Resume

Drømmen startede i 2006 da Rune købte sin første Landrover.

Han har altid gerne villet køre fra Danmark til Kina, og har utallige gange prøvet at overtale familien til at tage med.

Vi har nu købt en ny Landrover og vil gøre drømmen til virkelighed. Godtnok går turen ikke til Kina, men til Thailand.

Turen starter fra Skovby 1. maj og varer ca. 8 måneder

Blue Lagoon

Blue Lagoon
William gør klar til spring

Brumbassen på udflugt

Brumbassen på udflugt
Brumbassen på vej til Blue Lagoon, Vang Vieng

torsdag den 15. juli 2010

Torsdag d. 15. Juli 2010:


Bussen ud til færgen var en lille åben bus med alt bagagen smidt op på taget. Den blev selvfølgelig proppet til bristepunktet – men heldigvis tog turen kun ca 30 min.

Færgeturen varede ca 3 timer (var sat til 1,5 time!) men vi sad udenfor på dækket og nød brisen og solopgangen. Koh Tao er primært et dykker-paradis og stort set alle der kommer herud vælger at følge et dykkerkursus – derfor gik der mange folk rundt og forsøgte at sælge disse kurser, men heldigvis generede de ikke os – de kunne godt se vi ikke lige var målgruppen. Vi ankom til Koh Tao og gik ind det første og bedste sted og fik morgenmad.

Herefter gik vi af sted med alle de tunge rygsække og havde udset os et sted i Lonly Planet som vi ville forsøge at finde som hjem mens vi er på øen. Efter en meget lang og enorm svedig gåtur på 20 min – op af bakke det meste af vejen fandt vi stedet. Desværre var de budgte-priser beskrevet i bogen helt ved siden af og de ville have 12,000 bath (2000 kr) for én nat!!! Lidt over vores budget. Vi satte os udmattede ned udenfor en dykker-klub hvor vi heldigvis fik lidt hjælp af ejerne – som er Hollændere! De viste os ned af nogle trapper og vi fandt en hytte helt nede ved vandet til kun 700 bath. Hytten er ok – dog kun med koldt vand i bruseren og ingen aircondition, men med en stor blæser i stedet. Én dobbeltseng og en enkelt seng og med myggenet over begge senge. Insekter og lign har fri adgang da der er store mellemrum mellem gulvbrædderne og i skodderne for vinduerne. Vandet ligger ca 10 meter fra hytten – desværre ingen sandstrand men ok til at snorkle i – bare ud på stenene og så dumpe ned i vandet.

Vi fik smidt rygsækkene og gik 5 minutters gang hen til en sandstrand som vi har lov at bruge. Her snorklede vi og Mulle legede i vandkanten. Ca. 1 meter ude i vandet bliver man mødt af hundredvis af farvestrålende fisk!! Ret grænseoverskridende at skulle svømme mellem så mange fisk.

Efter en times tid gik vi tilbage til hytten og Mulle og Maria sov et par timer, mens ungerne og Rune badede/snorklede lidt.

Kl. ca 18 gik vi ned til byen og fandt et sted at spise. William fik grillet makrel og var i himlen endnu engang 

Vi gik hjem i mørket – lidt spooky når man har klip-klappere på og man ikke kan se om man træder på frøer, firben, store 1000ben eller andet kravl! Terrænet er meget bakket og ujævn og man skal passe på ikke at træde forkert.

Hjemme i hytten blev ungerne skyllet under den kolde bruser og lagt i seng. De voksne sad ude på verandaen og nød en rom og cola til lyden af havets brusen og chikadernes summen  Vi har hængt vores hængekøje op og hvor kan man bedre nyde den, end her på verandaen?

Vi planlægger at i morgen skal Rune leje en scooter og køre over på østkysten og se lidt på forholdene. Vi har en mistanke om at vi derovre kan finde en lidt billigere bolig helt nede på en sandstrand. Her hvor vi bor nu er rent dykker-område og fest-stemning i byen og det har vi ikke rigtig brug for. De taxaer vi har spurgt vil have 400 bath for at køre os derover og man kan lege en scooter for kun 150 bath i døgnet. Så Rune bliver sendt af sted som spejder inden hele banden evt. rykker derover.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar