Resume

Drømmen startede i 2006 da Rune købte sin første Landrover.

Han har altid gerne villet køre fra Danmark til Kina, og har utallige gange prøvet at overtale familien til at tage med.

Vi har nu købt en ny Landrover og vil gøre drømmen til virkelighed. Godtnok går turen ikke til Kina, men til Thailand.

Turen starter fra Skovby 1. maj og varer ca. 8 måneder

Blue Lagoon

Blue Lagoon
William gør klar til spring

Brumbassen på udflugt

Brumbassen på udflugt
Brumbassen på vej til Blue Lagoon, Vang Vieng

fredag den 23. april 2010

Trampolin sjov


Lilli, sofie, caroline og Amelie hopper på Trampolin

søndag den 18. april 2010

Bære-stol til Amelie

Synes lige I skulle se hvor glad Amelie er for sin nye bære-stol:

Vi tænker der kan blive brug for bærestolen i mange situationer på vores rejse og heldigvis synes Amelie at det er vildt sjovt at sidde i den :-) Og meget praktisk med sol-taget over stolen!

mandag den 12. april 2010

En hyggedag med nogle få forberedelser

Idag var Rune, Lilli og Amelie alene hjemme. Maria arbejdede sent og William spiste ved en kammerat.

Den hårde kærne som blev efterladt derhjemme, besluttede sig for at køre i Bauhaus og købe pakke kasser, nogle gennemsigtige stabelkasser med låg som vi skal bruge til at pakke tøj i. Det blev også til lidt ekstra, nu når vi alligevel var afsted. Vi fandt en 12 volt batteri oplader til de batterier som vi bruger i lommelygterne, ipod højtalerne osv. Ja, og så lige nogle lasteøjer som skal skrues fast i bagagerummet så vi kan surre bagagen godt fast.

Aftensmaden, Morfars hjemmelavede medister og kartoffelmos, blev indtaget i haven....det var jo så godt vejr.

Nu er der knap 20 dage til orloven starter.....vi kan næsten ikke vente.

lørdag den 10. april 2010

Gæstebog

Som I kan se i venstre side har vi tilføjet en gæstebog. Vi håber at den vil blive brugt flittigt til beskeder hjemmefra DK under vores rejse.

Så til alle jer der læser vores blog ... skriv endelig en lille besked og gør os glade      :-)

Til info har vi overnattet endnu en gang i tagtelt. Igår til fødselsdag i Rodskov hos Runes forældre manglede der sovepladser til de mange overnattende gæster..... William og Lill vandt en plads indendørs mens Rune, Maria og Amelie sov dejligt i telt på taget af Brumbassen :-)

Lige i disse dage arbejder vi på at skaffe lydbøger både til børn og voksne. Det kan jo være god underholdning i mange situationer: når der skal tilbringes mange timer i bilen, inden man skal sove osv. Så vi låner lydbøger på biblioteket og ligger på PCen så vi har noget at vælge imellem til vores MP3-afspillere.

Desuden forsøger vi at skaffe undervisningsmaterialer til vores lille "hjemme-skole" og få et overblik over hvad "pensum" William og Lilli skal igennem på de 8 mdr de er fraværende.

Vi snakker også meget om hvor meget tøj osv hver mand kan/må medbringe til turen (vi skal virkelig begrænse os for at få plads til det hele i Brumbassen) William overvejer pt om han skal medbringe 3 sovebamser og istedet skære antal af underbukser ned til 2 stk! Lad os håbe han træffer den rigtige beslutning :-)))

lørdag den 3. april 2010

Så fik vi afprøvet teltene

I første omgang måtte vi til stor ærgelse afbryde vores først nat i tagteltene! Det blæste simpelthen ALT for meget ved Vesterhavet..... vi var bange for at teltene ville blive ødelagt! Så nu har vi lært vigtigheden i at søge læ når det blæser :-)


MEN heldigvis havde vi stor succes med at overnatte i teltene dagen efter. Vi besøgte Mette og Christian på Mols og fik lov at overnatte på plænen. Det var rigtig hyggelig med hele familien på påskeferie på gården og masser af unger der kunne lege.

Vi sov alle 5 dejligt i teltene og selv Amelie faldt nemt i søvn og sov til kl. 7.30 :-) Vi vågnede til hanegal og solskin ... dejligt!

Også dejligt at få lidt øvelse med at slå teltene op og pakke sammen igen. Det skal nok lige prøves et par gange mere inden vi er helt klar til afgang :-)