Torsdag d. 30. september 2010:


Vi samledes alle mand om morgenbordet ved 9 tiden og spiste en lækker morgenmad bestående af spejlæg, pandekager, bacon og cornflakes. Der gik ikke mange minutter efter at skeen var blev lagt i skålen før William og Lilli var i Poolen igen.

Alle slappede af og fik lidt sol på maven, Bo fik lidt for meget!!

Efter frokost kørte vi en tur på øen og kom ud til en lille strand for enden af vejen som går til det sydligste af øen. Her soppede vi lidt og fik en kop kaffe.

På tilbage vejen, fandt bo øksen frem og hakkede en kokosnød i stykker så vi kunne smage lidt kokoskød. I sin iver fandt Bo yderligere to kokosnødder som han syntes vi skulle have med hjem. Da vi var næsten hjemme begyndte der for alvor at regne og pludselig bredte der sig en væmmelig dunst i bilen. Maria mente at Amelie måtte have kastet op, og straks blev en grundig undersøgelse sat iværk. Det viste sig dog ikke at være nogen af børnene der havde haft et uheld, men derimod Bo’s kokosnød der havde lækket lidt meget sur kokos mælk ud i bagagerummet. I silende regn fik vi tømt bagagerummet og gjort så meget rent vi kunne. Der var dog en del ting der måtte have en tur med hotellets højtryksrenser dagen efter.

Så er vores Picasa album opdateret! Klik på linket nederst på siden :-)

Onsdag d. 29. september 2010:


Efter morgen ritualerne satte vi kursen mod Koh Chang. Gps’en sagde 2½ time og det kom til at passe meget godt. Da vi ankom til færgelejet fik vi købt billet og kørte direkte ombord på færgen. 20 minutter senere kunne vi køre af ude på øen.

Maria og Bo havde lavet lidt research på nettet og fundet et resort vi ville ind og se. Resortet hed Noren Resort og viste sig at være ejet af Martin Noren fra Sverige. En meget højt råbende og hurtigt talende svensker.

Vi blev forevist et fint lille hus med to dobbeltsenge, aircondition, køleskab og et fint lille badeværelse. Værelset koster 300kr pr nat incl morgenmad.

Efter ankomst blev taskerne båret ind på værelset, og inden vi fik set os om var William, Lilli og Bo allerede i Poolen. Vi andre fulgte trop. Det var fedt at blive svalet af i en ren ferskvandspool.

Resten af dagen gik med at bade og slappe af. Aftensmaden fandt vi på en lille restaurant lidt henne af vejen. Vi kom til at sidde på puder på gulvet rundt om et lille bord. Det var super hyggeligt og vi bestilte 6 tallerkener med forskelligt Thai mad og delte det.

Tirsdag d. 28. september 2010:


Dagen gik med diverse afslappende øvelser. Der blev badet, gået ture på stranden og lavet lektier.

Mandag d. 27. september 2010:


Dagen var afsat til rejsedag. Vi ville til Koh Chang, elefant øen, udfor kysten øst for Bangkok. Undervejs havde vi fundet et tiger zoo som vi ville aflægge besøg.

Gps’en fandt nemt tiger zoo’et og det var en fed oplevelse. Vi fik taget billeder sammen med tigerne, William og Maria fik lov at holde to små tiger unger, William fik lov at fodre en tigerunge med sutteflaske. Desuden var der krokodille show, hvor en mand og en dame legede med en flok temmelig store krokodiller og til slut puttede hovedet ind i munden på en krokodille.

Efter zoo’et gik vi ind i deres restaurant. Klokken var efterhånden blevet 16 og vi var temmelig frokost sultne. Vi fik det almindelige ris, rejer og kylling, men William, Bo og Rune fik hidset hinanden op til at skulle smage skorpion. Ind kom en tallerken med rejechips og sirligt anrettet på toppen lå en stor sort skorpion. Eftersigende smagte den lidt af julekager.

Vi kunne godt se på tidsplanen at vi ikke nåede koh Chang idag. Vi fortsatte dog en times tid mod øst og fandt så et lille hotel helt nede ved stranden. Der var så dejligt at vi blev der to nætter.

Weekend marked

Søndag d. 26. september 2010:

Bo havde sovet lidt uroligt og synes det havde kriblet lidt rundt omkring på kroppen hele natten – vi kiggede under sengen og fandt en masse myrer og en madras der var fyldt med mug og skimmelsvamp! Vi blev enige om at det var godt der kun skulle soves én nat mere på dette sted! Ærgeligt da vi ellers har været rigtig glade for stedet og betjeningen er helt i top.

Efter morgenmaden hoppede vi i en taxi ud til verdens største marked, Weekend Markedet. Vi andre havde været der før, men det var første gang for Bo. Det var igen en fantastisk oplevelse at se alle de 1000vis af boder. Vi fik shoppet underbukser, tshirts, hatte, smykker, knive og Bo fik investeret i et 30 cm langt Alligator kranie!!

Efter markedet tog vi tilbage til hotellet og slappede af. Ungerne nyder at Bo er kommet, endelig en der gider spille UNO i tide og utide.

Kongens tempel

Lørdag d. 25. september 2010:


Vi havde haft en dejlig nat med aircondition og alle havde sovet godt. Rune, William og Lilli var først oppe og gik igang med at lave skolearbejde.

Efter skolearbejdet var overstået spiste vi lidt morgenmad på guesthousets ”restaurant” – æg, omelet, pølser, pandekager, frugt og andet godt blev det til og endda virkelig billigt!

Vi havde besluttet os for at dagen skulle gå med at besøge kongens palads og det tilhørende kæmpe tempel, så da morgenmaden var overstået gik vi hen til hvor man kan komme med en taxa-båd og tog båden 4 stop. Da vi stod af båden begyndte det desværre at regne rigtig meget..... vi søgte lidt ly forskellige steder og købte et par paraplyer men alle var alligevel plaskvåde da vi endelig var ved templet. Vi synes vi havde forberedt os hjemmefra ved at tage bukser på der gik under knæet og ingen havde bare arme – men alligevel blev alle voksne bedt om at ”låne” bukser og nederdele inden vi måtte komme ind i templet/paladset – man kan godt synes at reglerne onkring dette er lidt forskruede: Jeg, Maria havde taget gamacher på der gik under knæet – dette var ikke ok, men hvis jeg havde taget en nederdel på der gik under knæet .... SÅ havde det været ok. Hvor er logikken lige i det?

Efter at være blevet overfuset af en sur gammel mand ved billet-lugen – han råbte og skreg at han ikke ville vide hvor mange børn vi havde men at han bare skulle vide hvor mange i selskabet der var over 120 cm!! – så kunne vi endelig gå ind på templets område.

Nu var regnen heldigvis stilnet af og solen var igen fremme så vi kunne få tørret vores tøj  Templet og Paladset var en smuk oplevelse og vi så med stor interesse på hvordan de lokale bad til de forskellige guder på forskellige måde: nogle tog en lotusblomst som de puittede i vand og slog sig ovenpå hovedet med inden de lagde den ved de små gude-figurer?!

Efter at have spist en is og hvilet fødderne lidt på en bænk i skyggen gik vi igen ud på gaden hvor vi fandt et hyggelgt sted/gadekøkken hvor vi spiste frokost.

Vi havde egentlig tænkt at vi ville tage en båd ud og se det flydende marked, men nu var kl efterhånden 17 og vi var enige om at tage båden hjem istedet.

Hjemme slappede vi lidt af på hotellet – nogen spillede Uno (fantastisk at lege-onkel-Bo er kommet og gider spille Uno!), andre læste, var på internettet osv.

Senere gik vi hen til et sted hvor vi havde set man kunne få sushi og her spiste alle lækker aftensmad (sushi er meget billigere end i DK men stadig er det er ”dyr” spise ifht vores budget: 20 stk koster ca 50 kr) Man kunne tydelig mærke at lørdag aften er der ekstra meget gang i området omkring Khao San Road. Gaden var pakket med unge mennesker af alle nationaliteter, gadesælgere, gadekøkkener og boder med ALT hvad du overhovedet kan forestille dig af t-shirts, smykker, bøger, lamper, falske ID osv. Der blev reklameret med billige drinks fra de forskellige barer og mange sad ved bordene ud mod gaden og fik tiden til at gå med at kigge på folk 



Vi spiste lidt pandekage, majskolber og andre lækkerier fra de mange boder mens vi gik og kiggede på hele cirkuset. William, Lilli og Bo købte nogle små lommelygter som kan lave forskellige mønstrer og som kan lyse mange 100 meter væk. Så resten af aftenen gik med at se hvor langt væk vi kunne få øje på lys-strålen  Amelie var faldet i søvn i klapvognen (hun havde ingen lur fået i løbet af dagen), men hun vågnede selvfølgelig mens vi sad på en café med høj musik hvor vi drak en øl/sodavand og blev helt ked af det. Hun var desuden driv-våd af sved og vi skyndte os at putte hende igen og gik hjemad.

Bo er landet!

Fredag d. 24. september 2010:

Rune og William stod op kl 4.45 og drog afsted til lufthavnen.

Kl. ca 8 ankom de sammen med Bo og vi spiste morgenmad sammen. Bo havde pakker med fra både Faster Signe og mormor og morfar – så der blev pakket op: slik, Anders And blade, Jumbobøger, dame blade, bil blade, fotos hjemmefra og lidt pixibøger til Mulle 

Bo havde desuden rugbrød og spegepølse med som vi guffede med velbehag!

Efter at have pakket sammen og gjoprt lidt rent i lejligheden pakkede vi bilen og gik en tur rundt sammen med Bo og så på alle bilerne.

Vi kørte ind til Bangkok kl., ca 10 og fik os indlogeret på det guesthouse vi havde booket dagen forinden.

Efter at alle havde hvilet sig et par timer gik vi ud og fik lækker frokost. Vi gik rundt i byen et par timer og kiggede på de utallige boder langs vejene og ungerne nød at kigge på alle de spændende ting og sager og fik også lov at bruge lidt penge på diverse armbånd, t-shirts og lign småting.

Vi spiste lidt guf fra de mange madboder og sluttede af med en frugtshake på en cafe hvor vi kunne slænge os i puder og slappe af – det er faktisk hård at slendre rundt på den måde 

Hjemme på værelset igen fik ungerne lov at se en fredags-film og spise lidt slik hjemmefra mens de voksne læste i de aviser Bo havde haft med.

Kl. 20 gik vi ud på gaden og spiste dejlig mad ved et gadekøkken: Stegte nudler med æg og grøntsager, kyllingelår og forårsruller.

Hjemme igen faldt alle ungerne nemt i søvn og de voksne sad ude i vores guesthouse ´s ”fællesområde” og snakkede og drak en øl.

Lige for at fortsætte min fortælling om Amelie:

Nu snakker hun rigtig meget og kender virkelig mange ord  Hvor mange på 2 år mon går rundt og siger: Tuk-Tuk, Kakkelak, lagenpose og andre fremmedord? Hun har desværre også samlet et par bandeord op fra forældre og søskende: ”Oh shit”, ”fuck man” og ”for helvede mand” er bare nogle af de perler hun fyrer af indimellem  Ikke så godt!

Hun siger desuden ret tit: ”sveder helt vildt!” og ”blæser helt vildt!” – det sidste mest når vi kører bil og William har vinduet rullet ned. Vi kigger også tit på alle de store fisk, rejer og andre skaldyr man kan købe ved de forskellige restauranter. Én ting lyder dog meget skægt når Amelie skal sige det: ”Blækprutter” 

Hun har ligesom vænnet sig lidt til vores rakker-liv og tilpasser sig fint til alle de forskellige steder vi opholder os og vi er nok også blevet bedre til at finde steder som tillader at hun kan rende lidt frit omkring og få brændt noget krudt af. Hun er rigtig glad for at synge og kender efterhånden rigtig mange sange som hun ivrigt synger med på: Rapanden Rasmus, Mariehønen Evigglad, Langt ude i skoven lå et lille bjerg, Jeg en gård mig bygge vil osv. Vi synger rigtig tit og altid inden hun skal sove- hun sætter stor pris på at vi har tid til at hygge inden hun skal sove.

Stadig hos Jesada Museet

Torsdag d. 23. september 2010:

Vi vågnede op og havde haft en varm nat. Ingen Aircon men en blæser ved hver seng – begge ungerne klagede over ondt i halsen – det er ulempen ved at ligge i træk fra en blæser hele natten!

Vi gav os god tid til at spise morgenmad og hygge om formiddagen. Senere gik vi op til bilen for at lave lidt omrokeringer så der kunne blive plads til Bo. Mulles autostol blev flyttet om mellem de to forsæder og der blev gjort plads til Maria på bagsædet.

Over middag kørte vi en tur ind til Bangkok – vi fandt hen til det kvarter vi boede i da vi var i Bangkok for nogle mdr siden. Vi gik en tur rundt og spurgte på værelser og priser og fandt et godt guesthouse i backpacker område – et værelse i stueplan med 4 enkeltsenge og en dobbeltseng – perfekt til vores behov.

Efter en tur ned af Kao San Road hvor vi fik indkøbt et par t-shirts til William og lidt andet småting samt god frokost  gik vi tilbage til bilen og på vejen hjem stoppede vi i byen hvor Jesada Museet ligger og købte aftensmad ved et gadekøkken som vi spiste hjemme i lejligheden.

William har fået lov til at komme med ud i lufthavnen og hente Bo imorgen tidligt – så han skulle tidligt i seng – de skal køre hjemmefra kl. 5 imorgen tidligt!

Slap af dag!

Onsdag d. 22. september

Vi prøvede at sove længe, men det lykkedes kun for Lilli. Amelie vågnede kl. 7, efter at William allerede havde været vågen i en halvtimes tid. Han havde sat en dvd på computeren og sad med høretelefoner på og så Alvin og de frække jordegern 2. Det er så tredie gang på 24 timer at den er blevet set...!

Dagen gik med at lave matematik og dansk for William og Lillis vedkommende. Amelie tullede rundt og lejede i vores lille lejlighed. Sidst på eftermiddagen gik vi en tur i museet og lavede en laaaang film reportage om alle de forskellige biler. Der blev også taget en masse billeder af bilerne.

Da vi havde fået nok af biler, satte vi kursen mod Tesco. Vi ville købe lidt let aftesnmad og ose lidt. Vi spiste lidt let Thai mad og kom af med 50kr. Derfter sjoskede vi rundt og kiggede på det store udvalg af forskellige varer og da vi stod ved kassen havde vi næsten fyldt en vogn. Det blev den nette sum af 170kr. Deriblant var nye kopholdere til ungerne, en ny lommelygte til William, et tørrestativ, div linealer til skolearbejdet, 20 stk sushi, vand, mælk, nescafe, grøntsager og en masse mere. Det bliver svært at vænne sig til de danske priser!

Jesada Museum

Tirsdag d. 21. september 2010:


Igen spiste vi morgenmad på tagterrasen og som sædvanligt i strålende solskin 

Efter at have pakket sammen var vi igen på farten og nu med Bangkok som mål. Vi havde en plan om, at køre til Jesada Teknik Museum som ligger ca 40 km udenfor Bangkok centrum. Dette sted havde vi hørt om igennem Marc som vi boede med på Frasers Hill. Han er gode venner med Sumet som ejer museet og han sagde at vi helt sikkert kunne få lov at opbevare lidt sager på museet og evt også få en god kontakt til et shippingfirma.

Vi kørte i knap 2 timer og så var vi ved Jesada. Dette museum er et fantastisk sted. Det er en kæmpestor åben fabrikshal FYLDT med biler, scootere og andre køretøjer. Sumet har samlet på køretøjer i alle afskygninger i mere end 20 år. I selve museet, var der ca. 150 biler, men lidt længere nede af vejen venter yderligere 4-500 biler på restaurering. I museet var der BMW goggomobiler, i ved, den lille trehjulede, gamle mercedes’er, en 6-8 meter lang Amerikaner bil som blev brugt af flypersonalet i lufthavnene i Thailand før de moderne lufthavne. Bilen har 6 rækker sæder og er kæmpestor. Af andre mærker kan nævnes, en del små fiat 500 og 600, Austin, Wartburg, Citroen, Renault, Volvo Amazon og så et hav af andre mærker som vi aldrig havde set før. Derudover var der vel over 100 forskellige scootere og motorcykler, alt fra velo solex til vespa til klassiske Thailandske Rickchaws.

Sumet var desværre ikke tilstede da vi kom, så vi gik selv rundt og kiggede på museet. Efter at vi havde kigget på biler et stykke tid, ringede vi til Sumet. Han var lige nede af gaden og ville komme forbi med det samme. Pludselig ændrede stemningen i museet sig. Sumet havde helt sikkert sagt til personalet at vi var specielle gæster og skulle vartes op. Vi blev straks ført ind i et flot mødelokale med aircon, gamle juke boxes og model biler. Her tog Sumet selv imod os og sørgede for at vi straks fik kolde drikke og frokost. Vi var iløbet af dagen blevet enige om at køre til Bangkok efter museeums besøget, da overnatning i telt, simpelthen ville være for varmt. Det satte Sumet en brat stopper for og tilbød os en lejlighed bagved museet, selvfølgelig kvit og frit. Vi kunne betragte lejligheden som vores i al den tid vi var i Thailand og kunne også opbevare alle vores overflødige ting i lejligheden. Vi bukkede og takkede mange gange, men Marc havde forberedt os på at gæstfriheden ingen grænser havde når man var hos Sumet. Efter at have pakket ud og flyttet ind i lejligheden ville vi over og se på de øvrige biler i samlingen. Vi mødte Sumet på vejen og han tilbød at køre os ind til Tesco bagefter hvis vi skulle have handlet lidt ind, og så kunne vi også finde lidt aftensmad på vejen.

Den øvrige samling bestod ikke kun af køretøjer, men også af fly, kampvogne, brandbiler, lastbiler, busser og ikke mindst 5 gamle serie III Landrovere!! Det var som en legeplads for store drenge. Der var simpelt hen alt isenkram fra siden 2. verdenskrig. 6 hjulede brandslukningskøretøjer på størelse med tog, kamphelikoptere og store træbåde.

Efter at have rendt rundt med munden åben i en halv times tid, kom Sumet og hentede os i hans ny-restaurerede Citroen 2CV. Vi hoppede ind i bilen og kørte til Tesco. Efter vores indkøb af vand, mælk, frugt, bleer osv. inviterede Sumet os på restaurant. En idyllisk restaurant lidt uden for byen. Vores vært bestilte lidt af hvert hvilket betød, suppe til forret, efterfulgt af stegt svin, and og kylling med ris og grøntsager. Alt sammen skyllet ned med øl, frugt shakes og sodavand. Til slut fik William, Lilli og Amelie selvfølgelig en is. Vi tilbød selvfølgelig at betale for herlighederne, men Sumet afslog på det groveste, det var ham der inviterede så det var ham der betalte.

Mætte og tilfredse satte vi os ind i 2CV’en og blev kørt tilbage til museet.

Ps. Lyden af en 2CV der spinder, kan man godt bliver afhængig af. Maria var ialt fald forelsket i sin barndomsbil.

Hjemme fik William og Lilli lov til at se én af deres nye DVDer imens Mulle blev puttet og hun faldt hurtigt i søvn for en gangs skyld.

Stadig i Hua Hin

Mandag d. 20. september 2010:


Vi gik ud i byen for at finde noget morgenmad, men blev hurtigt enige om, at vi ville handle lidt youghurt, brød, marmelade osv i 7-11 og så spise vores egen morgenmad på tagterassen. Efter morgenmaden legede ungerne med deres nye slangebøsser – de skød med vådt toiletpapir ud over tagene  Amelie havde dagen forinden fået en lille taske med lidt ”lego”-klodser i og det legede hun med. De voksne slappede af med en bog på terassen 

Rune, William og Lilli havde en hurtig tur til stranden – hvor de desværre kunne konstatere at vandet var helt grønt af alger og der var masser af jelly-fish – så ingen havde lyst til at bade alligevel. Hjemme hvilede Amelie og Maria sig – Maria havde ligget på en lille madras på gulvet sammen med Lilli hele natten og havde ærlig talt ikke sovet særlig meget!

Ungerne og Rune lavede skole og først omkring kl. 19 gik vi ud i byen for at finde noget aftensmad. Ungerne fik lov at dele en pizza (det er ret dyrt at spise pizza så det har de faktisk ikke fået mens vi har rejst) Da de var færdige fandt vi et hyggeligt gadekøkken hvor vi spiste kæmpe tigerrejer og King Prawns .... virkelig lækkert!

Efter at have shoppet lidt mere – billige kopi DVDer og Cder, bæltespænder, farveblyanter, hårspænder, legesager til Amelie og alt mulig andet som vi ikke har brug for  så gik vi hjem i seng.

Ankomst Hua Hin

Søndag d. 19. september 2010:


Efter en dejlig nats søvn begav vi os over i en slags udendørs spisesal hvor morgenmaden skulle indtages. Her var der mange forskellige slags mad rundt langs kanten af lokalet. Men mest var der ris, nudler, kylling, fisk og den slags som Thaierne selv spiser til morgenmad. Vi fandt dog heldigvis et sted hvor man kunne få ristet toastbrød, smør og marmelade/gelé. Amelie rendte lidt rundt og ville ikke rigtig spise – der var nemlig et lille legeland bagerst i lokalet! Pludselig kommer hun tilbage med en IS som hun har fået af en servetrice!! Vi blev begge lidt sure over at denne dame synes Amelie skulle spise is til morgenmad mennu hvor Amelie allerede havde fået isen var det lidt svært at tage den fra hende igen! Så da jeg havde fået hende til at spise 1 stk toastbrød fik hun meget modvilligt lov at spise isen. Rune og William gik op på væreslet og pakkede sammen og tjekkede ud imens pigerne og jeg blev og legede lidt. Da jeg rejste mig for at gå blev jeg stoppet af damen som sagde: ”Pay for icecream”! Jeg var lige ved at eksplodere i ansigtet på hende – ikke nok med at hun havde givet vores datter en is UDEN at vi havde haft noget at skulle sige til den sag – men NU ville hun også have at JEG skulle betale for den! Jeg besindede mig, mest fordi jeg ikke orkede et skænderi med en Thai der ikke kan mere end 5 ord på engelsk og stak hende 20 bath!

Das vi endelig var på farten igen gik turen mod Hua Hin hvor vi nåede frem til efter kun ca et par timers kørsel. Vi synes ungerne trængte til at få noget mad de virkelig havde lyst til – og fandt en Burger King inde i Hua Hin. Her tilbragte vi en times tid og bagefter gik vi ind i en boghandel og fik købte en Lonely Planet over Laos og Cambodia. Lidt længere henne af gaden fandt vi et hyggeligt Guesthouse og vi fik lejet et fint værelse for de næste 2 nætter. Hua Hin er en meget turistet by. Her er mange af restauranterne og barene samt boderne på gaden indrettet efter europæiske og skandinaviske turister. Dog er der en noget mere afslappet stemning end på fx Phuket og nogen gange er det også bekvemmeligt at opholde sig på disse steder med mange turister fordi vi netop kan få købt de ting vi ikke kan finde ret mange steder fx. Vådservietter, bleer og lign. Og ungerne kan få lidt pasta og pizza!

Efter at have nydt vores dejlige værelse og ungerne havde set lidt tegnefilm på Tvet gik vi ud i byen -vi bor lige midt i byen hvor det hele sker om aftenen og kun et par minutter fra stranden. Vi ville finde Night Market hvor vi havde hørt at man kunne finde mange gode gadekøkkener med frisk og billig seafood. Vi fandt markedet og spiste lidt forskellige steder hvor maden så lækker ud mens vi gik og kiggede på alle boderne.

Efter at have spist lækre pandekager gik vi hjem på værelset og alle 3 børn blev puttet.

De voksne sattte sig ud på den tilhørende tagterasse og fik logget på et tilgængeligt netværk så vi kunne ringe hjem via Skype.

Regnvejr og kommunikations-udfordringer!

Lørdag d. 18. september 2010:


Stod op kl. 8 og efter en del pakken sammen og pakken bil kørte vi hen til kaffebaren. Carlo og Nid sov stadig, men efter en ½ times tid dukkede de op og vi spiste morgenmad.

Vi fik betalt vores regning – vi havde spist og drukket både på kaffebaren og henne i deres Beach House i de 3 dage vi havde været på øen, så vi var spændte på hvor mange penge vi havde brugt. Men vores værter, som jo havde været utroligt gæstfrie og tilbudt deres gæsteværelse til os uden beregning, havde også været så søde at vi kunne spise og drikke til deres kostpriser – hvilket gjorde, at selvom vi føler vi har levet som konger i 3 dage, ja så holder vores budget stadig og vi er virkelig taknemmelige og håber vi engang får mulighed for at gengælde hvis Carlo og Nid kommer til DK. Carlos familie bor i Lading – som kun ligger 5 min fra Skovby – og han har også arbejde hjemme i DK –han indretter biografer for Nordisk Film og har projektarbejde i DK flere måneder hvert år. Så måske kan vi byde på et par øl mm når han er i DK næste gang.

Vi nåede færgen på et hængende hår og havde en dejlig overfart i et VIP rum med aircondition. Vi sad i en lille bås med et bord – så vi udnyttede de 2,5 times overfart til at få lavet skolearbejde 

Resten af dagen kørte vi i bil. Vi ville gerne nå et godt stykke nordpå så vi var lidt nærmere Bangkok. Vi vil gerne være i Bangkok senest tirsdag og der er stadig 700-800 km. Det var meget varmt og regnede også en del – men vi holdt kun en enkelt pause hvor vi var inde og få lidt mad. De havde kun Thai-mad (en slags buffet med ene meget stærk mad) så ungerne fik ikke rigtig spist noget. Vi købte lidt brød og frugt som de spiste i bilen istedet. Kl. ca 19 fandt vi et resort helt ud til hovedvejen – vi lejede et værelse (efter en del fagter og tegnesprog fordi ingen talte et ord engelsk lykkedes det os at få skaffet et dobbeltværelse + 2 ekstra senge) Nu er vi bare meget spændte på, om prisen virkelig ER med morgenmad som vi har bedt om! Rune spurgte 10-12 gange om dette og de sagde skiftevis Yes og No til dette spørgsmål – så det bliver spændende imorgen tidligt 

Vi havde overvejet om vi bare skulle leje et værelse og så skulle to af os sove i et telt. Lige da vi havde tjekket ind på værelset begyndte det VILDESTE regnvejr at vælte ned! Det væltede ned i lårtykke stråler og trommede sindsygt på taget udenfor.... der kom kæmpemæssige tordenbrag der fik hele hotellet til at ryste og vi priste os lykkelige for at alle skulle sove inde i tørvejr!

Efter at alle ungerne havde taget et koldt brusebad - Amelie stod selv længe under bruseren..... hun var altså ikke færdig da Rune synes hun var færdig – løb vi i det silende regnvejr over til hotellets restaurant på den anden side af gaden. Her fik vi bestilt lidt mad – igen med tegnesprog og fagter – det var en ret dyr restaurant og vi var egentlig ikke særlig sultne. Det meste af det mad vi forsøgte at bestille havde de ikke mere af. Lilli ville have en svinekotelet men efter 5 min kom servetricen og sagde: ”ingen snack”! Vi forsøgte at forstå hvad hun sagde men anede simpelthen ikke hvad hun mente med; Ingen snack” Ved bordet ved siden af sad en tysker som heldigvis kunne tale Thai og jeg bad ham oversætte. Det hun vllle sige var at de heller ikke havde svinekotelet – så jeg bad ham spørge om de så ikke kunne lave en kyllingefilet til Lilli istedet og det gjorde han så. Da maden kom var det ikke kyllingefilet men fried rice med kylling og æg. Hvordan kan kommunikationen gå så galt?! William fik en ret med ris og fisk og synes heldigvis det smagte dejligt. Vi morede os over hele situationen og gik semi-mætte tilbage til værelset. Her blev der læst historie inden alle lagde sig til at sove. Vi fik også bekræftet af ham tyskeren vi talte lidt med at værelset ER incl morgenmad – så vi er spændte på hvilken form for morgenmad der tilbydes!

Sidste dag hos Carlo og Co.

Fredag d. 17. september 2010:


På trods af lidt larm fik vi en dejlig nats søvn – der var Half Moon festival aftenen forinden og da Carlo og Nids lejlighed ligger på hovedgaden var der en del larm fra alle de stive, unge mennesker som kørte rundt i gaderne til tidlig morgen.

Vi kørte hen til kaffebaren og fik morgenmad. Rune fik en ”hang-over-plate” – dvs. Friturestegte fritter og pølser! Ungerne nød at de kunne få cornflakes med mælk og Maria og Mulle fik scrambled eggs med ristet brød.

Vi brugte et par timer på kaffebaren – fik lavet skole og slappet af. Over middag kørte vi ind til byen hvor jeg, Maria blev sat af mens de andre fortsatte ud til et sted udenfor byen hvor de fik Brumbassen vasket. Jeg fandt en frisør og fik en længe tiltrængt klipning samt lidt lyse striber i den efterhånden ret så fremskredne udvoksning!

De andre fik handlet ind og kørte tilbage til Carlos Beach House – jeg forsøgte at fange en taxa/tuk-tuk men havde ikke held med dette. Rune lånte en scooter af Carlo og jeg blev hentet! Brumbassen holdt nemlig på parkeringspladsen med begge telte slået op – teltene trængte til at blive tørret/luftet!

Rune og ungerne var en tur i vandet – de sejlede ud i kajakkerne og fik også badet lidt. Lilli var begynt at blive lidt dårlig, med feber og ondt i hovedet. Vi kørte derfor hjem sidst på eftermiddagen og hun lagde sig til at sove. På vejen hjem stoppede vi ved ”hængekøje-manden” – her havde vi købt en stor hængekøje sidst vi var på øen for 2 mdr siden. Vi var ikke helt tilfreds med hængekøjen og nu havde vi muligheden for at få byttet den – og det var heldigvis ikke noget problem.

Hjemme i Carlos lejlighed lagde Lilli sig til at sove foran blæseren – det var en meget varm dag og alle svedte helt vildt. William satte sig og så en film mens Mulle tullede rundt og legede. Rune kørte hen til kaffebaren for at ringe hjem via Skype. Kl. ca 19 kom han tilbage og hentede William – og sammen kørte de hen til Beach House for at deltage i en bbq-fest med DJ og lækker grillmad.Jeg, Maria gik ned på gaden og hentede lidt aftensmad til pigerne – som kun jeg spiste af! Lilli kunne ikke vækkes og Mulle var ikke sulten. Hun spiser desværre ikke så meget om dagen – morgenmad er tilgengæld som regel et stort måltid for hende. Vi tror simpelhen at appettiten mangler pga varmen. Men så længe hun drikker en masse så er vi ikke bekymret for dette.

Da Amelie endelig også var faldet i søvn – lagde jeg mig også med min bog. Det var simpelthen SÅ varmt at det eneste sted jeg kunne holde ud at være var foran blæseren!

Rune og William var tidligt hjemme – strømmen var gået i hele byen henne ved Carlos Beach House og uden strøm var der ikke så meget fest! Så alle lå i sengen allerede inden kl. 22!

Imorgen pakker vi sammen og tager en færge tilbage til fastlandet kl. 11.

Endnu en dag i paradis

Torsdag d. 16. september

Carlo og hans kone har både ”the beach house” restaurant og bar, og så har de ”blue top coffee shop”. Coffee shoppen ligger ikke så langt fra deres hus hvor vi jo har indlogeret os i gæsteværelset, så vi gik derhen ved 10 tiden efter morgen ritualerne. Her fik vi morgenmad og lækker kaffe. Carlo importerer selv sin kaffe fra hele verden og vi nød at få virkelig lækker kaffe!

Vi tilbragte hele formiddagen på kaffebaren – her er Internet  Omkring kl. 14 kørte vi lidt på sightseeing på øen. Vi ville forsøge om vi kunne køre helt ud til hvad der efter sigende skulle være den bedste strand på øen. Men efter at have kørt op og op på asfaltvej stoppede vejen pludselig og selv Rune turde ikke fortsætte! Vi vendte om og på vejen tilbage passerede vi en restaurant som lå på en bakketop og havde en fantastisk udsigt. Vi spiste lidt frokost og nød udsigten inden vi kørte tilbage for at finde en anden lækker strand. Vi fandt et sted hvor vi kunne køre helt ned til vandet. Det var en lille lagune med lavt –og meget varmt – vand samt masser af skygge under palmerne og ungerne sprang straks i og blev der i 2 timer 

Amelie badede også og rendte lidt frem og tilbage mellem os og vandet. På et tidspunkt ville hun op og skylles og have ren ble og tøj på – så det fik hun. Pludselig opdager vi at mens vi har siddet og snakket er hun igen gået ud i vandet til William og Lilli ..... med ble og alt tøjet på! Vi tog tøjet af hende og hun fik badet lidt mere ... men nu i bar figur.

Kl.ca 18 kørte vi tilbage til Carlos Beach House hvor vi fik dejlig aftensmad. Amelie faldt i søvn i klapvognen med sin lille blæser sat fast på kanten så varmen var til at holde ud. William og Lilli satte Pcen op til at vise film og så hyggede de voksne i godt selskab. Carlo diskede op med champagne og kaffe med Baileys og vi havde en dejlig aften. Kl 23 kørte Maria selskabet hjem – Rune havde drukket lidt for mange øl, melonshake med vodka, sambuca og champagne til at Brumbassen skulle styres af ham 

På besøg hos Carlo på Koh Phangan

Onsdag d. 15. september 2010:


Stod lidt tidligt op. Vi ville gerne nå den færge der sejlede kl. 10 og vi havde en times køretur til færgelejet.

Efter hurtig morgenmad og pakken sammen var vi på farten.

Vi nåede lige akkurat færgen kl. 10 – vi havde lidt problemer med at finde det rigtige færgeleje – og sejlturen som varede 3 timer gik fint.

Carlo og hans kone Nid, hentede os ved færgelejet. Vi fulgte efter dem i deres varevogn hen til deres restaurant ”the beach house”. Et rigtig lækkert sted helt nede ved vandkanten, opbygget i rigtig lounge stil med små kroge med lædersofaer, bambushytter og en stor sofa der hænger i to palmer. De har en beachvolley bane, petanquebane og en stor beton plads til større arrangementer såsom koncerter.

Vi slog os ned og fik en hyggelig snak med vores nye værter. William udså sig hurtigt en kajak der lå i vandkanten og inden længe fik vi hentet endnu en så både William og Lilli kunne få sig en kapsejlads ude i havet. Carlo og Nid diskede op med stegt flæsk, stegte kartofler, sovs og salat.

Vi slappede af, badede og spillede volley hele dagen. Først på aftenen kørte Carlo os hen til hans hus, hvor vi kunne få et værelse med 2 dobbeltsenge, no charge, perfekt!

Da vi havde pakket lidt ud, kørte vi tilbage til ”the beach house” hvor vi fik en lækker aftensmad. Efter aftensmaden rykkede vi op i baren og spiste dessert. Der var ingen gæster, da det jo er lavsæson, så vi havde det hele for os selv.

Vi sov som babyer hele natten indtil kl. 9 næste morgen

Surrathani og hospitals besøg, igen!

Tirsdag d. 14. september 2010:


Efter en lang og næsten søvnløs nat for mit vedkommende – Maria – stod vi alle op kl 8 og gik ned for at spisemorgenmad. Jeg havde ligget og tænkt og tænkt hele natten over hvordan dagplejekontoret og pladsanvisningen kunne forsvare at give ”Amelies” plads hos Lene til nogle andre! Jeg var sur og ked af det – for det betyder så meget for Amelie at hun kan komme tilbage til Lene. Nu har hun rejst fra sted til sted i 4 mdr og vi kan mærke at det bliver godt for hende at komme hjem til faste rammer igen.... og vi har talt så meget om Lene og de andre børn og hun bliver så glad hvergang vi nævner Lene. Jeg kunne derfor ikke klare tanken om, at Amelie skulle til at vænne sig til et fremmed sted og en fremmed dagplejemor for så at skulle i børnehave allerede til april/maj. Jeg satte mig derfor ned i hotellet lobby og skrev et langt brev til både pladsanvisningen og dagplejekontoret og forklarede vores sag og bad dem snakke sammen endnu engang – da jeg stadig havde tiltro til at der måtte være tale om en fejl!

Pyha – efter sådan en omgang er det svært at komme ovenpå igen. Ungerne fik badet lidt i hotellets pool – Amelie løb rundt og legede – mens de voksne fik styr på en masse kedelige ting.

Senere gik vi ud for at finde noget frokost. Der ligger en stor Tesco lige ovre på den anden side af vejen og her fandt vi en slags kinesisk kæderestaurant som vi også besøgte i Bangkok tidligere. Maden var god og billig men betjeningen var under alt kritik. Servetricerne stilte sig mageligt tilrette op ad bordet overfor os og gik så ellers bare igang med at GLO på os mens vi spiste! Rune blev mega-irriteret og prøvede flere gange at fortælle dem at alt var OK og at vi intet manglede så de kunne godt gå. Det forstod de ikke. Da den ene så gav sig til at grine højlydt da Lilli spildte, så blev det for meget!! Rune måtte rejse sig op og vifte dem væk som en anden herreløs hund på gaden og de kunne heldigvis godt se at han blev meget sur – for de endte med at gå! Vi ved godt at de har et helt andet forhold til hvad man kan tillade sig her i Thailand – men det dér – det var for meget.

Jeg havde været i kontakt med rejseforsikringen derhjemme og havde fået lavet en aftale om, at vi kunne møde op på det nærmeste hospital og få undersøgt/behandlet sårene på benene. Lilli har to sår på foden som ser ud til at have sammen problem som de sår jeg har.

En mand fra hotellet gav os et lift til hospitalet og efter en del ventetid gik vi endelig derfra med den medicin som Mathias havde anbefalet os. Vi prajede en tuk-tuk hjem til hotellet igen.

Jeg havde ladet op til at ville ringe til dagplejekontoret for at følge op på det brev jeg havde sendt om morgenen – men tjekkede lige om der var kommet et svar på mail inden. Det var der – og mit brev havde fået dem til at holde yderligere et møde for at revurdere vores sag og nu havde de alligevel besluttet sig for at tilbyde os pladsen hos Lenel!!! JUBLEN ville ingen ende tage og alle sprang rundt på værelset.

Efter aftensmaden fejrede vi dette med en stor is!

Imorgen tager vi en bil-færge til Koh Phanagn og besøge den dansker vi har kontakt med som bor der.

Chiaw Lan Lake

Mandag d. 13. september 2010:


Denne sidste morgen på Nung House i Khao Sok spiste vi morgenmad i restauranten og efter lidt tjekken mail og opdatering af bloggen vinkede vi farvel til vores venlige værter. Lilli nåede lige at få sin helt egen Bamboo-Gun – den ene af gutterne sprang rundt det meste af morgenen for at nå at gøre den færdig til hende 

Vi begav os nu afsted mod en sø vi havde hørt skulle være en fantastisk oplevelse – den hedder: Chiaw Lan Lake og er kendt verden over fra billederne af høje limestone-bjerge som står ensomt ude i denne kæmpe sø. De fleste vil kunne genkende noget af dette fra en James Bond film: Man with the golden gun.

Vi kørte godt en time – kørte lidt forkert et par gange – ude på de små veje mødte vi vejspærringer og måtte vende om.

Omkring kl. 14 fandt vi fram til et sted hvor vi kunne købe adgang til nationalparken og samtidig booke en tur ud på søen i en longtail-båd.

Turen var fantastisk og vi sad på denne lange smalle båd og havde det hele for os selv. Limestone-bjergene rejst sig rundt omkring os og vi kunne se bjerge langt ude i horisonten med tågen smygende henover sig – helt bestemt den smukkeste bådtur vi nogensinde kommer til at opleve.

Vores guide sejlede lidt rundt for at vise os de flotteste bjergformationer og efter ca 1 time sejlede vi ind til et lille sted på fastlandet hvor vi kunne købe frokost og bade lidt.

Stedet havde den mest fantastiske beliggenhed man kan tænke sig, men byggeriet var ikke ret velholdt. Det var en slags flydende restaurant på pæle med meget små ”hytter” på pontoner ved siden af. Faktisk lignede det mest af alt hundehuse  Vi forsøgte at bestille lidt kylling med ris men de serverede åbenbart kun fisk – ingen kunne engelsk! Vi fik derfor en kæmpe fisk som var tilberedt helt – med hoved, gæller, hale og det hele – samt ris. Det smagte fantastisk og alle blev mætte.

Vi satte os i båden igen og vendte snuden tilbage mod bilen. Det så ud til regnvejr, men vores kaptajn så ud til at vide hvad han gjorde. Vi gjorde holdt et kvarters tid inde ved en klippekant og Rune, William og Lilli sprang i og svømmede lidt rundt. Vi spurgte guiden hvor dybt han troede der var, og han mente nok der var omkring 70 meter!! Altså ca 2 meter fra den lodrette klippevæg, lidt scarry at tænke på. På tilbageturen kunne vi se regnvejr et stykke fra os og vi kunne høre torden. Vores kaptajn tog den lidt med ro og det værste regnvejr drev forbi inden vi nåede ind til land.

Alle synes det havde været en god tur og vi betalte gladeligt kaptajnen 1500 bath for hans arbejde.

Nu havde vi lidt travlt med at komme videre så vi kunne nå til Suratthani inden det blev mørkt. Her vil vi finde et sted at overnatte for 2 nætter. Vi overvejer at tage et smut til Koh Pha Ngan igen – denne gang med bil. Rune har en kontakt til en danske som bor dér og vi overvejer at give ham et besøg. Desuden har Maria brug for at skaffe noget antibiotika til hendes sår på benene – vores ”hus-læge” fætter Mathias har konsulteret hende pr mail og mener der måske – foruden betændelse - er gået stafylokokker i sårene og hun skal have skaffet noget medicin så hun kan slippe af med dette skidt!

Vi fandt nemt hotellet, lige ved siden af Tesco. 100 Islands resort and spa. Det lyder fornemt, og det var det også, men til trods for det så var det faktisk billigt. Vi fik et stort familie rum med mere plads end vi på noget tidspunkt har haft. En kæmpe dobbelt seng, en enkelt seng, en sofagruppe, 6 kvm gulvplads og så lige et lille hævet område med Axe pillows hvor man kunne slænge sig.

Efter at vi alle havde talt med mormor på skype, faldt der ro over værelset. Desværre tikkede der en træls besked ind på sms, Amelie kunne alligevel ikke få sin gamle højt elskede dagplejemor Lene tilbage når vi kommer hjem. Vi var ellers blevet lovet en plads allerede 1. november som vi gerne ville betale for, men det danske system har endnu engang vist sig fra sin bureaukratiske side, øv, øv og atter øv.

Tubing på floden!

Søndag d. 12. september 2010:


Efter en nem morgenmad på verandaen slappede vi af og nød at kigge ud på endnu et regnvejr. Senere gik Rune og ungerne på jagt i ”byen” efter nogleret kraftige pandelamper som vi havde fået et tip om skulle kunne købes billigt i et nærliggende mini-marked. De sælges her i området da der er mange der tilbyder nat-safari i regnskoven og der er desuden mange af de lokale der bruger lamperne til at svømme under vandet om natten – fx for at fange fisk og frøer. William og Lilli vil gerne have en til når de skal på spejder-ture osv.

Jeg, Maria gik igen over til naboen for at ”arbejde” lidt på Internettet. Jeg har et efterhånden ret så stort problem med betændte sår på mine ben og fødder. Mange af de myggestik jeg har bliver desværre til store sår som der går betændelse i .... og i dette meget fugtige klima har sårene svært ved at heles. Disse mange sår sidder desværre på fødderne hvilket gør det svært at have sko/sandaler på og lige netop denne dag var det ekstra slemt og jeg var ikke meget for at skulle på en længere gåtur!

Frokosten blev hurtigt overstået idet maden var ret skuffende. Maria fik igen ikke det hun havde bestilt og det var alt for stærkt til at kunne spises. Rune brød sig heller ikke om hans og kun halvdelen af det han havde bestilt blev serveret. Vi prøvede at forklare tjeneren dette – men uden held!

Senere tog William, Lilli og Rune på tur igen. Denne gang havde de booket en tur ned af floden – Tubing hedder det. Man sidder i en stor gummi-ring og flyder med strømmen ned af floden og oplever på denne måde regnskoven fra en anden vinkel.

Kl. 15 satte vi os i den oppustede bilslange, Lilli, William og Rune. Med os havde vi en guide fra hotellet hvor vi bor. Turen startede temmelig fredeligt, vi lå med ”rø..n” i vandskorpen og blev ført stille ned af floden. Det har ikke regnet meget de sidste par dage så vandstanden var normal. Vi kom igennem et par hurtige strømfald, Rune og Lille holdt sig til hinanden og William tog den alene. Man kunne padle lidt med hænderne for at holde sig i den rigtige side af floden. Efter et kvarters tid kom vi til en stor limstensklippevæg som rejste sig 20-30 meter op langs med floden. Her var der et lille plateau hvor vi kunne gøre stop. Et reb var hængt op og vi kunne svinge os ud over floden og hvis man turde, hoppe i. Vores guide tog det første hop og fik sig kæmpet ind til klippen igen. William sprang hurtigt op i rebet og tog samme tur. Han havde dog lidt sværere ved at komme ind til klippen igen pga. Den forholdsvis kraftige strøm, men det gik fint. Vi legede Tarzan et stykke tid og fortsatte derefter ned ad floden. Under et træ længere nede så vi en mangrove slange ligge oppe på en gren lige over hovedet på os, vores guide hoppede i vandet og holdt os alle tilbage så vi kunne få et bedre kig. Efter knap 1½time var vi ved enden af turen, vi hoppede ud af vores ”tubes” og fik et lift tilbage til hotellet på ladet af en pickup. Vi syntes alle det havde været en fed oplevelse.

Ved 18 tiden gik vi op mod vejen for at finde et sted at spise. Vi fandt et fint sted helt nede ved floden, som tilsyneladende var mere børnevenligt end vi før har set. William, Lilli og specielt Amelie nød det lille legehjørne hvor der var Duploklodser, trehjulede cykler og fjernsyn. Det er tydeligt at Amelie har savnet nogle legesager, hun drønede rundt i hele restauranten på en trehjulet cykel og havde slet ikke tid til at spise. Efter aftensmaden legede de mindste og William, Rune og Maria fik slappet af i sofaen foran fjernsynet som viste en udsendelse om bjørne på Animal Planet.

Elefant-trekking (bjergbestigning) :-)

Lørdag d. 11. september 2010:


Idag skulle vi lidt tidligt op fordi vi havde booket en tur som startede kl. 9. Vi spiste morgenmad på restauranten og gjorde herefter klar til den store elefant-trekking-tur i junglen! Alle fik besked på at tage sko og strømper på (mærkelig fornemmelse når man har haft bare tæer i 4 mdr!) og alle fik godt med solcreme og myggespray på! Vi blev kørt ud til elefant-lejren af en af de ansatte på hotellet og vi blev installeret på 2 elefanter med en slags bænk på ryggen. Maria og Lilli tog den ene og resten hoppede på den anden. Heldigvis var der ingen problemer med Lilli og det at skulle sidde på en elefant – sjovt når hun er bange for kattekillinger og andre små søde dyr  Vi begav os afsted og meget hurtigt kunne vi godt se at dette ikke bare ville blive en trækketur rundt på en asfaltvej men derimod en ret så ”vild” tur. Turen gik ind i junglen igennem et vandløb som kom oppe fra et stort vandfald hvor turen endte. Det var ret så grænseoverskridende en tur – vildt nok at sidde på ryggen af en elefant som bogstavelig talt ”kravler” op af sten, skrænter og lign – der var vild bølgegang på bænken!

Ved endestation kunne man stå af og så gå helt op til selve vandfaldet – en tur på 15 minutter igennem vandløbet. Først sprang vi rundt og forsøgte ikke at få våde sko og strømper – efter 2 min vadede vi alle rundt med sko på nede i vandet!

Ungerne smed tøjet og sprang i vandet da vi nåede toppen – der var et lille bassin de kunne bade i under vandfaldet! De synes det var mægtig sjovt og dejligt med et koldt bad.

Turen tilbage på elefanten var endnu mere nervepirrende da det nu gik nedad! Men alle var enige om at det var alle pengene værd og en oplevelse for livet – det var helt klart også et plus at vi havde fundet et sted som slet ikke var præget af turister. Da vi stod af elefanterne købte vi en kurv med bananer til ”vores” elefanter. William havde redet med Maria hjem på en elefant som de begge blev enige om var en meget ung elefant – da vi spurgte vores Mahout (det hedder elefantens passer på Thai) om dens alder fik vi at vide at den er 45 år – så meget for at være elefant-kender. Da vi havde sagt farvel til elefanterne og de fik lov at holde lidt fri, blev vi budt på dejlig frugt og the/kaffe inden vores chauffør igen kørte os hjem til huset. Vi gjorde lige holdt med at rigtig stort og smukt vandfald på vejen hjem – her hoppede ungerne igen i vandet og morede sig med at stå under vandet som fossede ned!

Hjemme spiste vi frokost på terrassen og bagefter stod den på afslapning. Ungerne fik lov at se en film henne ved restauranten og mens Rune forgæves forsøgte at få Amelie til at sove – gik Maria over til naboen for at fixe lidt forskelligt på Internettet.

Senere regnede det ret kraftigt og vi hyggede på verandaen med et spil Yatzy. Vi hyggede også hver især med at læse bøger, ligge kabale pg spille Nintendo. William læser simpelthen SÅ hurtigt, så nu har vi måtte sætte begrænsning på; han må kun læse 1 kapitel af gangen – ellers løber vi tør for bøger indenfor en uge. Han har lige læst Albert, Otto er et næsehorn og GummiTarzan på 3 dage!!

Vi håber vi kan få Bo til at tage lidt læsestof med til William 

Khao Lak - Noget af Verdens ældste Regnskov

Fredag d. 10. september 2010:


Det blev en noget urolig nat pga et kæmpe regnvejr – Rune måtte løbe rundt midt om natten og redde alle de ting vi havde stående udenfor samt sikre teltene. Maria vågnede op og havde det stadig ikke bedre så Rune og ungerne stod for nedpakningen. Vi spiste lidt morgenmad på restauranten inden vi begav os afsted mod nationalparken Khao Sok.

Vi kørte kun ca 1 time inden vi var ved indgangen til parken. Vi kørte lidt rundt for at finde et sted at overnatte – vi ville ikke sove i teltene, mest fordi Maria havde brug for en seng og et toilet!

Efter at have kigget på et par steder vi fravalgte fandt vi et rigtig hyggeligt sted hvor vi kunne få et værelse med veranda og to store dobbeltsenge for billige penge.

Dagen gik med at slappe af på verandaen. William og Lilli så en film på computeren og Amelie trissede rundt med sine legesager. Den unge thai fyr som havde taget imod os, lavede en bambus pistol som kunne skyde med små bær og vådt lokumspapir. Det var et kæmpe hit og der gik mange timer med at lade, skyde og lade igen.

Amelie havde ikke sovet middagslur så hun blev puttet kl 17, men var ikke meget for det. Først omkring kl. 18.30 lykkedes det endelig at få hende til at sove. Hun er sjov på det punkt: hun opfører sig ikke som om hun er træt, springer rundt og vil lege og lave ballade det ene øjeblik og sekundet efter kigger man rundt for at se hvad hun nu laver og så ligger hun og er faldet i søvn midt i alt balladen!

Vi andre fandt lidt kogegrej frem fra bilen og lavede pølser og spejlæg på verandaen. Stort hit 

Vi har ikke aircon på værelset men istedet 2 fans (blæsere) hvilket faktisk er rarere end aircon. Maria, William og Lilli lagde sig på sengen og læste imens Rune sad på verandaen og drak the.

Det smukkeste sted hidtil

Torsdag d. 9. september


Desværre valgte William at vågne kl 6.30 og vække Amelie. Efter en lille slåskamp valgte vi at stå op. Desværre havde Maria det ikke så godt, så hun blev liggende. Vi andre gik ned i vandkanten og fandt vores sædvanlige bord. Vi var de eneste gæster der var vågne på det tidspunkt så vi nød stilheden og havets brusen. Da vi kom igår havde det været meget lavvande men nu var vandet på vej ind og det skulle vise sig at komme faretruende langt op. I løbet af formiddagen kom vandet så langt op at vi fik våde tæer ved vores morgenmadsbord. Bølgerne var enorme, i alt fald når man kun er 130-40 cm høj og specielt når man hedder Amelie og knap nok kan kigge op over bordkanten.

William, Lilli og Amelie legede i sandet hele formiddagen, Amelie lidt for sig selv i sikkerhed for bølgerne. William har vist sig at have et stort surf potientiale, han elsker bølgerne, jo større jo bedre, og selv om de vælter ham omkuld og han slår kolbøtter under vandet så kommer han altid op med et stort smil og en attitude der kan fortolkes som ”jeg vil have mere”.

Maria havde desværre reddet sig en slem omgang dårlig mave og opkast som varede hele dagen. Ikke så sjovt når det eneste sted man kan ligge ned er i et meget varmt telt og man skal ned af en stige hver gang man skal besøge toilettet!

Om eftermiddagen blev der lavet skole et par timer. Ungerne havde fået alt for meget sol af alle timerne i vandet – selvom de havde fået solcreme på flere gange. De fik først lov at bade igen da solen næsten var gået ned. De voksne gik med og nød solnedgangen. Aftensmaden blev igen en dejlig oplevelse i en hytte helt nede i vandkanten.

Khao Lak - med Sunami-minder allevegne!

Onsdag d. 8. september


Morgenmaden blev indtaget på terrassen og bagefter fik vi pakket værelset sammen. Vi skulle hente vores vasketøj kl. 12 og Runes shorts ville også være færdige kl. 12.

Vi pakkede bilen, tjekkede ud, sagde farvel til Chris fra Esbjerg og kørte en tur ned til stranden for lige at surfe en sidste gang på bølgerne.

Kl. 12 hentede vi vasketøj og shorts og kørte igen nordpå. Gps’en blev sat til Khao Sok National Park. Der var ca 170 km eller 3 timers kørsel.

Undervejs kom vi ind i Tsunami området som blev ramt 26. december 2004. Vi så bla. Politibåd 813 som var blevet slæbt 1½km ind i landet da flodbølgen ramte, og idag stadig ligger samme sted, som et frygteligt minde.

Vi kom igennem Khao Lak, som er en lille turist by langs med vandet med de lækreste sand strande. Vi prøvede at komme helt ned til strandene for at finde et sted at campere(National parken måtte vente). Vi kom da også helt ned i vandkanten, faktisk så langt ned at vi ikke kunne komme længere, dvs det krævede i alt fald at familien steg ud af bilen, lukkede en masse luft ud af dækkene, bakkede lidt frem og tilbage for til sidst, jublende, at se farmand ”ræse” med pedalen i bund i 2. lav og til fast grund.

Vi prøvede os lidt frem langs med kysten og var til sidst ved at give op, da vi kom til White Sand Beach Resort. Vi trillede ned af indkørselen og så det mest fantastiske sted ligge foran os. 10-20 flotte bungalows lå langs indkørslen og længere fremme var der placeret nogle små sivhytter i sandet, med stole og borde til resortets spisende gæster.

Vi fik lov til at campere på parkeringspladsen lige ved siden af restauranten, og bygningen med toiletter og brusere.

Vi placerede os helt nede i vandkanten i en lille siv hytte og bestilte en omgang klassiske Thai retter.

Det var lidt varmt at komme iseng, nu uden aircondition, men faktisk dejligt igen at sove i telt.

Så har vi sørme også fået opdateret vores Picasa-album. Klik på linket nederst på siden :-)

Phuket - lidt for meget!

tirsdag d. 7. september 2010:


Vi gik ud i byen og fandt et sted hvor vi kunne få morgenmad. Maden var ikke særlig lækker, juicen smagte for gammel og der lugtede af urin-kugler! Ingen succes dér!

Det regnede allerede og det skulle vise sig at fortsætte indtil kl. 16 om eftermiddagen!

Vi gik ned på stranden som er rigtig lækker men med meget store bølger – pga monsoonen. Rune, William og Lilli sprang i men da det begyndte at regne ret så kraftigt blev vi enige om at gå hjem og vente til det klarede op.

Hjemme på hotellet blev Maria og Lilli enige om at det var tid til at hun skulle have den manglende fødselsdagsgave, nemlig en gang fodmassage og lakering af negle! Lige nedenfor var et dejligt massagested og prisen var rimelig. William gik også med og vi lå alle 3 på en række og nød en hel times fodmassage. Lilli fik også lakeret tå og fingernegle – orange med hvide og grønne blomster Hun synes selv det er det fineste hun nogensinde har set 

Rune og Amelie havde været en tur hos skrædderen – Rune skulle have repareret hans häglof shorts som han nu har haft på næsten hver dag i 5 måneder(de er dog blevet vasket et par gange) og fik desuden bestilt et par magen til – her laver de på bestilling og med leverering efter 24 timer.

Bagefter gik vi alle en tur hen til 7-eleven og købte lidt let frokost – toast og mikroovns-ris-retter som vi spiste hjemme på værelset.

Senere – da Amelie sov eftermiddagslur – gik de 3 bade-dyr igen ned til stranden. Denne gang lejede de et surfbræt og morede sig i bølgerne!

Til aften gik vi lidt hen af hovedgaden og fandt et dejligt lille sted med Thai-mad (ikke et skandinavisk-viking-charter-wannabee-sted) Dejlig og billig mad – Amelie valgte at spise 2 is til aftensmad – ejeren kunne ikke stå for at hun bad ham løfte hende op så hun kunne kigge ned i is-køleren og han købte en is til hende inden vi fik bestilt maden! 

Hjemme på værelset bøvlede vi længe med at få Amelie til at sove – da det endelig lykkedes kl. 23 – satte de voksne sig ud på altanen og udnyttede at der var internetforbindelse. Kom først i seng kl 3!

Fra Koh Lanta til Phuket

Mandag d. 6. september 2010:


Efter en hurtig gang havregrød fik vi pakket sammen og var igen på farten. Vi forlod Koh Lanta med to gange bilfærge igen og satte snuden mod Phuket. Vi var lidt i tvivl om hvorvidt der var noget for os på Phuket, men nu ville vi se om strandene virkelig også er så gode som alle folk siger. Efter 3-4 timer i bilen kørte vi endelig over broen til Phuket (helodigvis er denne ø brofast) Vi havde en idé om at vi ville helt ned på sydspidsen af øen hvor der skulle være lidt mere stille end midt på øens vestkyst. I kørte defor hele vejen igennem øen og jo længere vi nåede jo mere voksede turist-helvedet! Vi havde en rigtig grim oplevelse idet vi passerede et trafik-uheld. Vi kunne på lang afstand se at der lå en mand på vejbanen og han lå helt stille. Vi fik heldigvis ungerne til at kigge væk inden de fik øje på manden og de så overhovedet ikke noget af det vi gjorde. Et rigtig grimt syn mødte os da vi kom tættere på – Rune var lige ved at hoppe ud af bilen for at yde førstehjælp – vi synes begge det var mærkeligt at der stod 4-5 mennesker ca 2 meter fra manden men ingen lod til at forsøge at hjælpe ham. Det må lige være sket for der var ingen ambulance eller politi på stedet. Da vi kom helt tæt på kunne vi se hvorfor ingen hjalp ham – uden at komme nærmere ind på detaljerne så kunne der ingen tvivl være om, at denne mand var død!! Vi kørte videre og var begge meget rystede over det grimme, grimme syn og jeg er sikker på at ingen af os nogensinde vil glemme dette billede som vi desværre stadig tydeligt kan se for os! Vi priste os lykkelige for, at ingen af ungerne så noget – de sad troligt med lukkede øjne indtil vi var langt forbi ulykkes-stedet.

Da vi endelig nåede sydspidsen tyndede det heldigvis ud i turisterne, barerne, souvenirs-boderne og der var lange lækre strande. Desværre var vejret ikke rigtig til at sove i telt – det regnede on & off det meste af dagen. Vi gjorde holdt et dejligt sted hvor der var en slags ind-sø og med udsigt ud over havet. Vi slog borde og stole ud og brugte en times tid her på at spise frokost, soppe lidt, William huggede i bjerg-krystaller som lå overalt og vi nød det dejlige sted. Vi faldt i snak med en Australier som er fastboende på Phuket. Han fortalte om et par billige overnatningssteder og da vi havde pakket sammen forsøgte vi at finde derhen. Desværre havde et stort hotel bygget henover den offentlige vej og vi var for høje til at kunne komme under deres ”bro” – hvilket var eneste vej ind til disse billige overnatnings-steder!! Så vi måtte vende om og fortsætte op langs vestkysten. Jo længere vi kom nordpå, jo mere turist-området kom vi ind i og vi endte ved en strand der hedder Kata – hvor alle de skandinaviske turister tager til!! Inden vi fandt et sted at overnatte var vi dog lige en tur i junglen – Rune ville forsøge sig med en offroad vej bagom til disse billige steder, men det viste sig at ende blindt. Vi blev kastet godt og grundigt rundt inde i bilen men fik en oplevelse af junglen – så endda et par elefanter (ikke vilde) og fik en fantastisk udsigt ud over vandet højt oppe fra.

Vi spurgte på priser et par steder og fandt til sidst – nu var kl. også næsten 20 – et lille guesthouse ejet af en danske fyr fra Esbjerg. Vi fik et værelse med dobbelseng og 2 ekstra madrasser på gulvet. Et rigtig dejligt sted – dog selvfølgelig lige midt i ”Skandinavien”!

Vi gik ud for at finde aftensmad og endte med at bruge ALT for mange penge da vi fandt en dansk restaurant hvor vi fik hakkebøf og pommes frites med bearnaise-sauce!! Uhmmmmm – det opvejede næsten at vi nu officielt var kommet til charter-land!

Efter vi havde spist – og læst Ekstra Bladet  på restauranten – gik vi hjem i seng og sov dejligt hele natten.

Maria på kokke-skole

Søndag d. 5. september 2010:

Vi havde dagen forinden talt med en australier som også bor samme sted – han havde fortalt om et resort hvor de lavede rigtig lækker morgenmad, havde dejlig pool og trådløst internet – så her besluttede vi os for at køre ud.

Alle spiste dejlig morgenmad – ungerne fik igen badet og de voksne fik fixet lidt forskelligt på Internettet.

Jeg, Maria havde set et skilt tæt på hvor vi bor, hvor de reklamerede med at der var kokke-skole. Jeg fandt en brochure på stedet hvor vi spiste morgenmad og fik personalet til at ringe og spørge om der evt var en ledig plads på eftermiddagsholdet samme dag. Det var der! På vejen hjem stoppede vi ved skolen og fik bekræftet aftalen – kurset varede fra kl. 13.30 til ca 18 og der var kun 2 andre tilmeldt.

Så kl. 13.20 gik jeg op til kokke-skolen imens de andre IGEN badede i poolen. Vi havde en aftale om, at kl. 15 kunne de komme op til skolen og smage min mad.

Kurset var rigtig spændende og jeg fik lavet noget virkeligt lækkert Thai-mad. De to andre kursister var fra Holland – mor og datter – og de var vældig søde. Vores underviser var en thai-kvinde som er gift med en svensker. Manden havde godt set vores Landrover køre rundt de sidste par dage og ville selvfølgelig høre alt om vores rejse 

Vi fik en liste med 10 thai-retter, hvoraf vi skulle blive enige om 5 retter som vi ville lære at lave.

Først gik vi igang med at snitte/skære grøntsager og krydder-urter til alle 5 retter. Derefter startede vi med at lave en suppe med kokosmælk – som vi spiste med stor fryd. Rune og ungerne kom og overværede tilberedningen af de andre 4 retter og William og Lilli fik lov at hjælpe til. Vi lavede Fried Rice med Kylling og æg, Fried Rice med Sweet & Sour Kylling, Mattaman Curry Kylling og Fried Banana Fritters – ALT var en stor succes og jeg glæder mig helt vildt til at komme hjem og prøve det af i DK. Heldigvis fik vi hver en lille bog med opskrifterne og jeg tog en masse notater – så mon ikke jeg kan huske det selvom der går nogle måneder inden jeg kan afprøve opskrifterne hjemme? Alle børnene kunne lide alle retterne – også selvom de var lidt spicy – jeg tror det betyder rigtig meget at de selv prøver at være med til at lave den slags mad – så smager det pludselig meget bedre! 

Om aftenen kørte vi ind og fandt en lille supermarked – vi havde bestemt at ovenpå alt det lækre mad fra kurset behøvede vi vist kun en gangCup Noodle til aftensmad. MEN vi endte med at gå helt amok i dette supermarked – man kunne både få knækbrød, Gouda ost, Blåskimmelost, spegepølse osv osv. Vi handlede ind for næsten 500 kr!!! Men så er frokosten også reddet de næste mange dage!

Så aftensmaden var igen en ren fest og alle spiste til de næsten revnede 

Sightseeing på Koh Lanta

Lørdag d. 4. september 2010:


Efter en dejlig, rolig og kølig nat stod vi op kl. 8 og spiste havregrød på verandaen.
Herefter stod den igen på lidt badning i poolen mens de voksne slappede af 

Senere besluttede vi os for at køre en tur ud og kigge nærmere på øen Koh Lanta. Vi kørte sydpå - vi ville se om vi kunne finde et godt campingspot som nogle franskmænd havde fortalt om, ifølge GPS fandt vi det, men det var inde midt i et buskads langt fra alting! Vi fortsatte – og kom ud på nogle MEGET dårlige ”veje” – vejen var flere steder helt skyllet væk, men Brumbassen klarede det selvfølgelig. Vi kørte ud til en nationalpark hvor Rune, William og Lilli var ude at gå en tur mens Maria blev i bilen og passede på Mulle som nu sov. Bagefter kørte vi tilbage langs kysten og fandt et hyggeligt sted hvor vi fik god frokost – dog var strømmen midlertidigt gået og vi måtte bestemme mad og drikkevarer ud fra hvad der ikke skulle bruges blender osv til! De fleste steder bruger gas-blus og derfor kan de stadig servere mad selvom strømmen mangler.

Tilbage på hotellet blev der igen badet. Da det blev tid til aftensmad satte vi os allesammen på verandaen mens Maria lavede spejlæg på rugbrød (rugbrødet havde vi købt frossen hos den tyske bager) Et festmåltid uden lige – og igen mente William at dette bestemt var et måltid værdigt for en top 10 placering.









Ungerne blev for en gangs skyld puttet tidligt og de voksne fik mulighed for at hygge med en god film på verandaen.

Endelig tilbage i Thailand

Onsdag d. 1. september 2010:


Efter lidt hurtigt morgenmad fik vi pakket hurtigt sammen og så kørte vi tilbage til Kota Bharu. Nu skulle vi bare hente visa på ambassaden og så krydse grænsen til Thailand. Vi nåede frem til ambassaden lige omkring deres åbningstid kl. 9 – der stod ca 30 europæisk-udseende mennesker udenfor og Rune svingede bilen ind foran dem allesammen mens Maria sprang af i farten for at komme hurtigt ind efter vores visa inden alle disse mennekser fik stillet sig i kø! 5 min senere var vi på vej mod grænsen 

Ved grænsen kun ca 50 km fra Kota Bharu var der lidt forvirring – først kørte vi forkert og kom ind i en slags grænseby istedet for at komme ind over grænsen. Vi vendte om og efter lidt besvær med først at få stemplet vores Carnet UD af Malaysia og derefter endnu mere besvær med at få stemplet det IND i Thailand – ja så kunne vi endelig køre ind i Thailand.

Nu var alle efterhånden meget sultne – de voksne havde lidt sushi i køleskabet som de fandt frem og til ungerne var Maria ude ved et lille gadekøkken og købe 3 grillede kyllingefileter som ungerne jublende spiste med fingrene imens vi kørte videre. Vi havde lidt travlt med at komme hurtigt nordpå, da der til tider er en del uroligheder i det sydlige Thailand – vi passerede mange militære kontrolposter på vejen – skal man ikke opholde sig længere end højest nødvendigt i denne del af landet.

Vi kørte indtil kl. Ca. 16. Nu var vi nået et godt stykke op af kysten og kunne roligt finde et sted at slå lejr for natten. Vi var ca 60 km syd for en by der hedder Hat Yai. Vi spottede en lille grusvej som færte helt ned til stranden – det viste sig at der her lå en slags restaurant som kun havde ”udeservering” i form af små åbne ”hytter” på pæle helt nede ved vandkanten. Det var ret primitivt men så virkelig hyggeligt ud. Vi forsøgte os på tegnesprog at gøre det klart for ejeren at vi gerne ville overnatte/campere og han var helt OK med dette – der var endda et par toiletter vi kunne benytte. Vi kørte helt ned i sandet og fandt et dejligt spot hvor vi slog teltene op. Ungerne hoppede i vandet straks vi holdt stille – dog stoppede badningen hurtigt da vi fandt ud af at vandet var fyldt med jellyfish og disse kan være ret så giftige!!

Istedet fandt William en stor fedt-sten som de gik igang med at hugge i små stykker og file til figurer.

Aftensmaden blev selvfølgelig indtaget på førnævnte restaurant. Bestillingen af maden var et helt kapitel for sig selv – ingen snakkede et ord engelsk – vi fik stuykket en Thai-Engelsk-palør i hånden og så gik vi ellers igang med at finde ord som: ris, nudler, kylling, rejer, grøntsager osv frem  Og NO CHILLI fik vi understreget!

Vi fik rigtig lækker aftensmad og sad i en af bambus-hytterne helt nede ved vandet med stearinlys som eneste lyskilde. Billig mad – vi er SÅ glade for at være tilbage i Thailand hvor maden altid er billig og hvor alting bare er SÅ lækkert – vi gav 200 bath for dette måltid med sodavand som drikkevarer til alle (36 kr)

Vi fik en dejlig rolig og kølig nat.

Koh Lanta

3. september 2010:




Alle sov som sten hele natten og ungerne udnyttede at Tvet viste tegnefilm som de lå og så efter de var vågnet op.

Dagens distance var ca 150km til Koh Lanta. Rune skulle selvfølgelig lege lidt med den nye GPS og satte den til korteste distance istedet for hurtigste! Dette resulterede at vi pludselig befandt os inde midt i en palme plantage hvor grusvejene blev mindre og mindre for til sidst at slutte helt! Vi kørte lidt tilbage og fandt hurtigt ud til en asfalt vej og GPS’en blev stillet om til hurtigste vej.

På vej tværs over Thailand ændrede vejret sig. Da vi forlod HatYai var det meget varmt og solen skinnede. Nu begyndte det at blive tåget og det små regnede. Regnen tog til og det endte i vildt skybrud. Det små regnede hele vejen til færgen, men den lidt køligere temperatur (ca 30 grader) gjorde det udholdeligt.

For at komme ud til Koh Lanta skal man med 2 færger. Først en lille bilpram med en overfart på 10 min, derefter 5 minutters kørsel over en lille ø og så endnu en lille bilpram med plads til 15 biler.

På Koh Lanta trillede vi stille og roligt syd på. Vi havde fået nogle gps koordinater på nogle forskellige campingmuligheder og dem havde vi bedt Frk. Garmin om at finde. Pludselig råbte Maria: ”der ligger et tysk bageri”, Rune klodsede bremserne (som nu har hvinet som en stukket gris siden vi kørte fra Danmark, knap 11000km siden) og svingede ind til siden.

Et fantastisk sted mødte os. Bageriet var nærmere en cafe men ejet af en tysk dame og hendes mand som bagte brød som vi kender det hjemmefra.....endda surdejs rugbrød med kærner i!!!!

Vi gik totalt amok, vi har ikke fået et ordentligt stykke brød siden maj måned. Vi bestilte rugbrød med Gauda ost og spegepølse og åd til vi ikke kunne få en bid mere ned. Det var fantastisk.

Videre sydpå fandt vi et Resort med pool. Prisen var 500bath, knap 100kr, for en nat. Vi sagde at vi havde 3 børn og skulle bruge et større værelse hvis de havde det. (vi havde aftalt at vi godt kunne nøjes med et lille værelse, så kunne Rune og William bare sove i teltet). Receptionisten sagde, ”no problem” vi har et værelse med 2 dobbelt senge, det kan i få til samme pris!! Det skal lige siges at det er temmelig meget uden for højsæson, og der er ikke en turist i miles omkreds. Dog har vi fundet ud af at svenskerne er temmelig vilde med Koh Lanta, her er 5 svenske skoler og der skulle efter sigende være 600 svenske børn i William og Lillis alder fastboende på øen!!

Værelset er det fineste vi har boet på indtil nu og poolen er lækker og ligger lige udenfor værelset. Der er også stor veranda og vi voksne har fundet ud af, at når vi bor på værelser og ikke i telt er det vigtigt at vi kan sidde udenfor når ungerne er puttet – så kan vi have lidt voksen-tid og alle behøver ikke gå i seng samtidig.

Ungerne og Maria sprang i poolen med det samme. Havet kan man ikke bade i førend efter november pga monsoonen – der er store bølger og en kraftig understrøm. Men ungerne synes heldigvis det er ligeså dejligt med en pool hvor de kan lave kunster og springe i fra kanten osv. Mulle fik også badevinger på og er nu lige lovlig modig i vandet – svømmer afsted, hopper i fra trappen og ligge og flyder rundt på ryggen. Vi voksne kan sagtens nøjes med at sidde tæt ved kanten og holde øje med hende – før skulle vi være i vandet sammen med hende.

Aftensmad spiste vi på resortets resaturant – et rigtig hyggeligt sted med både bar og en lille scene til live-musik – og det ligger helt nede ved stranden med udsigt ud over vandet (der er dog gennemsigtige ”gardiner” for mens monsoonen blæser)

Vi fik rigtig dejlige mad og ungerne glædede sig over at de kunne få spaghetti med kødsovs og tomatsuppe. Amelie vil bare helst have nogle tiger-rejer så vi bestilte ris med æg og rejer til hende.

Da det jo var fredag aften havde vi købt slik og tilbage på værelset blev der sat en film på Pcen og der var dømt ”Disney-sjov”.

Jagten på GPS

2. september 2010:


Kl. 9 var vi på farten igen – dvs kl. var egentlig kun 8 men vi havde lige glemt at vi nu var kørt 1 time ”tilbage” igen 

Vi kørte til Hat Yai hvor vi tilfældigvis passerede et lille værksted hvor Rune spottede flere Landrovers udenfor. Rune fik forklaret mekanikeren (som ingen engelsk kunne) at vi gerne ville have skiftet den hjemmelavede ”prop” som stadig sad i differentialet ud til en original ”prop” og desuden have fyldt 3 liter gearolie i differentialet også. Det blev fixet mens ungerne så film i bilen og 15 min efter var vi på vej igen – kun 200 bath fattigere!

Nu gik jagten ind på en GPS. Vi spugte et par steder vi kom forbi og i en stor Tesco fandt vi en GPS som vi købte. Da Rune afprøvede den i bilen viste det sig dog at selvom menuen kunne vises på engelsk ... ja, så stod alt på selve kortet stadig på Thai (som jo bruger deres helt egen alfabet/bogstaver). Vejnavnene skulle altså også indtastes på thai for at kunne genkendes!! IND igen og få pengene tilbage og så videre på jagt. Vi fandt et storcenter og en boghandel hvor vi kunne købe en Garmin-model forholdsvis billigt. Stadig var der et probælem mht softwaren og sproget men Rune mente dette kunne løses ved at downloade nogle nye kort fra Garmins hjemmeside. Så den købte vi.

Videre på farten nu ud af Hat Yai. Vi havde lidt diskussion omkring hvor vi egentlig skulle køre hen nu! Vi blev enige om at vi vil over på vestkysten og besøge Phuket, Kog Lanta og måske nogle andre af de små øer herovre. Vi stak derfor snuden lidt nordvest på. Vi var enige om at hvis vi kunne finde et OK sted at overnatte på hotel eller lign – så skulle vi det. Vi trængte alle gevaldigt til et bad, til at få vasket tøj og til at få internet-adgang!

Omkring kl. 15 fandt vi et perfekt sted. Et lille resort hvor vi bookede 2 værelser/bungalows for én nat.

Alle hyggede sig hele eftermiddagen – ungerne legede og de voksne fik ordnet en del ting på Internettet. Rune fik bla hentet de kort vi skal bruge til GPSen – og juhuuuu ... det lykkedes!

Aftensmad spiste vi på stedets meget fine restaurant og igen var maden dejlig og billig!

Vi fik også talt med lidt af familien derhjemme via Skype – dejligt efter så lang tid uden Internet og computer 