Udflugtsdag og besøg på Organisk farm

Lørdag d. 16. oktober 2010:


Der er spøjst at være så langt hjemmefra og føle sig så meget hjemme. William og Lilli blev idag spurgt om de syntes vi skulle køre videre imorgen, og svaret var klart NEJ. De synes vi bor så godt og ved jo ikke hvordan der er næste sted.

Efter morgenmad og lektielæsning blev vi enige om at The Blue Lagoon vi var ved igår ikke blev helt færdiggjort for vores vedkommende da vi ikke kom op og se grotten der ligger 200meter over lagunen. Vi pakkede Brumbassen og begav os afsted. Vejen gik igen ud af de små meget ujævne grusveje og over et par floder. Idag kørte vi bag ved en tuktuk med en flok engelske piger som jublede da vi kørte igennem floden og de tog broen som der skulle betales for. Ungerne jublede igen og vinkede til pigerne. Fedt bare at kunne køre igennem floden til alles forundring og beundring.

Fremme ved The Blue Lagoon kom Amelie op i rygsækken og vi begav os op ad klippevæggen. Der var lavet nogle intermistiske trappetrin hvor Lilli til tider havde svært ved at nå fra det ene til det næste. Da vi kom til grottens åbning var vi alle godt svedige og vi indså hurtigt at det ville være umuligt at gennemføre ruten inden i grotten med Amelie i rygsækken. Pigerne blev udenfor mens Rune og William begav sig ind i grotten iført pandelamper. Det var et flot syn, der var et lille tempel med en buddha og en ned fra loftet hang en masse stalakitter.

Tilbage ved åbningen begav vi os ned af klippevæggen. Nedstigningen var endnu mere bøvlet end opstigningen, meget af tiden måtte man ned på numsen og sidde for at nå det næste trin.

Vel nede ved lagunen kom vi hurtigt i badetøjet og tog en forfriskende dukkert. William imponerede igen de andre turister ved at hoppe i oppe fra træet 2-3 meter oppe over lagunen.

Når man kommer kørende i en bil som vores til et så øde sted som denne lagune, hvor de øvrige turister kommer på cykel eller i tuktuk, så bliver man hurtigt ombejlet. Vi fik en snak med en Israelsk familien, en engelsk fyr og en flok franske backpackere. De synes alle at vi enten er komplet sindsyge eller utroligt modige, men den overordnede holdning er at de alle synes vi er totalt seje at begive os ud på et projekt som dette med 3 kids.

Efter lagunen begav vi os tilbage mod Vang Vieng. 4 km nord for byen ligger der et sted der hedder The Organic Mulberry Farm. Et sted hvor de dyrker forskellige frugter og grøntsager på god dansk øko manér. Vi fik en kop Lao kaffe, Mulberry thé, 3 mulberry pandekager, en mulberry shake og en tallerken med brød og hjemmelavet gedeost. Det var kræs og alle guffede med stor fryd. Vi købte lidt kaffebønner og nogle thé blade med hjem som souvenir.

Godt mætte begav vi os hjem til guesthouset hvor vi slappede af på verandaen.