Vi havde besluttet at drage yderligere nordpå i Laos til byen Luang Prabang. Luang Prabang er beskyttet af UNESCO som en World Heritage City.
Vi pakkede værelset sammen og tjekkede ud kl. 10. Der var ca. 210km fra Vang Vieng til Luang Prabang, så vi regnede med 2-3 timers kørsel.
Efter 10km begyndte vejen at sno sig opad bjergene. Vang Vieng ligger i 230meters højde, men vi befandt os hurtigt 1400meter over havet. Da klokken var 14 befandt vi os på toppen af et bjerg. Der var stadig 100km til Luang Prabang, vi havde ikke fået frokost og ungerne begyndt at klage over kvalme og opkastningsfornemmelser. Vi holdt ind ved den eneste form for civilisation i form af en butik og en lille restaurant, vi havde set siden vi forlod Vang Vieng. Temperaturen var pludselig faldet til 19 grader og det var tåget og det regnede. Vi fandt de tykke sweatre frem fra bagagerummet og satte os ind og fik lidt at spise.
Kl. 17, efter yderligere 100km bjergkørsel var vi fremme i Luang Prabang, puhaa, det var en drøj tur. Efter lidt spørgen rundt i byen fandt vi et lille guesthouse hvor der var plads til os alle.
Luang Prabang er en utrolig hyggelig og charmerende by. Noget helt andet end VangVieng og man kan vel sige at den føles lidt mere ”high-end” eller overklasse-agtig men stadig med plads til backpackere da der er mange restauranter, caféer og gadekøkkener – noget for enhver smag og pengepung. Generelt er det hele lidt finere og renere end det vi har oplevet i Venetiane og VangVieng. Byen har dog stadig beholdt sit ”landsby-agtige” præg og gadesælgerne er tydeligvis også hovedsageligt kvinder fra landsbyerne som sælger deres hjemmelavede produkter. Vi gik en aftentur og kom forbi en gade med små pavillioner så langt øjet rakte – dette måtte være ”The Nightmarket” (Sådan ét har alle byer med respekt for sig selv). Pavillionerne var fyldt med lokale Lao folk der solgte deres hjemmelave ting. Der var flotte broderede tørklæder, hjemmesko, træsmykker, bukser osv. Vi faldt over nogle meget søde nederdele til Amelie med håndlavet, vævet mønster på og købte lidt ekstra med hjem til de små derhjemme. Lilli fik også nogle superseje pludder-bukser til den nette sum af 30kr.
Midt i markedet faldt vi over en lille ”restaurant” nede af en sidegade. En mand havde slået sig ned med sin lille vogn hvor han solgte vegetar retter. Man kunne fylde en tallerken for 10000kip, ca.1,2USD. Vi slog os ned ved nogle små borde og nød den gode billige mad. Det var skønt at se William og Lilli spise bønner, kartoffelbåde, bønnespirer osv. uden at tøve. Amelie tøvede lidt mere, men spiste dog lidt kartofler og pasta.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar