Det lille skur på prærien

Torsdag d. 27. Maj 2010:


Hold da op en dag med mange oplevelser! Vågnede op til fantastisk solskin og det skulle også vise sig at blive en meget varm dag.

Efter en hurtig morgenmad og lidt indkøb pakkede vi bilen og begav os sydpå. Vi havde besluttet os for at køre ned til en grund som overboen/mekanikeren i Burgas ejer og som skulle ligge halt fantastisk i bjergene med skov den til en flod og helt uforstyrret. Rune havde fået udpeget stedet på Google Earth og vi kørte derfor efter et satellit-foto på PCen som eneste hjælp. Det skulle vise sig at være noget rigtig Landrover-terræn og Rune var lige i sit es! Lidt udenfor Burgas kørte vi ind i et område hvor der var skiltet med noget natur-reservat og var aftegnet et billede af en fugl med langt rødt næb som var specielt fredet i dette område. Vi talte lidt om hvilken fugl dette mon var men blev aldrig enige. Lidt efter så vi en mark hvor bondemanden kørte o g høstede og William råber: ”Se… der er en stork!” Vi kigger alle sammen begejstrede på storken …. Og opdager hurtigt ca 100 storke mere som trasker rundt på denne mark og spiser korn!! Lidt af et særsyn når man som dansker er vant til at det er en landsdækkende begivenhed af én sølle stork indimellem besøger vores land 

Vi fandt mirakuløst nok vores destination uden de store problemer. Dette stedligger ikke langt fra den tyrkiske grænse og vi forlod derfor ikke ruten synderligt ved denne lille ”detour”.

Det er en grund indhegnet med pigtråd. På grunden står en stort skur som familien vist nok bruger til at overnatte i når de opholder sig på stedet. Der er et træ-lille bord med tilhørende træstubbe som stole og en bålplads. Vi kørte ind på grunden og parkerede i nogenlunde skygge under det eneste træ der er på grunden. Termometeret i bilen viste over 30 grader og vi havde det meget varmt og havde brug for skygge.

Vi spiste lidt frokost og gik derefter en tur ned til floden. Amelie kom i rygsækken da vi skulle igennem noget værre krat med brændenælder osv. Det var super dejligt ved folden. Masser af frøer der sprang rundt og vi nød alle sammen at få afkølet fødderne og trådte i floden med sandaler og sko på! Vi besluttede os for at ville gå længere hen langs floden og da vi havde kæmpet os igennem en masse krat og brændenælder besluttede vi os for bare at vade nede I floden. Så vi gik i floden med vand op til midt på lårene og havde det rigtig sjovt med det. Vi fandt en vej op fra floden uden alt for mange brændenælder og fandt en sti der førte tilbage til grunden. William morede sig gevaldigt med at lave en ”morfar” mange gange. Og for de af jer der ikke ved hvad en ”morfar” er, så er det når man dypper sin kasket ned i vandet for så at tage den på hovedet med vandet silende ned at ansigtet. (Williams morfar kan have svært ved at håndtere varmen og er derfor i vores familie kendt for dette trick) William udvidede dog konceptet lidt ved at fylde kasketten helt op med vand og derefter kaste hele denne ”hatfuld” vand ned over sig. Han var våd fra inderst til yderst da vi forlod floden.

Tilbage på grunden havde vi det igen meget varmt og havde ikke megen mulighed for skygge. Desuden var der uhyggeligt mange insekter i luften og nogle virkelig fæle fluer som bed!! Vi hoppede og dansede alle sammen rundt og ungerne søgte som sædvanligt skjul i bilen. Vi besluttede os for at begive os videre mod den tyrkiske grænse.

Turen til grænsen tog ikke lang tid og da vi havde fået tjekket pas 3-4 forskellige steder, havde fået stempler og fået godkendt bilens papirer kunne vi frit køre ind i Tyrkiet.

Mht til vejene så var det som at komme i himlen da vi kørte fra den typiske meget ujævne, hulllede bulgarske vej og ind i Tyrkiet på en flot, bred og helt ny 3 sporet landevej!

Så derudaf det gik med 80-90 km i timen. Vi kom til en hyggelig tyrjisk by og kørte til centrum for at finde en bank så vi kunne hæve penge. Vi havde ikke helt styr på kursen for de tyrkiske lire men blev enige om at 1 tyrkisk lire er 0,25 danske kroner! Vi forsøgte derfor at hæve ca 4000 tyrkiske lire men bankautomaten ville ikke lystre. Vi fandt ud af problemet; kursen er 383 og vi havde derfor forsøgt at hæve svarende til ca 16.000 kr!!! Godt maskinen sagde nej! Vi fik hævet et noget mindre og mere passende beløb. Imens Rune var i banken stod Amelie og Maria ude på gaden og betragtede folkene. Amelie tiltrak sig som sædvanlig en del opmærksomhed – især fra den park fuld af tyrkiske mænd som sad og drak the på en udendørs beværtning. De synes hun var bedårende og sendte hende kysmund og mange blink. Amelie var dog mere optaget af de mænd der ankom i hestevogn og parkerede deres hest med vogn ude på gaden på lige fod med de parkerede biler! Så stod heste troligt og ventede mens mændene drak the og snakkede. Når de var færdige med at drikke the sprang disse mænd – i smarte jeans og med solbriller og håret sat – igen op på hestevogne og kørte væk 

Vi gik over gaden og fandt en lille slags cafeteria – udelukkende med tyrkiske mænd som virkede til at være stamkunder alle sammen – og her spiste vi dejlig aftensmad bestående af kødboller (lækkert oksekød), stegt kyllingebryst, agurk, tomat og brød. Stedet serverede tilsyneladende ikke andet end dette og vi havde det helt fint med ikke at skulle beslutte hvad vi ville have. Ungerne synes det smagte dejligt - lige med undtagelse af den grønne chili som medfulgte på alles tallerken og som William selvfølgelig tog en bid af i den tro det var en peberfrugt, hvilket resulterede i at han tømte hele vandflasken og det meste af brødkurven! Især Amelie var begejstret for at der udelukkende var kød på tallerknen  Også her synes alle mændene at Amelie var uimodståelig og de blinkede og vinkede alle sammen hver gang hun kiggede op. Det der med at blinke forsøgte hun at efterligne tilbage til mændene, men det så nu noget sjovt ud når hun forsøgte. Dette skabte selvfølgelig stor latter. Efter måltidet vendte vi næsen mod Istanbul hvor vi nu håber at kunne finde et sted at campere. Vi håber på en campingplads af en art, men måske må vi se os om efter en rasteplads eller måske låne en plads ved en tankstation eller lign. Kl er 21.15 og der er stadig 25 grader udenfor!