Denne sidste morgen på Nung House i Khao Sok spiste vi morgenmad i restauranten og efter lidt tjekken mail og opdatering af bloggen vinkede vi farvel til vores venlige værter. Lilli nåede lige at få sin helt egen Bamboo-Gun – den ene af gutterne sprang rundt det meste af morgenen for at nå at gøre den færdig til hende
Vi begav os nu afsted mod en sø vi havde hørt skulle være en fantastisk oplevelse – den hedder: Chiaw Lan Lake og er kendt verden over fra billederne af høje limestone-bjerge som står ensomt ude i denne kæmpe sø. De fleste vil kunne genkende noget af dette fra en James Bond film: Man with the golden gun.
Vi kørte godt en time – kørte lidt forkert et par gange – ude på de små veje mødte vi vejspærringer og måtte vende om.
Omkring kl. 14 fandt vi fram til et sted hvor vi kunne købe adgang til nationalparken og samtidig booke en tur ud på søen i en longtail-båd.
Turen var fantastisk og vi sad på denne lange smalle båd og havde det hele for os selv. Limestone-bjergene rejst sig rundt omkring os og vi kunne se bjerge langt ude i horisonten med tågen smygende henover sig – helt bestemt den smukkeste bådtur vi nogensinde kommer til at opleve.
Vores guide sejlede lidt rundt for at vise os de flotteste bjergformationer og efter ca 1 time sejlede vi ind til et lille sted på fastlandet hvor vi kunne købe frokost og bade lidt.
Stedet havde den mest fantastiske beliggenhed man kan tænke sig, men byggeriet var ikke ret velholdt. Det var en slags flydende restaurant på pæle med meget små ”hytter” på pontoner ved siden af. Faktisk lignede det mest af alt hundehuse Vi forsøgte at bestille lidt kylling med ris men de serverede åbenbart kun fisk – ingen kunne engelsk! Vi fik derfor en kæmpe fisk som var tilberedt helt – med hoved, gæller, hale og det hele – samt ris. Det smagte fantastisk og alle blev mætte.
Alle synes det havde været en god tur og vi betalte gladeligt kaptajnen 1500 bath for hans arbejde.
Nu havde vi lidt travlt med at komme videre så vi kunne nå til Suratthani inden det blev mørkt. Her vil vi finde et sted at overnatte for 2 nætter. Vi overvejer at tage et smut til Koh Pha Ngan igen – denne gang med bil. Rune har en kontakt til en danske som bor dér og vi overvejer at give ham et besøg. Desuden har Maria brug for at skaffe noget antibiotika til hendes sår på benene – vores ”hus-læge” fætter Mathias har konsulteret hende pr mail og mener der måske – foruden betændelse - er gået stafylokokker i sårene og hun skal have skaffet noget medicin så hun kan slippe af med dette skidt!
Vi fandt nemt hotellet, lige ved siden af Tesco. 100 Islands resort and spa. Det lyder fornemt, og det var det også, men til trods for det så var det faktisk billigt. Vi fik et stort familie rum med mere plads end vi på noget tidspunkt har haft. En kæmpe dobbelt seng, en enkelt seng, en sofagruppe, 6 kvm gulvplads og så lige et lille hævet område med Axe pillows hvor man kunne slænge sig.
Efter at vi alle havde talt med mormor på skype, faldt der ro over værelset. Desværre tikkede der en træls besked ind på sms, Amelie kunne alligevel ikke få sin gamle højt elskede dagplejemor Lene tilbage når vi kommer hjem. Vi var ellers blevet lovet en plads allerede 1. november som vi gerne ville betale for, men det danske system har endnu engang vist sig fra sin bureaukratiske side, øv, øv og atter øv.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar