Efter endnu en urolig nat i teltene pga den hårde blæst gik vi ned til poolområdet og spiste lidt youghurt til morgenmad.
Vi var dog lige et smut nede ved havet – som ligger ca 100 meters gåtur fra hotellet. Vi skulle have afprøvet alt det nye snorkeludstyr og William glædede sig helt vildt! Desværre ødelagde den hårde blæst denne oplevelse. Vi havde simpelthen svært ved at stå fast og efter et forgæves forsøg på at hænge et slags læ-sejl op på en af de ”parasoller” som står på stranden (en slags overdække med flettet bambustag) blev vi enige om at Rune, William og Lilli bare skulle hoppe i vandet og så ville Mulle og jeg kigge lidt på og så gå hjem. Men det blæste så meget at sandet føg og det gjorde virkelig ondt når sandet ramte ben osv og ude i vandet slog små bølger ind over snorklerne og det var ingen fornøjelse. Lilli gav hurtigt op… Rune og William tog et hurtigt smut ud men vendte hurtigt tilbage. ØV ØV ….. vi gik hjem igen!
Hjemme på hotellet mødte vi David DeWitt – en amerikaner som også boede på hotellet og vi havde talt med flere gange. Han er en erfaren snorkel-dykker og han havde også måtte opgive at komme ud denne dag –så helt nogle tøsedrenge var vi altså ikke. Han er en vældig rar mand som har valgt at bosætte sig i Amman og har eget firma dér. Han er på ferie her i Aqaba men rejser tilbage til Amman i dag. Han har en stor lejlighed i Amman og hvis vi har brug for en overnatning eller to mens vi er i Amman er vi velkommen til at bo hos ham. Dejligt tilbud som vi nemt kan få brug for.
De voksne forsøgte forgæves at overkomme den ulidelige varme, men da Mulle pludselig blev dårlig og fik feber (hendes hud nærmest brændte) tog vi en hurtig beslutning og rykkede ind på et af hotellets værelser (en slags bungalows). Her fik vi lagt Mulle på sengen og hun faldt strakt i søvn i det dejlig kølige værelse med aircondition. Senere på dagen fik hun det bedre og vi er begge sikre på at det simpelthen var varmen hun blev så dårlig af.
Vi fik snakket os til en god pris på værelset og har besluttet at blive her resten af vores tid i Aqaba. Hvilket bestemt var en god beslutning. Fra at have været fuldstændig ugidelige og helt drænet for energi kunne vi nu trække os tilbage på det afkølede værelse og få ladet batterierne op når varmen blev for meget ….. dette gjorde en stor forskel på alles humør.
Da solen næsten var gået ned og varmen var blevet knap så ulidelig fik vi pakket teltene sammen (en anden fordel ved at bo på værelse er, at så kan vi bruge vores egen bil når vi skal ind til byen i stedet for at bruge penge på taxa) og Rune, William og Lilli kørte ind til Aqabar og fandt et rigtigt supermarked med europæiske varer og fik handlet ind til den store guldmedalje. Så nu har vi lidt forråd i bilen som vi kan glæde os til at pakke op for om 4-6 uger når bilen forhåbentlig ankommer til Malaysia. De købte også et par pizzaer fra Pizzahut med hjem og vi sad ude og nød aftensmaden mens der blev vist fodbold på storskærm.
En rolig dag med nogle gode beslutninger. Nu glæder vi os til at høre havd shipping-agenten har at sige i morgen når vi skal tale med ham. Vi håber at bilen kan komme med et skib meget snart.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar