Resume

Drømmen startede i 2006 da Rune købte sin første Landrover.

Han har altid gerne villet køre fra Danmark til Kina, og har utallige gange prøvet at overtale familien til at tage med.

Vi har nu købt en ny Landrover og vil gøre drømmen til virkelighed. Godtnok går turen ikke til Kina, men til Thailand.

Turen starter fra Skovby 1. maj og varer ca. 8 måneder

Blue Lagoon

Blue Lagoon
William gør klar til spring

Brumbassen på udflugt

Brumbassen på udflugt
Brumbassen på vej til Blue Lagoon, Vang Vieng

fredag den 23. juli 2010

Fredag d. 23. Juli 2010:


William sov hele natten ude i hængekøjen og havde sovet dejligt 

Efter at have pakket sammen og tjekket ud blev vi transporteret med hotellets taxi ind til færgen. Vi kørte sammen med vores nye hollandske venner som også skulle til Koh Samui – de skulle dog til lufthavnen og videre til Bangkok. På færgelejet mødte vi igen vores danske venner – de skal være på Koh Samui i 5 dage!

Vi sagde farvel til hollænderne og aftalte at vi helt bestemt skal besøge dem i Holland engang – måske til næste sommer, eller måske når vi skal køre bilen hjem fra en havn i Europa. Så tog vi en taxi til Chaweng som er byen vi skal bo i mens vi er på Koh Samui. Hotellet er rigtig fint og ligger lige midt i en meget livlig by og meget tæt på en fantastisk dejlig strand. Vi spiste frokost lige nedenfor hotellet og heldigvis er der masser af billige steder vi kan få god mad i denne by.

Herefter forsøgte Maria forgæves at få Amelie til at sove lidt oppe på værelset, mens de andre tog en svømmetur i havet.

Efter lidt hygge med en film på pc´en og en meget frisk Amelie der helt klart havde noget energi hun skulle af med – gik vi en tur langs hovedgaden og fandt et fint sted hvor vi spiste aftensmad. Der er masser af ”turist-butikker” og vi fik kigget lidt på hvad Lilli kunne ønske sig i fødselsdagsgave  Heldigvis er der mange ting – som ikke koster alverden eller fylder for meget – som hun kan tænke sig :-)

Amelie faldt i søvn i klapvognen og mens William og Lilli gik op på værelset for at se lidt tegnefilm på TV´et sad de voksne nedenunder på hotellets restaurant og fik lidt kaffe.

En dejlig dag og vi glæder os til at dase lidt på stranden i morgen. Vi har masser af muligheder for at komme rimeligt billigt til Malaysia her fra øen da der er mange rejsebureauer der tilbyder transport dertil. Nu skal vi bare finde ud af om næste stop er Kuala Lumpur eller om vi skal et smut til Singapore først 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar