Resume

Drømmen startede i 2006 da Rune købte sin første Landrover.

Han har altid gerne villet køre fra Danmark til Kina, og har utallige gange prøvet at overtale familien til at tage med.

Vi har nu købt en ny Landrover og vil gøre drømmen til virkelighed. Godtnok går turen ikke til Kina, men til Thailand.

Turen starter fra Skovby 1. maj og varer ca. 8 måneder

Blue Lagoon

Blue Lagoon
William gør klar til spring

Brumbassen på udflugt

Brumbassen på udflugt
Brumbassen på vej til Blue Lagoon, Vang Vieng

tirsdag den 2. november 2010

Nu kan William også selv bestille mad på restauranten

Tirsdag d. 2. november 2010:


Efter en dejlig morgenmad på Sidthi Guesthouse kørte vi ud til en forlystelsespark vi havde fundet via internettet – vi kørte igen i myldretrafik og holdt en del i kø. Vi kom pludselig i tanke om, at de sidste julegaver oscv jo skulle købes idag hvis de skulle proppes i bilen inden denne blev sat i containeren! Vi satte kursen mod Weekend Market og GPSen sagde 20 min. Men efter en time var vi fremme efter at have holdt i den ene kø efter den anden! OG der var lukket!! Fedt – vi havde kørt 1 time fuldstændig forgæves igennem myldretrafik!

Nå, vi kom heldigvis ret forskånet for flere køer ud til Siam Park hvor indgangsbilletten heldigvis var efter Thai standard og kostede 180 kr for alle 5 incl tur-bånd til alle forlystelser (med undtagelse af Extreme-kategorien og den kunne vi godt undvære!)

Vi satte kursen mod vandland og tilbragte et par timer her i en flod-lignende pool med strøm og laaaaang vandrutsjebane (den længste iflg Guiness-rekordbog!) Man fik megameget fart på og landede med et kæmpe plask!

Der var desuden et stort område som var lavet som en strand. Med bølger og fyrtårne (livredder-tårne) Det var virkelig flot og ungerne nød det.

Resten af dagen gik med at prøve de øvrige forlystelser – tror faktisk vi fik prøvet alle de ”rides” vi havde adgang til!  Mulle kom også op i et par stykker og synes især at flyene hvor man kunne flyve op og ned var vildt sjove – hun tog først en tur sammen med Maria men ville have mere! Så William tog en tur med hende bagefter 

Vi var et smut i Tesco for at få købt de sidste ting vi gerne vil have sendt med bilen hjem. Vi tog tilbage til vores guesthouse omkring kl. 18 og var alle meget trætte.

Hjemme havde nogen snuppet den parkeringsplads som vi ellers lidt har fået patent på udenfor vores guesthouse! Vi fik derfor klemt os ind helt henne foran guesthouset og havde nær taget deres skilt ned da vi lige havde glemt hvor høje vi egentlige er nu hvor vi har cykler og alt muligt på taget!

Der sad en flok unge englændere og observerede dette hvilket gav anledning til en længere snak omkring hvor vi havde rejst, hvordan bilen var kommet herud osv .... det sædvanlige hver gang nogen finder ud af at vi har vores egen bil med herud! Mens vi stod og snakkede med dem – ja så havde William, Lilli og Amelie sat sig ved et bord og havde selv bestilt deres aftensmad! SÅDAN..... De havde bestilt: Fried rice with chicken, pancake with banana and cornflakes with milk – two banana-shakes and one chocolate-shake. Ingen slinger I valsen dér – næste gang kan de da tage på ferie alene, de behøver næsten ikke os mere  De havde endda spurgt Amelie hvad hun ville have og damen havde bestilt cornflakes og chokolade-shake – ja hun ved hvad der er godt – og så til aftensmad!

Senere gik William og Lilli også op til receptionen og bad om adgang til hver sin PC med internet – da de var færdige fandt de selv penge i deres egen pung og betalte ved receptionen. Fedt at de bare kan forstå og gerne vil tale engelsk samt at de har styr på den thailanske valute bath. Når damen siger ”twenty bath” – ja så kan de finde frem til en 20-bath seddel. Forældrene er stolte 

Amelie render desuden rundt og siger: ”thank you”, ”no no”, ”dont touch” og ”karp kun ka” ( det sidste er tak på Thai) Hun skal nok blive til noget stort den lille terrorist!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar