Resume

Drømmen startede i 2006 da Rune købte sin første Landrover.

Han har altid gerne villet køre fra Danmark til Kina, og har utallige gange prøvet at overtale familien til at tage med.

Vi har nu købt en ny Landrover og vil gøre drømmen til virkelighed. Godtnok går turen ikke til Kina, men til Thailand.

Turen starter fra Skovby 1. maj og varer ca. 8 måneder

Blue Lagoon

Blue Lagoon
William gør klar til spring

Brumbassen på udflugt

Brumbassen på udflugt
Brumbassen på vej til Blue Lagoon, Vang Vieng

mandag den 28. juni 2010


Mandag d. 28, juni 2010:

Vi vågnede op til et sandt flue-helvede! Det er ulempen ved at finde en overnatningsplads når solen ER gået ned ….. man kan ikke se alt det affald man har plantet sig lige oveni!

Vi fik pakket sammen på rekordtid og allerede kl. 7.45 var vi på farten igen.

Vi spiste lidt frugt i bilen og efter 1 times tid fandt vi en bager og gjorde holdt under nogle træer i vejkanten hvor vi smurte nogle madder på køleren af Brumbassen.

Herefter gik turen mod Petra. Vi kørte igennem den fantastisk smukke Wadi Al Mujib dal. En kæmpemæssig kløft med opdæmmet regnvand som løber ud i Det Døde Hav. Vi kørte i bjerge hele dagen og vi passerede den ene panorama udsigt efter den anden – en helt fantastisk smuk køretur!

Da det var tid til forkost gjorde vi holdt i en mellemstor by hvor der var ret så festligt pyntet op som til en byfest. Vi fandt en lille gade-restaurant hvor vi bestilte nogle shawarma-ruller og falaffel-sandwich. Her mødte vi en meget venlig mand som inviterede os med hjem så vi kunne spise vores mad væk fra varmen og solen. Vi kørte 200 m op af vejen og fulgte med manden ind i hans hus. Her fik konen ude i køkkenet besked på at diske op med Pepsi til alle og vi hilste på hans lille søn på 1,5 år og hans lille baby datter på 1,5 mdr. Vi snakkede længe med ham – han underviser engelsk i den lokale skole og var meget interesseret i at høre om os og hvordan vi lever i DK. Det var meget interessant at se hvordan en middelklasse familie i Jordan lever. Han fortalte desuden hvorfor byen var pyntet så fint op – Kongen af Jordan skulle besøge byen den næste dag!

Vi fortsatte imod Petra men allerede omkring 15 begyndte vi at lede efter et sted at overnatte – fordi vi ikke endnu en gang ville ende med at køre rundt i mørket. Vi var omkring et naturreservat hvor der var en helt fantastisk udsigt fra et udkigstårn. Men overnatning fandt vi ikke – man kunne campere udenfor selve reservatet men her var som sædvanlig fyldt op med affald fra de folk der benytter stedet til picnic! Man måtte ikke køre ind i reservatet i egen bil og vi forlod reservatet igen.

Vi er begge meget forargede over hvor ligeglade folk er her i de arabiske lande mht at passe på naturen. Det er egentlig ikke fordi vi er sippede at vi fravælger disse steder hvor folk sviner, men mere fordi vi begge synes det er SÅ trist at se denne smukke natur blive ødelagt på den måde. Vi kan pludselig godt forstå hvor stor en opgave der hviler på hele verden mht at få klimaet på agendaen i disse lande hvor miljø ikke er noget folk bekymrer sig om!

Kl. 16 fandt vi et sted væk fra vejen mellem nogle træer hvor vi ikke skulle irriteres over affald alle vegne.

Vi slog lejr og ungerne var i skole et par timer. Mulle er stadig lidt dårlig og har også fået slem diarré, så hun er ret utilfreds meget af tiden og vil helst ligge i klapvognen med sutten. Vi lavede suppe med kartofler i til aftensmad og det smagte dejligt. Ungerne havde en vældig fest oppe i teltet – de havde fået lov at købe nogle håndlavede dyr i en butik i naturreservatet – så nu holdt de pyjamasparty for alle deres sovedyr og det udviklede sig til noget af en fest med sang, dans, masser af grin og kampsport!

Rune var sidste mand i teltet og han nåede lige at opleve en lille ræv der luskede rundt i mørket omkring vores lejr!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar