, visa-kort osv. De var derfor nu i Bangkok for at se om de ved ambassadens hjælp kunne komme videre på deres rejse. Rigtig synd for dem og det gjorde da også os mere opmærksom på at det nok ikke er så smart at samle alle de vigtige papirer på ét sted og måske være mere omhyggelig med hvor og hvordan man opbevarer disse ting når man er ude.

Kl 02 gik vi i seng. Desværre vågnede Mulle som var dårlig og kastede op. En meget urolig nat med få timers søvn for de voksne!

Kao San Road

Torsdag d. 8. Juli 2010:


Alle sov til kl. 11!! Så da vi stod op havde vi pludselig travlt da vi skulle tjekke ud senest kl. 12! Morgenmaden sluttede kl. 10 – så det nåede vi ikke!

Rune gik ned i den nærmeste butik (her kan du få mad, drikke og hvad du ellers skal bruge på hvert et gadehjørne) Han kom tilbage med lidt brød, pølse, youghurt, mælk og små pakker cornflakes (han havde brugt under 10 kr!) Efter morgenmaden fik vi hurtigt pakket sammen og kl. 11.59 stod vi i receptionen og tjekkede ud. Vi tog en taxa ud til det hotel vi havde udset os igennem Lonly Planet og her fik vi et dejligt værelse med en kingsize bed og en single bed – til 700 bath – ca 140 kr. Værelset er fint og rent og har aircondition.

Vi smed rygsækkene på værelset og gik ud for at se lidt på området og finde lidt frokost. Selvom det er mega-varmt her, er det alligevel en anden slags varme end vi kom fra i Jordan. Man sveder meget mere her – sveden løber ned over ansigtet konstant – men varmen er ikke brændende som i Jordan. Svært at beskrive 

Vi fandt hurtigt ud af at vi bor ret centralt og belejligt. Masser af små butikker, boder, rejsebureauer, massage-steder, skræddere og fortovsrestauranter og meget andet. Masser af backpackere som rejser ligesom os  Dog er de fleste nogle år yngre (eller 10!) og ikke mange rejser med børn. Vi fandt et sted hvor vi besluttede os for at spise lidt frokost. Alle fik lækker mad og beløbet sneg sig op på ca 70 kr. Vi kom i snak med et ungt dansk par som sad ved siden af os på frokost-stedet. De havde været i Thailand flere gange og vi fik nogle gode fifs til hvilke øer der er værd at besøge og andet nyttig information – dejligt med lidt hjælp!

Vi gik lidt mere rundt i området og fandt hurtigt ud af at tingene er ekstremt billige – Rune købte lidt t-shirts og et par praktiske og luftige skjorter. William købte endnu er lommekniv. Maria fik et pandebånd – så sveden ikke løber ned i ansigtet hele tiden! Mulle fik et par meget charmerende og back-packer-agtige pludder-bukser! Vi fandt et sted hvor man kunne ligge og dase i nogle puder mens man drak iskolde frugt-shakes – total luksus! Her holdt vi siesta mens Mulle sov under en dejlig blæser! Efter lidt sigthseeing – hvor vi blandt andet kom igennem et lidt snusket kvarter og pludselig kom forbi et træningscenter hvor de øvede Thai-boksning, her sad vi lidt og kiggede på og ungerne synes det var fedt! – gik vi tilbage på hotellet og slappede lidt af.

Da kl. var 20 gik vi alle sammen ud for at spise lidt aftensmad. Vi gik tilbage til stedet hvor vi drak frugt-shakes og her spiste vi dejlig sushi og ungerne fik pizza og spaghetti.

På vejen tilbage gik vi en tur ned af Kao San Road hvor der var fest og glade dage! Et menneskemylder uden lige – med backpackers alle vegne. Masser af boder med alverdens ting og sager og sælgere i gaderne. Den ene bar ligger efter den anden og der er høj musik overalt! William og Rune fandt en sælger der stod med en hel vogn fuld af forskellige insekter. De købte en lille pose med mel-larver og de spiste begge af dem!!!! Og de synes faktisk de smagte godt – klamt!

Vi spiste lidt frisk frugt på vejen hjem og alle gik i seng mætte og tilfredse – både af dejlig mad og fantastiske oplevelser 

Vi glæder os til i morgen hvor vi har planlagt at tage i zoo.

First impression of Bangkok

Onsdag d. 7. juli


Vi ankom til Bangkok kl. 1230 lokal tid. Alle havde klaret flyveturen super flot. Børnene havde sovet 8 ud af de 9 timer og heldigvis for Maria sad vi lige ved toiletterne! I lufthavnen prajede vi en taxi og kørte hen til vores hotel. Ingen af os havde fået en specielt god nattesøvn så det var et skønt syn der mødte os da vi åbnede døren til vores hotel værelse. 2 store værelser med hver en stor dobbeltseng. Stort badeværelse, køkken og spiseplads. Det var noget mere luksus end vi er vant til.

Vi var alle godt sultne så Rune, Lilli, William og Amelie gik op i hotellets restaurant på 9. sal og bestilte lidt mad vi kunne tage med ned på værelset og spise.

Det er en meget positiv overraskelse at være i Thailand. Alt er så utroligt systematiseret, der er rent over alt og folk er så ydmyge og venlige. Ingen forventer at få drikkepenge og bliver så glade når de får det. I Jordan og Syrien blev folk nærmest sure hvis de ikke fik drikkepenge og endnu mere hvis de ikke fik nok.

Vi tilbragte hele dagen på vores dejlige kølige hotelværelse og alle nød at ligge i en seng, se film og slappe af 

Vi fik også udnyttet vores adgang til Internet og tjekket lidt forskelligt mht vores videre oplevelser i Thailand. I lufthavnen havde vi købt Lonly Planet Thailand og heri fundet frem til et billigt hotel i området omkring Kao San Road som er stedet hvor alle backpackers mødes!

Så da vi gik i seng havde vi en plan for den næste dag 

Container problemer

Et lille efterspil : af Rune


Kl. var 0330 før jeg var tilbage. Det havde været noget af en prøvelse at få bilen i containeren. Pga. at Aqaba er et specielt told område, ville tolderne have 1000USD for at gennemføre fortoldningen. Det havde vores, ellers noget sløve, jordanske shippingagent heldigvis fundet en smutvej udenom, så vi slap med at betale 250USD for fortoldningen. Løsningen var at køre 50km nord for Aqaba, udenfor toldzonen, og så læsse bilen i containeren der.

Jeg selv og de to Østrigere Mathias og Gabriel, var dog ikke blevet sat ind i denne manøvre. Vi mødtes med Omar, forbindelses personen i Aqaba og troede vi skulle ud til havnen lige syd for byen. Vi fulgte efter Omar som kørte i sin egen bil, og begyndte at blive lidt bekymrede da vi havde kørt i 45 minutter nordpå, langs den Israelske grænse og på vejen mod Amman. Heldigvis var der styr på det, så langt så godt.

Brumbassen trillede stille ind på en plads med 3-400 sovende lastbiler kl. 2345, og holdt ind ved siden af en lastbil med en 20” container på ladet, Brumbassens skjulested.

Efter 5-10 minutters ventetid og en masse snakken i telefon og råben på arabisk gik det dog op for os at der var et mindre problem. Mr. Thamer, shippingagenten fra Amman, havde glemt den lille detalje, at for at få en bil ind i en container som står på et lastbillad i 180cm højde, kræver det at man har nogle meget lange slisker eller en kran til at løfte containeren ned med. Vi havde ingen af delene.

Temperaturen var 38 grader og vi havde kun 1½liter, 35 grader varmt vand!!

Nu krævede den en smule tålmodighed og vedholdenhed fra min side. Omar mente vi bare skulle stille bilen, så skulle lastbilchaufføren nok få den ind i containeren. Det mente jeg bestemt ikke!! I stedet gik vi i gang med at tænke kreativt. Jeg løsnede de 2 Waffle boards som sad fastgjort under tagbagagebæreren. Et Waffleboard er en glasfiber profil, 150cm lang, 35cm bred og 5 cm tyk, som bruges til at lægge under bilens hjul ved fastkørsel i f.eks. sand eller som bro for at komme over en grøft. Waffleboardet burde kunne klare bilens vægt, men jeg havde aldrig testet det.

Waffleboardene var desværre heller ikke lange nok til at vi kunne køre direkte op på ladet af lastbilen så vi blev nødt til at finde et sted hvor vi havde en niveauforskel, hvor lastbilen kunne holde nede og vi kunne holde højere oppe og så lægge Waffleboardene ud og køre op på ladet. Omar og hans 2 følgesvende, hans 8 årige søn og en fyr på 25, kørte ud for at finde et godt sted. Det første sted var en opkørselsrampe hvor lastbilerne skifter olie olign. Desværre var den slet ikke høj nok så eftersøgningen fortsatte. Imens fandt Mathias og Gabriel en gammel jern låge som vi fik trukket hen til lastbilen med Brumbassens spil, men den bukkede under for den 3 tons tunge bil, da vi prøvede at køre op.

Så kom Omar tilbage og mente han havde fundet et godt sted. Klokken var nu 02 og vi måtte erkende at viljen ikke fejlede noget fra Arabernes side. Vi kørte ud til motorvejens frakørselsrampe. Ved siden af motorvejsafkørslen gik en vej over i en bro som førte over motorvejen. For at det skulle lykkedes skulle vi holde på tværs af vejen som førte over motorvejen og lastbilen skulle parkere tværs hen over frakørslen fra motorvejen og spærre denne fuldstændigt. Vi kiggede lidt skeptisk på hinanden, men der var ingen skepsis at ane i de arabiske ansigter så jeg viste hvor jeg mente der var den rigtige højde og vi gik i gang. Lastbilen bakkede hen på plads, jeg lagde Waffleboardene på plads så de passede med Brumbassens hjulafstand, instruerede Mathias og Gabriel og satte mig ind bag rattet. Waffleboardene knagede sagte da forhjulene kørte op på dem, og jeg kunne se fortvivlelsen i de to østrigeres ansigter. Dette mindede mig dog om en speciel bro passage i Pomerania løbet i Polen, hvor Brian havde kigget mig dybt i øjnene og råbt, KØR FOR HELVEDE! 9½ sekund senere stod Brumbassen på ladet af lastbilen og alle klappede. Det var først her jeg opdagede at 4-5 lastbiler var blevet nødt til at stoppe på motorvejsafkørslen pga. vores lille stunt, men de så forundrede til og klappede også da missionen var fuldført.

Nu kunne lastbilen køre væk fra vejen og vi kunne begynde at demontere telte og andet grej og få Brumbassen kørt ind i containeren og gjort fast.

Kl 03, lukkede vi dørene til containeren og jeg spurgte Omar om ville være så venlig at sætte kursen mod vores hotel.

Da vi kom tilbage til hotellet blev vi enige om at tage en dukkert i Polen og blive vasket. Vi var kul sorte af at kravle rundt inde under bilen for at surre den fast. Bagefter var det tid til en velfortjent kold øl fra hotellets bar, som heldigvis stod ulåst hen.



Svenskernes bus kørte kl 9, så vi var oppe kl. 8, fik spist morgenmad, sagt farvel til Østrigerne og kom af sted. Det skal lige siges at Maria ikke havde sovet særlig godt og havde døjet med en slem diarre, som ikke så ud til at ville slippe hende selvom det ville være belejligt nu hvor vi skulle køre i bus i 5 timer.

Busturen til Amman gik fint, det var skønt at kunne sidde i en airconditioneret bus og slappe af.

I Amman, fik vi en hurtig burger og fandt en taxi. Den første taxi ville have 30 JD, ca. 250kr for at køre os til lufthavnen, men belært af tidligere tider tog vi den næste og bad ham køre til det nærmeste posthus. Her skulle vi sende en pakke hjem, og så kunne vi lige se hvor meget taxametret stod på. Der var 8 km, og det kostede 12 kr!! Vi bad taxaen fortsætte ud til lufthavnen og kom af med 15 JD.

Rune var natten forinden blevet ringet op af rejsebureauet kl. 0230, for at bekræfte at det ikke var en fejl at der var 2 stk billetter til Henry Jakobsen. Belært af tidligere tider havde Maria tastet alle navnene ind da hun købte billetterne, men de kiggede åbenbart kun på for og efternavn og mente der var tale om en dobbeltbooking. Rune forklarede situationen og så skulle alt være i orden.

Ved indcheckningen i Amman lufthavn, kl. 1830, var de dog af en anden opfattelse, så det tog lidt tid at få dem forklaret situationen og vi fik alle 5 billetter.

Flyturen til Cairo tog 1 time. I Cairo skulle vi bare transfer indcheckningen, men her kunne de heller ikke forstå navne problematikken. Ligesom i Amman lykkedes det langt om længe at få alle vores billetter.

Kl 23, sad vi endelig i flyet på vej til Bangkok. Det føltes skønt at kunne vinke farvel til den golde ørken og vide at i morgen ville vi lande i frodige grønne Thailand.

Store pakkedag!

Mandag d. 5. Juli 2010:


Pyh… for en hektisk dag! Godt alle sov længe – indtil kl. 9.30! Efter morgenmaden startede arbejdet:

Vi fik fra morgenstunden travlt med at få booket flybilletter og ryddet op i bilen. Desuden skulle vi også beslutte hvad der skulle pakkes i rygsækkene hvilket er lidt af en opgave!

Maria kæmpede hele morgenen og formiddagen med at finde flybilletter til en pris vi kan betale. Det endte med billetter fra Amman til Bangkok – det kostede 10.000 kr mere at flyve til Singapore end til Bangkok så vi tog en hurtig beslutning om at starte rejsens 2. etape i Bangkok!

Desværre kan det mærkes i disse lidt pressede situationer at varmen påvirker ens humør meget og vi endte med at stresse lidt for meget og skælde ud på ungerne. Amelie opfattede straks den anspændte stemning og gjorde alt det hun ikke må og krævede hele vores opmærksomhed! Vi kom dog igennem dagen og efterhånden som flere og flere ting faldt på plads lettede stemningen og alle begyndte at få sommerfugle i maven over det der skal ske de næste par dage 

Da Amelie faldt i søvn omkring kl. 15 gik Rune og jeg op for at få styr på bilen. Vi fik ryddet op i madvarerne, gjort rent i køleskabet, ryddet op generelt og fik samlet alle de dimser vi får brug for at have med. Det nytter jo ikke noget at vi slæber mobiltelefoner, Nintendoer osv med hvis ikke også vi har nogle ladere – vi plejer jo at lade alt dette i bilen, men uden bil er vi nødt til at grave dybt ned i kasserne for at finde de almindelige ladere! Efter en del detektivarbejde lykkedes det os at finde det meste udstyr frem og vi gik i gang med at få løsnet tag-teltene og tagbagagebæreren – dette skal af for at bilen kan være i containeren.

Efter et veludført arbejde - med sveden drivende ned af ansigtet sprang alle i poolen og fik en sidste dejlig svømmetur under en smuk solnedgang.

Vi tog bilen ind til byen hvor vi fik hævet penge til at betale for shippingen. Dette foregår kun med kontant betaling, så alle VISA og MASTERCARDS blev trukket med max for at vi havde kontanter nok!

Efter at have været i en butik hvor de solgte alkohol (det gør de ikke mange steder) hvor vi fik købt lidt rom og øl – fandt vi en lækker restaurant hvor vi spiste dejlig, dejlig arabisk mad – nu hvor det er vores sidste aften i Jordan synes vi det skulle afsluttes med manér.

Vi kørte hjemad kl. 22 og hjemme på hotellet fik Rune arrangeret at de to østrigske drenge tog med ham ud for at pakke bilen i containeren. Så kunne jeg blive hjemme og få puttet ungerne (jeg er desuden ikke sikker på at jeg ville kunne have hjulpet med at løfte tagbagagebæreren ned - den er mega-tung!)

Maria puttede alle 3 unger og gik herefter ned til hotellets ”restaurant” hvor alle svenskerne sad og hyggede. Vi drak vores rom og cola – vi mente det var det mindste vi kunne byde på når nu vi får lov til at køre med deres bus til Amman i morgen. Det udløste klapsalver fra svenskerne da vi diskede op med Captain Morgan og cola 

Så i morgen kl. 9 er vi på vej mod Amman – nu uden Brumbassen men med rygsæk i stedet  Kl. 20.30 flyver vi mod Cairo hvor vi mellemlander og efter ca 1 time dér videre mod Bangkok!

En lang men spændene dag venter!

Nu er kl. 01.30 og Rune er stadig ikke kommet tilbage fra havnen – gad vide om alt er gået godt??!

Snorkling og Shopping

Søndag d. 4. Juli 2010:


Hele formiddagen ventede vi på at shipping-manden skulle ringe. Vi hørte dog ikke fra ham førend vi selv ringede til ham – typisk arabisk!

Det viser sig at der først sejler et skib om 10 dage!! Vi kan dog få bilen pakket i container allerede i morgen eller tirsdag. Vi blev hurtigt enige om at 10 dage mere i denne varme er for meget og vi vælger derfor at tage chancen og håbe på at bilen kommer sikkert af sted med skibet uden at vi overvåger dette.

Vi gik i gang med at undersøge flybilletter og andre praktiske ting mens vi funderer over hvad vi skal pakke i rygsækkene og hvad vi kan lade blive i bilen. Svært pludselig at skulle beslutte hvad vi får brug for, hvad vi har plads til og hvad vi må undvære i de næste mange uger. Vi har 2 store rygsække med hjemmefra samt Williams lidt mindre rygsæk… så mon ikke vi kan have det mest nødvendige med?

Rune og William fik hægtet sig på svenskerne som skulle ud og snorkle med en guide og de drog alle af sted med svømmefødder og en masse andet udstyr.

Lilli, Amelie og jeg valgte at tage bilen ind til Aqaba og shoppe lidt. Det skal lige siges at man virkelig skal overveje hvad man laver i dagstimerne fordi det er så helvedes varmt! Men vi valgte at køre ind til byen og når varmen blev for meget (dvs når sved dryppede både fra næse, ører, øjenbryn OG hår) så søgte vi tilflugt i butikker eller restauranter med aircondition. Og vi gjorde mange stop for at drikke en juice eller få noget koldt vand. Vi fik købt det sidste til en lille pakke som vi skal have sendt hjem til København (mon der er nogen som ved hvorfor vi skal have sendt en pakke til københavn? Vi valgte at gå på McD og her blev vi længe så Mulle kunne sove en lur i klapvognen…. Under aircondition 

Alle 3 piger nød at være lidt på egen hånd og efter mange kolde sodavand og juice på McD fandt vi tilbage til bilen og kørte lidt rundt til vi fandt et posthus og da vi var færdige her kørte vi hjem til hotellet ca 10 km syd for byen. Vi var faktisk lidt stolte over at vi kunne finde rundt på egen hånd, få parkeret på egen hånd OG navigere i denne sindssyge trafik – arabere kører som vanvittige og dytter konstant uden grund. Vi fandt hjem uden problemer og fandt drengene midt i en middagslur hjemme på værelset! De havde haft en fantatisk snorkel-tur sammen med svenskerne - også selvom guiden aldrig dukkede op! De havde set masser og masser af farvestrålende fisk og koraller og William var helt oppe og køre :-)

Resten af dagen badede vi i poolen og da det blev aften og tid til aftensmad fandt vi koge-grejet frem og gik op på taget. På tagene af disse ”bungalows” er der også mulighed for at overnatte på nogle madrasser under åben himmel. Vi var kommet i snak med 2 unge fyre fra Østrig som netop var ankommet til hotellet. De havde lejet en plads heroppe på terrassen og vi havde aftalt at de kunne spise med os. Vi lavede omelet og salat i bulderravende mørke (det bliver mørkt kl. 19.30) med pandelampe for at kunne se maden. Ungerne fik lidt mad og blev herefter puttet. Amelie sov allerede i klapvognen.

De voksne blev lidt oppe på taget og snakkede med de unge østriger som begge er 19 år gamle og rejser rundt hele sommeren med rygsæk.

Vi har fået lavet en aftale med shipping-agenten om at bilen skal pakkes i container i morgen aften. Så det ser heldigvis ud til at vi kan rejse videre snart.