Resume

Drømmen startede i 2006 da Rune købte sin første Landrover.

Han har altid gerne villet køre fra Danmark til Kina, og har utallige gange prøvet at overtale familien til at tage med.

Vi har nu købt en ny Landrover og vil gøre drømmen til virkelighed. Godtnok går turen ikke til Kina, men til Thailand.

Turen starter fra Skovby 1. maj og varer ca. 8 måneder

Blue Lagoon

Blue Lagoon
William gør klar til spring

Brumbassen på udflugt

Brumbassen på udflugt
Brumbassen på vej til Blue Lagoon, Vang Vieng

mandag den 30. august 2010

Ingen rep af PC alligevel!

Mandag d. 30. august


Vi pakkede langsomt lejren sammen – først tømte vi begge telte for ALT og fik luftet madrasser, lagner osv. Vi havde opdaget en MASSE myrer inde i den ene telt – de havde nærmest lavet et lille bo derinde og vi fik sprøjtet godt og grundigt inden vi slog teltene sammen og kom først afsted fra pladsen ved 14 tiden. Vi fik sagt behørigt farvel til vores franske venner og så gik turen endnu engang til Kota Bharu. Vi havde haft en aftaled med butikken hvor pc´en var til rep. at den ville være klar torsdag, men de ringede nu og sagde at den først kunne være klar i næste uge – hvilket vi ikke kan vente på!! Så nu har vi et projekt mere der skal udføres i Kota Bharu – vi gider ikke bruge mere tid og ressourcer på at få repareret den lille pc – så nu vil vi prøve at finde en ny til en god pris. Desuden skal vi have afhentet vores visa til Thailand – nu hvor vi ikke længere skal vente på at pc´en bliver klar kan vi jo ligeså godt komme afsted til Thailand. Vi ankom desværre for sent til Kota Bharu til at kunne afhente visa og tog istedet ud til et storcenter hvor vi fandt en computer-butik og fik købt en ny lille pc – heldigvis ikke så dyrt som vi havde frygtet. Så nu er vi på banen igen med at få skrevet dagbog 

Vi spiste aftensmad på et burger-sted – vi havde ikke tænkt os om og kom derfor til at stå i kø sammen med alle de fastende muslimer. Pga Rammadanen må de ikke spise førend solen går ned hvilket vil sige kl 19.30 – så indtil dette tidfspunkt er der INGEN i de forskellige restauranter. MEN vi valgte altså det forkerte tidspunkt at spise aftensmad på og det kom derfor til at tage rigtig lang tid! Først kl. Ca 21 kom vi afsted fra storcentret og vi vidste stadig ikke hvor vi skulle sove! Vi ville ikke betale for et hotel og besluttede derfor at køre ud til en strand ca 8 km udenfor byen. På denne strand var der et rend af muslimer og masser af restauranter, unge mennesker på scootere og larm! Vi forlod den igen og brugte nu ca 1 time på at finde et andet sted langs kysten (vi forsøger at opholde os ved kysten da det lufter mest her og det derfor ikke bliver så ulideligt varmt i teltene om natten) Men endte alligevel med at køre tilbage til stranden og fandt en ok plads. Ungerne sov allerede bag i bilen og blev puttet direkte op i teltene. Vi sad lidt udenfor og drak en dejlig is-kaffe fra den nærmeste restaurant. Det er en af de gode ting ved Malaysia/Sydøstasien...... der er altid et sted at købe mad og drikike uanset hvilken tid på døgnet vi snakker om! Desværre blev natten noget urolig pga en masse unge på stranden som synes de ville skyde kanonslag af lige ved siden af vores bil det meste af natten. Ungerne sov dog alle 3 som sten hele natten – det er underligt som de kan sove fra selv den værste larm!



Ingen kommentarer:

Send en kommentar