Resume

Drømmen startede i 2006 da Rune købte sin første Landrover.

Han har altid gerne villet køre fra Danmark til Kina, og har utallige gange prøvet at overtale familien til at tage med.

Vi har nu købt en ny Landrover og vil gøre drømmen til virkelighed. Godtnok går turen ikke til Kina, men til Thailand.

Turen starter fra Skovby 1. maj og varer ca. 8 måneder

Blue Lagoon

Blue Lagoon
William gør klar til spring

Brumbassen på udflugt

Brumbassen på udflugt
Brumbassen på vej til Blue Lagoon, Vang Vieng

torsdag den 20. maj 2010

Torsdag d. 20. maj

Torsdag d. 20. maj 2010:


Igen en dejlig hvor alle først stod op kl 9.30! Spiste morgenmad og slappede af hele formiddagen. Det så koldt og overskyet ud udenfor og vi besluttede os for at besøg en stor legeplads i parken. Men mens vi legede synes vi pludselig at det blev meget varmere i vejret og vi besluttede os derfor for, at gå hjem og spise en mad og derefter prøve at besøge stranden. William og Lilli iførte sig –meget optimistisk – badetøj! Vi gik på stranden - hvor det blæste og var ret koldt …… MEN William og Lilli VILLE bade – så det gjorde de! Vi havde en dejlig eftermiddag hvor ungerne legede i sandet og de voksne læste/hørte bøger siddende i det varme sand (Rune læser ikke bøger …. Han hører dem som lydbog. Noget nyt han er begyndt på og han er vild med det)

Så gik vi hjem og ungerne var i skole 1 ½ times tid, mens Amelie fik en lille lur.

Vi lavede aftensmad …… Hjemmelavede burgere. Kødet vi havde fået købt som hakket oksekød viste sig dog at være noget andet  Men det smagte godt. Vi gætter på en blanding og svin og kalvekød men det var krydret og smagte dejligt.

I morgen bliver Rune hentet kl ca 7.30 af Georgis fætter som er mekaniker og har sit eget værksted. De har en aftale om at Landroveren kan få skiftet olie og oliefilter hos ham.

Amelie ligner nu en teenager med masser af bumser i ansigtet. Det ser desværre ud som om hun alligevel får rigtig mange skoldkopper. Hun er dog heldigvis stadig ikke det mindste mærket af sygdommen. Tværtimod trives hun rigtig godt. Hun nyder virkelig at have os alle sammen tæt på hele tiden. Hun er altid glad og fræk og klar på sjov  Hendes sprog udvikler sig også meget … i morges da William gemte sig inde på værelse efter at have været i bad og skulle have tøj på ……. blev Amelie ved med at åbne døren ind til ham og råbe: ”Tissemand” og så løbe skrigende af grin væk igen!  Det morede vi os alle sammen vældigt over.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar