Resume

Drømmen startede i 2006 da Rune købte sin første Landrover.

Han har altid gerne villet køre fra Danmark til Kina, og har utallige gange prøvet at overtale familien til at tage med.

Vi har nu købt en ny Landrover og vil gøre drømmen til virkelighed. Godtnok går turen ikke til Kina, men til Thailand.

Turen starter fra Skovby 1. maj og varer ca. 8 måneder

Blue Lagoon

Blue Lagoon
William gør klar til spring

Brumbassen på udflugt

Brumbassen på udflugt
Brumbassen på vej til Blue Lagoon, Vang Vieng

søndag den 25. juli 2010

Sidste dag på Koh Samui


Søndag d. 25. juli


Vi vågnede op til et tropisk uvejr. Da vi kiggede ud af vinduerne mindede det os om Danmark en trist efterårsmorgen. Igen var strømmen gået, så der var ingen aircon, lys eller vand. Man undrer sig over hvordan det kan være at strømmen forsvinder, bare fordi det regner en smule. Efter at have syv sovet lidt under dynen besluttede vi os for at stå op. Kl. var blevet 9, så hvis vi skulle nå morgenmaden inden kl. 10, var det også ved at være tid. Men når ingen strøm betyder ingen vand, så tager det ikke mange minutter at komme i tøjet og gå ned på gaden. Dagen før havde det ikke betydet noget for kokken, at hans strøm var væk, men i dag var der ingen mad. Vi måtte pænt vente til okserne gad at trække turbinerne i gang, så vi kunne få strøm og mad.

Da vi endelig kunne få morgenmad var kl. 11 – da det stadig regnede efter vi havde spist besluttede vi at tage ud i et nærliggende storcenter og tilbringe lidt tid inde i tørvejr. Vi brugte mange timer i dette center med at handle lidt småting i supermarkedet, spise frokost og ellers bare ose.

Vi havde jo tidligere haft kontakt til Lise og Danni på Koh Phag Nan. Vi havde fået kontakt til dem igen og inviteret dem til Chaweng for at spise aftensmad med os. På Koh Samui er den store specialitet seafood, og alle restauranter med respekt for sig selv har et kæmpe udvalg af tigerrejer, blæksprutte, muslinger osv. Vi spiste på vores morgenmads restaurant lige under hotellet og ungerne nød at lege sammen. De løb frem og tilbage mellem vores bord og hotelværelset hvor vi havde sat en tegnefilm på. Klokken blev mange før vi sagde farvel og vi gik op på værelset for at pakke. Da ungerne alle sov blev Rune og jeg nødt til at bruge det meste af et par timer på at finde et hotel i Singapore. Desværre viste det sig at hoteller og hostels i Singapore er ALT for dyre for vores budget – de få vi kunne finde der var rimelig ok var selvfølgelig booket fuldt op! Vi måtte gå i seng uden en løsning på problemet. Kl 01 gik vi iseng og satte vækkeuret til kl. 05.30! Vi skulle afsted med taxa næste morgen kl. 6!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar