Vi stop op og spiste fælles morgenmad. Bagefter var der lidt hurtig skole for William og Lilli, alt imens Felix, Jan og Rune kiggede på kort og lagde en slagplan for dagens kørsel.
Vi ville prøve at køre så langt vi kunne mod Aqaba uden at komme på astfaltvej. Ruten gik gennem de flotteste ørkenlandskaber og sandets farve ændrede sig fra rød til gul. Efter ca 30 km nåede vi asfaltvejen og vi var snart i Aqaba. Dagen forinden havde vi fundet vores walkier frem så vi kunne snakke med den anden bil. Felix havde læst om et hostel med camping 12km syd for Aqaba som vi satte kursen mod.
For at komme ned til Aqaba, kører man af en 4 sporet motorvej som falder meget hurtigt fra de ca 800meter som ørkenen ligger i og ned til Aqaba som er en kystby. Vi skød små 110km/t da vejen snævrede ind og blev 2 sporet under en bro. På den anden side af broen var der 1 spor og et nødspor. Felix og Jan kørte forrest og på den anden side af broen kørte en lastbil meget langsomt i nødsporet. Jan kørte forbi ham med knap 50km/t da lastbilen pludselig begyndte at trække ud. Han ramte Jans landrover med sit højre forhjul hvor en af hjulboltene flænsede landroverens højre baghjul og hang fast i fælgen. Landroverne krængede pludselig så meget at sandstigerne på tagbagagebæreren ramte lastbilens sidespejl som blev knust. Jan trak ind foran lastbilen i nødsporet og lastbilen parkerede bag ham. Rune løb hen for at se på skaderne. Til alt held var der ikke sket andet end at dækket var flænset og fælgen var voldsomt bukket. Heldigvis havde jan 2 reservehjul med, så vi fik hurtigt afmonteret highlift, løftet bilen op og skiftet hjulet ud med et reservehjul.
Alt imens var der kommet en ven til chaufføren hen som snakkede engelsk. Vi forklarede ham situationen og sagde at chaufføren skulle betale 300euro for et nyt hjul. Det kunne vi godt glemme alt om, chaufføren var fattig palæstinenser der lige havde fået jobbet 2 dage før og da han havde ringet til ejeren, var han blevet fyret, så der var ingen penge at hente. Vi afventede politiet men efter at have ventet i knap 3 timer i den ulidelige varme i vejkanten blev vi nødt til at komme væk og kørte vi ud for at finde campingpladsen og efterlod Jan og Felix.
Vi kørte ud syd for byen og kørte ned til Det Røde Hav hvor vi parkerede og alle sprang i vandet. Maria sprang lige ivrigt nok – hun hamrede den ene fod ind i et koralrev og humper nu rundt med en hævet, mørkeblå tå … som højst sandsynligt er brækket!
Da vi senere mødtes med Jan og Felix på stranden fortalte de at situationen havde ændret sig efter vi var kørt og at politiet nu mente at de skulle være heldige at de var sluppet fra stedet uden en bøde, de mente nu pludselig at fejlen var Jans!!
Aftensmaden blev indtaget inde i Aqabar centrum på BurgerKing hvor vi nød aircondition og sodavands refill. Vi sagde farvel til Felix og Jan som ville tage natfærgen til Egypten. De skulle mødes med Jans bror i Cairo og Felix skulle med flyet hjem fra Cairo.
Vi kørte tilbage til et hotel med mulighed for camping vi havde udset os tidligere – 10 km syd for selve Aqabars centrum. Ungerne sprang selvfølgelig i poolen selvom klokken var 21 og efter en lille svømmetur gik vi alle i seng.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar