Resume

Drømmen startede i 2006 da Rune købte sin første Landrover.

Han har altid gerne villet køre fra Danmark til Kina, og har utallige gange prøvet at overtale familien til at tage med.

Vi har nu købt en ny Landrover og vil gøre drømmen til virkelighed. Godtnok går turen ikke til Kina, men til Thailand.

Turen starter fra Skovby 1. maj og varer ca. 8 måneder

Blue Lagoon

Blue Lagoon
William gør klar til spring

Brumbassen på udflugt

Brumbassen på udflugt
Brumbassen på vej til Blue Lagoon, Vang Vieng

mandag den 23. august 2010

Forsøg på at reparere den lille PC med assistance hjemmefra

Mandag d. 23. august 2010:


Efter morgenmaden pakkede vi lejren sammen og kørte nordpå. På vejen stoppede vi ved en restaurant Den Gyldne Måge for at få frokost og for at få uploadet det seneste dagbog til bloggen. Her fandt vi så desværre ud af, at vores lille pc ikke kunne finde netværk og at tastaturet havde taget skade efter uheldet med regnvand på Frasers Hill! Vi lavede planerne om om satte nu kursen mod Kota Bharu nordpå hvor vi ville prøve at finde en shop hvor pc kunne blive repareret. Flere steder på vejen dertil var vi inde og forsøge at forklare vores problem, men vi opdagede at ikke ret mange – selv de ansatte i forskellige computer-butikker – har særlig meget forstand på rep af pc´er! Fremme i Kota Bahru var klokken nu mange og vi havde fundet frem til et billigt backpacker-hostel som vi kørte direkte til. Her fik vi et fint værelse med dobbeltseng og en køjeseng samt aircon til billige penge. Desuden var der pc´er og Internet og hele aftenen brute Maria på Skype hvor hun i samarbejde med storebror Bo forsøgte at løse problemet med det ødelagte tastatur på den lille PC – men forgæves! Aftensmaden blev indkøbt på den lokale Rammadan-bazar i byen og spist hjemme på værelset. Rune faldt tidligt i søvn sammen med Amelie. Kota Bahru ligger ca. 25km fra den thailandske grænse og det ville være nærliggende at krydse grænsen her istedet for at køre flere hundrede kilometer på tværs af landet for at komme over grænsen. Vores Lonely Planet sagde at de uroligheder der havde været i den sydlige del af Thailand tidligere ikke var noget problem. Det venlige personale på hostellet sagde det samme og kunne bekræfte at så længe man blev i nærheden af bebyggede områder og ikke kørte om natten så var der ingen fare på færde.

Udfra disse oplysninger besluttede vi os for at prøve at få pc’en repareret her i byen og finde det thailandske konsulat og få søgt visum her.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar