Resume

Drømmen startede i 2006 da Rune købte sin første Landrover.

Han har altid gerne villet køre fra Danmark til Kina, og har utallige gange prøvet at overtale familien til at tage med.

Vi har nu købt en ny Landrover og vil gøre drømmen til virkelighed. Godtnok går turen ikke til Kina, men til Thailand.

Turen starter fra Skovby 1. maj og varer ca. 8 måneder

Blue Lagoon

Blue Lagoon
William gør klar til spring

Brumbassen på udflugt

Brumbassen på udflugt
Brumbassen på vej til Blue Lagoon, Vang Vieng

torsdag den 10. juni 2010

Ægte Tyrkisk køkken

Torsdag d. 10. Juni 2010:


Efter lidt morgenmad og skole pakkede vi lejren sammen og drog af sted mod Alanya. Egentlig havde vi tænkt os bare at passere igennem Alanya men da vi kom ind i byen og så alle de flotte træskibe fik vi lyst til en bådtur! Inde i Alanya fandt vi en udbyder at forskellige ture og vi fik en god pris på en boattrip til fredag. Nu skullevi bare finde et sted at sove. Alle vi spurgte sagde at man ikke kunne campere nogen steder så derfor forsøgte vi os på et par hoteller men synes værelserne var for dyre – ml 40 og 60 euro pr nat!

Vi satte os i bilen igen og kørte lidt rundt og ledte efter noget frokost – priserne er selvfølgelig skruet en del op i en by sam Alanya og vi kiggede derfor efter et sted lidt udenfor centrum som ikke så alt for turistagtigt ud  Vi fandt et ny-åbnet sted hvor de serverede hjemmelavet tyrkisk mad. Vi fik supergod betjening af den flinke ejer og maden smagte dejligt. Bønnesuppe, aubergine-kebap, ris, brød og tzaziki til de voksne. Børnene fik en rullekebap som desværre var alt for stærk men den flinke mand lavede en ny til dem uden krydderier  Sjovt nok er Amelie immun overfor stærk mad … hun kan snildt spise mad som selv de voksne synes er stærk. Lidt bekymrende men hun har nok bare vænnet sig til det i en tidligere alder end de andre.

Vi spurgte ejeren om han kendte til et sted vi kunne campere og han forsøgte at overtale os til at leje en lejlighed han havde ledig til kun 40 euro….. men igen; det er simpelthen for dyrt til vores bud get og vi måtte takke pænt nej!

Vi fulgte ”strandvejen” ud af byen og fandt minsandten et camping-sted. Perle Camping var navnet! Det var en restaurant helt nede på stranden, men som også havde faciliteter og plads til at der kunne holde 7-8 campere. Der holdt lidt tyskere, franskmænd osv da vi kom.

Vi blev enige om kun at slå teltene ud og lade bord, komfur og alt det andet vi plejer at hive frem blive i bilen. Vi tog straks badetøjet på alle mand og gik ned og lagde os på nogle af restaurantens liggestole med tilhørende parasol. Amelie fik en middagslur i skyggen.

William og Lilli var meget ivrige efter at komme i vandet og afprøve nye badevinger og snorkel-sæt . Men bølgerne var mega-høje og selvom Rune var med i vandet var det for farligt for børnene. I det ene forsøg William gjorde på at bade mistede han selvfølgelig sin helt nye snorkel – han havde ikke fået sat den ordentlig fast på dykkerbrillerne!! Han var SÅ ked af det og han nåede ikke engang at prøve den! Det var synd!

Vi dasede på stranden i skyggen og den dejlige brise indtil kl var næsten 19 og så gik vi op til bilen og smurte lidt madder til aftensmad.

Efter aftensmaden gik vi ind og købte is og satte os ved et bord helt ud til stranden og nød den flotte solnedgang.

På pladsen gik der en del fugle rundt: ænder, et par haner og også en 3-4 påfugle! Sådan nogle påfugle og haner kan tilsammen lave rigtig meget larm og lagt sammen med den moske/minaret som lå lige ovre på den anden side af vejen så udgjorde det en meget urolig nat med en blanding af kykkelikyyyyyyy, Skuuuaaarrkkkk og Jallaaaaaajallaaaaaa hele natten og morgenen.

Der var internet på pladsen og nu virker vores lille pc heldigvis igen og så da ungerne var puttet fik vi os en lang snak med Runes søster Signe samt med mor Lis på Skype. Dejligt med nyt hjemmefra 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar