Nu i Vang Vieng - Byen kendt for tubing!

Onsdag d. 13. oktober 2010:


Idag blev dagen hvor vores meget livlige speedometer nål måtte en tur til de evige jagtmarker. 15000km efter vi forlod skovby knækkede kablet, under lidt bumpy kørsel fra Vientiane til Vang Vieng i Laos. Vi takker kablet for tro tjeneste, må det hvile i fred.

Ellers gik dagen med at trille i adstadigt tempo fra hovedstaden i Laos - Vientiane - en lille by 140 km nordpå ved navn Vang Vieng. Det gamle og velkendte udtryk fra køretimerne, vejens beskaffenhed, kom her til sin ret. Det ene øjeblik var vejen fin og flad, det andet øjeblik var den væk!!

Et par lastbiler havde da også haft lidt problemer med at passere hinanden, hvilket havde resulteret i at den ene holdt på tværs af vejen. Da vi havde sikret os at vi ikke kunne hjælpe med noget, kørte vi ud i grøften og passerede uheldsstedet. Vi ville ellers gerne have hjulpet med at trække den forulykkede lastbil væk fra vejen, men hans reservehjul havde klemt sig fast bagved kabinen og klemte ned på gearskiftet, således at lastbilen ikke kunne komme ud af gear. Godt nok er vi stærke, men at trække en 25ton lastbil der står i gear.....det tror jeg ikke.

Vi ankom til Vang Vieng ved 16 tiden. Tidligere på vores rejse havde vi fået en masse gps koordinater på overnatningssteder fra en fransk familie som også havde rejst i Laos med camper. De havde også været i Vang Vieng, så vi kørte direkte til stedet. Det var temmelig kedeligt. Mindede mest om en gammel grusgrav. Vi fortsatte ind til byen for at se hvad vi kunne finde af guesthouses. Det første sted vi spurgte kunne vi få et rum med en dobbeltseng og to enkeltsenge med aircon til 39kr pr. nat. Hmmm sove i telt i 26graders varme eller sove i aircon til 39kr.....ikke nogen svær beslutning.

Vi smed tasken ind i rummet, tændte for airconen og gik ud i byen. Vi kunne hurtigt se at Vang Vieng er kendt for Tubing, altså det der med at flyde i floden i en gummiring. Vores værelse ligger i 1. parket ned til floden og backpackerne kom flydende i hobetal.

At være i en super turist by er normalt ikke vores kop the, men når byen kun bliver besøgt af mere eller mindre fattige backpackere så er det faktisk ok. Alt er totalt afslappet og prisniveauet er meget rimeligt. Vi spenderede et par timer på en bar med udsigt over de smukkeste bjerge samt første parket til floden og ungerne fik ikke mindre en 2 shakes hver.

Senere gik vi ud for at spise aftensmad. De fleste af stederne i byen har borde med ”liggepladser” hvor man halv ligger/halvt sidder og spiser samtidig med at der vises Friends, Family Guy eller anden amerikansk serie non-stop. Vi spiste derfor foran fjerneren for første gang i 5 mdr – og alle nød det. Maden er meget alsidig og der blev med fryd spist både burger, sandwich, pizza og suppe .... for en gangs skyld ingen ris!

Hjemme igen blev ungerne puttet mens vi andre på skift besøgte en internetcafe.