Vi havde alle sovet dejligt i vores ”nye” guesthouse. Natten havde været forholdsvis kølig så selvom vi kun havde 2 fans i loftet havde ingen haft det for varmt.
Lilli havde haft det lidt skidt i maven og kastet op inden hun faldt i søvn aftenen forinden og jeg, Maria blev derfor liggende sammen med hende indtil hun vågnede op ved 9 tiden. De andre havde allerede spist morgenmad da vi stod op men vi gik alle over på den anden side af vejen og hyggede mens vi fik vores morgenmad. Værelset er incl morgenmad og vi nød vafler med frisk frugt samt æg og baguette.
Formiddagen gik med lidt lektier på verandaen og over middag besluttede vi os for at køre en tur ud og se nogle af de mange caves (huler) der findes i området. Vi kom ud på noget seriøs off-road – faktisk kørte vi det meste af vejen ud til den første hule nede i en udtøret flodseng. Vi fandt hulen og inde ved indgangen til hulen mødte vi en lokal guide som viste os dybt ind i hulen. Der skulle kravles og stenene var meget glatte men selvom William og Lilli synes det var lidt vildt og Rune havde Amelie på ryggen så fik vi gået ruten inde i hulen sammen med guiden. Vi så bla en stor Buddah statue som stod inde i hulen samt nogle virkelig flotte stenformationer som strakte sig højt højt op i den kæmpemæssige hule. Flere steder var der dybe huller/kløfter med frit fald på ca 30 meter! Vi så også flagermus hvilket William synes var fedt!
Ude igen besluttede vi os for at fortsætte hen til endnu en hule – denne skulle have en fantastisk lækker lagune inde i selve hulen – hvor man kan bade. Vi kørte videre ud af bumlet grusvej og fandt til sidst hen til stedet hvor man skulle klatre 200 m op af en klippevæg inde i en skov. Der var en stor plæne samt mulighed for at bade i floden - hvor der hang masser af tov man kunne svinge sig i og et stort træ med trin så man kunne hoppe i fra flere højder. Vi slog bord og stole ud i skyggen af bilen og smurte et par madder til frokost. Straks maden var sunket sprang ungerne i floden sammen med Rune. Der blev badet, sprunget og svinget i godt en times tid – vi havde det så hyggeligt på dette sted. Der var mange andre unge turister og de var alle meget imponeret over William og Lillis frygtløshed og ikke alle var lige så modige som vores børn!
Turen hjem var fantastisk smuk – de mange bjerge strakte sig hele vejen rundt om os og med solen på vej ned og tågen smygende omkring sig var dette et syn for guder.
Vi tog en anden og noget længere vej tilbage men kørte igennem den ene smukke landsby efter den anden af en grusvej med mange store huller fyldt med vand. Undervejs mødte vi en masse børn i skoleuniform på vej hjem fra skole, de vinkede alle til os og vi vinkede tilbage.
Ca. Halvvejs så vejen dog ud til at slutte ved en flod. Der gik en flok arbejdere og byggede på en endnu ikke færdig bro. Ved siden af broen så det ud til at der havde kørt nogle traktorer og måske nogle 4x4 lastbiler igennem floden. Vi stoppede op og gjorde tegn til arbejderne om de mente det var muligt at køre over. De satte hånden ned over knæet og vi tog chancen. Der var en del strøm i floden og Maria tog sine sædvanlige meget dybe indåndinger og et godt greb i panik håndtaget. I 2. lav kørte vi langsomt ud i floden og vandet blev dybere og dybere, der var ingen vej tilbage nu, vi var halvvejs og vandet gik op over hjulene. Rune gav Brumbassen lidt gas og vi passerede flot de sidste 30 meter og op på den anden brink. Ungerne havde holdt vejret på bagsædet, men brød nu ud i vild jubel. Det var vist ikke kun chaufføren der syntes det var lidt fedt.
Vel tilbage ved guesthouset gik Rune igang med en mindre operation på Brumbassen mens Maria og ungerne lavede lidt lektier på verandaen. Brumbassen havde virket temmelig løs i styretøjet efter de ca. 30 km offroad og skulle lige ses efter i krogene. Det viste sig at der var en bøsning i en stabilisator stang som var helt færdig. Hmm, hvad gør man så når man ligger godt smurt ind i brunt mudder og olie, på en grusvej ude foran et guesthouse i Laos, uden de store forhåbninger om at kunne købe noget der bare minder om Landrover reservedele i miles omkreds. Jo, man tager et passende stykke af en gammel cykelslange, fugter den i lidt wd40 og propper det ind i bøsningen, og samler skidtet igen med krydsede fingre. En testkørsel viste at operationen var vellykket, så håber vi bare det holder(ellers har vi mere cykelslange).
Vi sluttede dagen af med at se Spiderwick på hotellets fjernsyn og spise pandekager, det var jo trods alt fredag aften.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar