Efter en lang og næsten søvnløs nat for mit vedkommende – Maria – stod vi alle op kl 8 og gik ned for at spisemorgenmad. Jeg havde ligget og tænkt og tænkt hele natten over hvordan dagplejekontoret og pladsanvisningen kunne forsvare at give ”Amelies” plads hos Lene til nogle andre! Jeg var sur og ked af det – for det betyder så meget for Amelie at hun kan komme tilbage til Lene. Nu har hun rejst fra sted til sted i 4 mdr og vi kan mærke at det bliver godt for hende at komme hjem til faste rammer igen.... og vi har talt så meget om Lene og de andre børn og hun bliver så glad hvergang vi nævner Lene. Jeg kunne derfor ikke klare tanken om, at Amelie skulle til at vænne sig til et fremmed sted og en fremmed dagplejemor for så at skulle i børnehave allerede til april/maj. Jeg satte mig derfor ned i hotellet lobby og skrev et langt brev til både pladsanvisningen og dagplejekontoret og forklarede vores sag og bad dem snakke sammen endnu engang – da jeg stadig havde tiltro til at der måtte være tale om en fejl!
Senere gik vi ud for at finde noget frokost. Der ligger en stor Tesco lige ovre på den anden side af vejen og her fandt vi en slags kinesisk kæderestaurant som vi også besøgte i Bangkok tidligere. Maden var god og billig men betjeningen var under alt kritik. Servetricerne stilte sig mageligt tilrette op ad bordet overfor os og gik så ellers bare igang med at GLO på os mens vi spiste! Rune blev mega-irriteret og prøvede flere gange at fortælle dem at alt var OK og at vi intet manglede så de kunne godt gå. Det forstod de ikke. Da den ene så gav sig til at grine højlydt da Lilli spildte, så blev det for meget!! Rune måtte rejse sig op og vifte dem væk som en anden herreløs hund på gaden og de kunne heldigvis godt se at han blev meget sur – for de endte med at gå! Vi ved godt at de har et helt andet forhold til hvad man kan tillade sig her i Thailand – men det dér – det var for meget.
Jeg havde været i kontakt med rejseforsikringen derhjemme og havde fået lavet en aftale om, at vi kunne møde op på det nærmeste hospital og få undersøgt/behandlet sårene på benene. Lilli har to sår på foden som ser ud til at have sammen problem som de sår jeg har.
En mand fra hotellet gav os et lift til hospitalet og efter en del ventetid gik vi endelig derfra med den medicin som Mathias havde anbefalet os. Vi prajede en tuk-tuk hjem til hotellet igen.
Jeg havde ladet op til at ville ringe til dagplejekontoret for at følge op på det brev jeg havde sendt om morgenen – men tjekkede lige om der var kommet et svar på mail inden. Det var der – og mit brev havde fået dem til at holde yderligere et møde for at revurdere vores sag og nu havde de alligevel besluttet sig for at tilbyde os pladsen hos Lenel!!! JUBLEN ville ingen ende tage og alle sprang rundt på værelset.
Efter aftensmaden fejrede vi dette med en stor is!
Imorgen tager vi en bil-færge til Koh Phanagn og besøge den dansker vi har kontakt med som bor der.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar