En uforglemmelig rejse er slut!

Søndag d. 7. november 2010:


Vores taxamand kom som bestilt kl. 7 og vi vinkede farvel til Sidthy Guesthouse og den handikappede hund!

Vi ankom i god tid til lufthavnen, men kunne tjecke ind med det samme. Vi havde en gummisportstaske, vores store blå rygsæk og så den ny indkøbte nylon taske som alt sammen skulle tjeckes ind. Det gik glat, ingen overvægt, og vi fik lov at tage klapvognen med til gaten. Yderligere havde vi alle en lille håndbagage taske med forskellige underholdningsgenstande til turen. Rune og Maria havde en rygsæk med bleer, bøger og lidt skolebøger. Amelie havde sin røde elefant taske med sine legesager. William og Lilli havde deres lille skuldertaske hverisær med nintendo, bøger og lidt andre småting. Vi gik direkte til sikkerhedskontrollen så vi kunne komme hen til gaten.

Desværre havde vi glemt at Runes nøgler indeholdt en lille schweitzer kniv og den blev selvfølgelig taget i sikkerhedskontrollen. Godtnok havde Maria en identisk kniv i sine nøgler som også lå i rygsækken, men den var ikke camuflage farvet som Runes, men bare turkis grøn og udgjorde derfor åbenbart ikke den store fare. William og Lilli havde, udover deres nintendo og lidt andre legesager i deres tasker, også en lille træslangebøsse som de havde købt på et marked. I sikkerhedskontrollen fandt de Lillis slangebøsse, og de mente at denne 7 årige pige med de autonomt lignende fletninger i håret og den meget upassende Henna tatovering på håndledet signalerede så meget terrorist at de under ingen omstændigheder kunne lade hende få denne langtrækkende missil affyringsrampe med op i flyet.

Lilli var grædefærdig, måske ikke så meget over at miste sin slangebøsse til en 5’er, men mere over at de tog hendes og ikke Williams, det var jo så uretfærdigt.

Efter at Rune havde gjort sig så upopulær hos sikkerhedspersonalet, at Maria opfangede signaler om at han inden for korte øjeblikke ville bliver aresteret, overtog hun dialogen med den nævenyttige sikkerhedsansvarlige. Hun bad om, på sine grædende knæ, at vi kunne få lov at gå tilbage og tjecke de farlige emner ind som baggage. Det kunne der under ingen omstændigheder være tale om og derefter tog den tidligere omtalte sikkerhedsansvarlige kniven og slangebøssen og smed dem demonstrativt i skraldespanden!

Vi var målløse! Ikke så meget over at vi ikke måtte have de farlige objekter med op i flyet, ”safety first”, men over at der simpelthen ikke var nogen procedure for at uheldige sjæles personlige og meget farlige ejendele sendt med flyet på sikkerhedsmæssig forsvarlig vis.

Rystet begav vi os til gaten og kunne inden for kort tid gå ombord på flyet.

Flyveturen tog 12 timer og gik helt planmæssigt. Heldigvis var flyet kun 1/3 fyldt, så der var god plads til at lave huler og lege gemme. Vi fik også kigget ned på Himalaya da vi fløj over Indien, hvilket var et fantastisk syn.

I München landede vi planmæssigt og gik direkte mod vores næste fly til hamborg. På vejen skulle vi igennem tolden, og Maria havde jo en uges tid tidligere fået et skud fra en plante oppe i Lampang, som skulle med hjem til Lis. Maria gik troligt ind i tolden for at fortælle at hun havde en plante i håndbagagen og at hun gerne ville sikre sig at denne var lovlig at indføre i EU. Vi havde på forhånd gjort vores fodarbejde og fundet ud af at planten ikke var en af de planter der var ulovlige, men! De tyske toldere havde aldrig før oplevet at en passager frivilligt kom og fortoldede en plante og de gik derfor alle i kampklar forsvarsposition. Rune og børnene gik igennem tolden på almindelig vis og ventede ude på den anden side. Det tog en time før Maria sluttede sig til dem. Da tolderne havde fået fremskaffet de forskellige dokumenter til udfyldelse i 6 eksemplarer og besluttet sig for at også denne plante (som mest lignede en rådden pind i en plastikpose) udgjorde en så stor national trussel at den ikke kunne indføres i EU og selvom de ikke havde kunnet fremskaffe beviser for at netop denne plante var forbudt at indføre, beholdt de den i deres varetægt.

Strippet for små knive, slangebøsser og planter satte vi os i det sidste fly mod Hamborg.

Vi landede planmæssigt efter en lidt ”bumpy” tur, i Hamborg og blev mødt af et dusin danske flag som ivrigt blev viftet af vores elskede forældre og bedsteforældre. De havde lånt fætter Mathias VW Caravelle og vi kunne derfor alle sidde sammen og snakke i de 3 timer det tog at køre til Skovby. William og Lilli faldt hurtigt isøvn, men Amelie holdt lidt længere ud. De havde nu også været vågne i 20 timer, så det var ikke så underligt at de var trætte.

Kl. 23, dansk tid, var vi hjemme på Smedevænget 10 hvor onkel Bo ventede klar med frikadeller, rugbrød, ost og hjemmelavet leverpostej. Uhm. Også Birgitte var kommet helt fra København for at hilse os velkomne.

Det var dejligt at være hjemme i vante omgivelser, om end en lidt mærkelig følelse efter 6 måneder på en uforglemmelig rejse igennem så mange anderledes lande og kulturer.

De sidste indkøb

Lørdag d. 6. november 2010:


Sidste dag i Thailand, sidste dag i Bangkok, sidste dag på vores eventyrlige rejse.

Vi hoppede i en taxi og kørte ud til det område i Bangkok hvor alle storcentrene ligger. Det en kæmpemæssige storcenter efter det andet ligger som perler på en snor et godt stykke fra centrum. Vi manglede at købe et par julegaver og desuden går tiden noget hurtigere når man kigger på butikker(sådan føler det meste af familien det ihverttilfælde).

Der blev shoppet sko, bukser, tshirts osv. Det er jo vinter når vi kommer hjem og det eneste tøj vi har med er shorts og tshirts. Vi kunne godt se på det hele at vi ville få problemer med at få plads til vores sager i de to tasker vi har med. Men, det er jo det gode ved at rejse med børn, de må også tjekke en taske ind på flyet. Vi fik taxien til at holde ind til siden på vej hjem et sted hvor vi kunne købe en ekstra taske. Det blev bare en billig indkøbspose, men god nok til en enkelt flyvetur.

Tilbage på hotellet var det blevet sidst på eftermiddagen. Vi besluttede at gå ned af gaden og få den sidste omgang fodmassage. William, Lilli og Rune fik fodmassage, Maria fik pedicure og lakeret negle og Amelie løb rundt og spiste kiks og flirtede med thai damer. Efter end session, gik børnene og Maria hjem. Rune blev tilbage og fik en times Thaimassage. Han har været forkølet og haft ondt i musklerne de sidste par dage og trængte til at blive banket igennem.

Da alle var samlet igen, fandt vi et gadekøkken hvor vi fik lidt nudler, kylling og forårsruller. Tilbage på værelset fik vi prøve pakket og vejet tasker, ingen problemer.

Vi satte vækkeuret til 0620....så tidlig har vi vist ikke sat det til de sidste 6 måneder.

Sidste tur i poolen

Fredag d. 5. november 2010:


William var åbenbart meget træt denne morgen – han vågnede først kl. 10! Mens de andre spiste morgenmad blev Maria derfor liggende på værelset og læste.

Vi havde besluttet at vi ville finde et hotel med pool i området så efter morgenmaden gik vi hen på Khao San Road og fandt et lækkert hotel med pool på taget! Vi tilbragte det meste af dagen her – Maria var dog kun med de første par timer – hun havde et hemmeligt besøg hun skulle have overstået! 

Sidst på eftermiddagen faldt Amelie desværre i søvn og vi kunne ikke vække hende og lod hende sove. Dette resulterede i, at hun vågnede kl. 20 og var frisk! Ungerne fik lov at se en fredagsfilm på Pcen og efter at have hentet slik i 7-11 satte de sig tilrette i sengen.

Alle gik tidligt iseng – Amelie var vist sidste mand der faldt i søvn – hun var i hvert fald stadig meget vågen da vi andre faldt i søvn.

Imorgen er vores sidste dag i Bangkok – alle har sommerfugle i maven og glæder sig meget til hjemrejsen 

Fletninger i håret

Torsdag d. 4. november 2010:


Vi spiste morgenmad og gik en tur ud for at finde de sidste souvenirs – hvilket næsten lykkedes  Vi fandt et hyggeligt sted hvor vi nød solskinnet og lidt koldt at drikke. Hjemme igen gik Rune og Amelie ind for at sove lidt – Rune har desværre fået ret ondt i halsen og er blevet forkølet – bare han ikke skal til at være rigtig syg!

William fik lov at se en film og imens gik Maria og Lilli hen til en frisør hvor Lilli fik lavet flotte, bittesmå fletninger i håret. Det blev superflot og hun synes selv det var meget sejt!

Hjemme igen valgte William og Lilli at bruge nogle af deres penge på at spille spil på internettet – mens Maria læste lidt.

Om eftermiddagen gik vi igen en tur og William og Lilli fik lov at få hver en henna-tattoo – William og skorpion på overarmen og Lilli et armbånd – de var meget stolte og glæder sig til at komme hjem og vise den frem!

Vi fik købt lidt hoste/forkæleleses-medicin til Rune og så gik vi hjem igen. På guesthouset viste de film på storskærm som vi satte os og så. Maria forsøgte forgæves at putte Mulle – da Rune havde spiste lidt aftensmad sammen med Lilli tog han over og gik i seng sammen med Amelie.

William og Maria hentede aftensmad som de spiste sammen hjemme på guesthouset. De fik desuden lov at være længe oppe og de lavede lidt lektier, vi surfede sammen på internettet og hyggede inden sengetid.

Container Stuffing og Runes fødselsdag

Onsdag d. 3. november 2010:


Idag er det Runes fødselsdag ... hurra, hurra, hurraaaaaaaa 

Han blev ”vækket” med morgensang på sengen og fik sine gaver; vi havde købt et par bukser som han havde ønsket sig og en lille ting som ungerne havde udvalgt: et salt/peber-sæt med to figurer der omfavner hinanden 

Vi spiste stor dejligt morgenmad på vores guesthouse og da alle var klar kørte vi ud til vores shipping-agents kontor. Dette var nemlig dagen hvor Brumbassen skulle puttes i containeren!

Efter 40 min var vi fremme ved kontoret og herefter fulgte vi efter agenten i hendes bil ud til havnen. Køreturen herud tog ca 1 time og vi var pludselig meget langt væk hjemmefra guesthouset! Vi spekulerede noget over hvordan vi nogensinde skulle komme hjem herfra når nu vi var uden bil på tilbageturen! Efter lidt ventetid ved forskellige kontorer på havnen kørte vi hen til pladsen hvor alle containerne stod. Vi fik udpeget en container og så gik arbejdet ellers igen. Vi skulle have alt ned fra taget og krydsede fingrer for at vi ikke ville være nødt til at afmontere teltene for at få plads i højden! Vi havde glemt at få nøglerne med til de kædelåse som cyklerne var låst sammen med! Rune fik hjulene pillet af cyklerne og de måtte hejses ned lidt sammenkædede! Vi lukkede næsten alt luften ud af hjulene og forsøgte lige så forsigtigt at køre Brumbassen ind i containeren ..... lidt mere luft blev lukket ud og nu så det ud som om det faktisk ville lykkes. Det skal lige siges at der som sædvanligt havde samlet sig en hel flok tilskuere og vi følte os en smule presssede med alle de tilskuere. Da Brumbassen næsten var helt inde under ”porten” til containeren kunne det sidste af teltet ikke komme under .... Rune spændte bilen ned mod jorden med nogle store spændebånd og Maria hoppede op bag på bilen med udsyn til afstanden mellem telt og container. Det lykkedes lige med nød og næppe at få hele bilen ind i containeren og alle jublede  Så gik Rune og William igang med at kante sig ind imellem container og bil og fik spændt alle 4 hjul fast til bunden af containeren – de svedte og var meget beskidte da de kom ud derfra igen. Vi fik stoppet cykler og alt det andet løse ind bag ved bilen og taget fotos af hele molevitten. Derefter kom en havneansat og lukkede containeren og vi så til mens den blev plomberet! Vi fik noteret nummeret på plomberingen så vi kan være sikre på at ingen har været i containeren når vi afhenter bilen i Hamburg!

Vi var blevet tilbudt et lift ud til lufthavnen hvilket vi sagde ja til. Vi fik chaufføren til at stoppe ved en lille bod hvor vi kunne købe noget mad – vi havde ikke fået frokost og kl var nu 16 og alles maver rumlede! Det eneste mad han serverede krævede at spise med pinde og vi sad derfor og jonglerede med dette hele vejen ud til lufthavnen  Men det gik og alle kunne lide maden.

Lufthavnen lå ca 40 min derfra og vi havde fået at vide at vi her kunne tage en mini-van hjem til Khao San området. Vi havde noget bøvl med at finde ud af hvilken minivan men efter ½ times tid sad vi sammen med 7-8 thaier i en minivan og var på vej mod Bangkok City. Turen gik fint og pludselig steg alle de andre ud og vi fik besked på at gøre det samme. Vi var dog stadig 7-8 km fra hvor vi boede og nu havde myldretrafikken virkelig sat ind! Efter flere forgæves forsøg på at få fat på en taxa og megen vandren frem og tilbage med 3 trætte børn og en meget tung taske lykkedes det endelig at få en taxa til at stoppe og alle jublede! Det skulle dog vise sig at de 7 km skulle tage næsten en helt time! Vi holdt stille i ca de 50 af minutterne. Ét sted holdt vi for et rødt lys i 9 min!! Men hjem kom vi og alle var meget trætte. Istedet for at blive kørt helt hjem fik vi chaufføren til at sætte os af ved en restaurant i nærheden og vores guesthouse hvor Rune havde besluttet vi skulle fejre det sidste af hans fødselsdag. Vi fik virkelig dejlig mad: Humus, guacamole, lækkert brød, salat med kylling, falaffel og pizza – alle gik meget mætte iseng.

Nu kan William også selv bestille mad på restauranten

Tirsdag d. 2. november 2010:


Efter en dejlig morgenmad på Sidthi Guesthouse kørte vi ud til en forlystelsespark vi havde fundet via internettet – vi kørte igen i myldretrafik og holdt en del i kø. Vi kom pludselig i tanke om, at de sidste julegaver oscv jo skulle købes idag hvis de skulle proppes i bilen inden denne blev sat i containeren! Vi satte kursen mod Weekend Market og GPSen sagde 20 min. Men efter en time var vi fremme efter at have holdt i den ene kø efter den anden! OG der var lukket!! Fedt – vi havde kørt 1 time fuldstændig forgæves igennem myldretrafik!

Nå, vi kom heldigvis ret forskånet for flere køer ud til Siam Park hvor indgangsbilletten heldigvis var efter Thai standard og kostede 180 kr for alle 5 incl tur-bånd til alle forlystelser (med undtagelse af Extreme-kategorien og den kunne vi godt undvære!)

Vi satte kursen mod vandland og tilbragte et par timer her i en flod-lignende pool med strøm og laaaaang vandrutsjebane (den længste iflg Guiness-rekordbog!) Man fik megameget fart på og landede med et kæmpe plask!

Der var desuden et stort område som var lavet som en strand. Med bølger og fyrtårne (livredder-tårne) Det var virkelig flot og ungerne nød det.

Resten af dagen gik med at prøve de øvrige forlystelser – tror faktisk vi fik prøvet alle de ”rides” vi havde adgang til!  Mulle kom også op i et par stykker og synes især at flyene hvor man kunne flyve op og ned var vildt sjove – hun tog først en tur sammen med Maria men ville have mere! Så William tog en tur med hende bagefter 

Vi var et smut i Tesco for at få købt de sidste ting vi gerne vil have sendt med bilen hjem. Vi tog tilbage til vores guesthouse omkring kl. 18 og var alle meget trætte.

Hjemme havde nogen snuppet den parkeringsplads som vi ellers lidt har fået patent på udenfor vores guesthouse! Vi fik derfor klemt os ind helt henne foran guesthouset og havde nær taget deres skilt ned da vi lige havde glemt hvor høje vi egentlige er nu hvor vi har cykler og alt muligt på taget!

Der sad en flok unge englændere og observerede dette hvilket gav anledning til en længere snak omkring hvor vi havde rejst, hvordan bilen var kommet herud osv .... det sædvanlige hver gang nogen finder ud af at vi har vores egen bil med herud! Mens vi stod og snakkede med dem – ja så havde William, Lilli og Amelie sat sig ved et bord og havde selv bestilt deres aftensmad! SÅDAN..... De havde bestilt: Fried rice with chicken, pancake with banana and cornflakes with milk – two banana-shakes and one chocolate-shake. Ingen slinger I valsen dér – næste gang kan de da tage på ferie alene, de behøver næsten ikke os mere  De havde endda spurgt Amelie hvad hun ville have og damen havde bestilt cornflakes og chokolade-shake – ja hun ved hvad der er godt – og så til aftensmad!

Senere gik William og Lilli også op til receptionen og bad om adgang til hver sin PC med internet – da de var færdige fandt de selv penge i deres egen pung og betalte ved receptionen. Fedt at de bare kan forstå og gerne vil tale engelsk samt at de har styr på den thailanske valute bath. Når damen siger ”twenty bath” – ja så kan de finde frem til en 20-bath seddel. Forældrene er stolte 

Amelie render desuden rundt og siger: ”thank you”, ”no no”, ”dont touch” og ”karp kun ka” ( det sidste er tak på Thai) Hun skal nok blive til noget stort den lille terrorist!

En forgæves fortoldning

Mandag d. 1. november 2010:


Efter morgenmaden kørte Rune ud for at få fixet toldpapirer på bilen inden hjemsendelsen. Det brugte han det meste af dagen på – blev som sædvanligt sent fra den ene instans til den anden som lå forskellige steder i byen. I en by som Bangkok kan det snidlt tage 1 time at køre 5-7 km pga meget meget tung trafik! Vi andre fik dagen til at gå med at ose lidt rundt i Khao San Road kvarteret .... vi fik købt lidt fødselsdagsgaver til Rune – som jo har fødselsdag imorgen  Vi spiste desuden frokost på et gadekøkken og Lilli opdagede at forårsruller smager fantastisk!

Hjemme fik William og Lilli lavet skole imens Mulle sov en lur. Da Rune kom tilbage gik vi igen en tur ud i byen og fik en is 

Rune fik desværre ikke så meget ud af alle hans anstrengelser da det endte med at han fandt ud af, at det faktisk er umuligt for os selv at ordne de papirer der skal til for at kunne sende bilen ud af Thailand. Der skal bla skrives et brev på Thai med beskrivelse af hvorfor bilen er i landet og hvor den skal hen og meget andet – dette er jo lidt svært at gøre når man ikke kan sige andet end goddag og tak på Thai  Han fik besøgt vores shippingagent og vi aftalte med hende at vi må betale hende for at udføre dette arbejde istedet!

Aftenen gik med lidt afslapning på guesthouset: ungerne så lidt film, Mulle rendte rundt og legede og de voksne læste lidt, surfede på internettet osv. Det blev da også til et par spil Yatzy og Uno 