Massage og Chinatown

Mandag d. 12. JULI 2010:


Noget af det gode ved at være i Bangkok og bo i et backpacker kvarter, er at man kan få æg, bacon, pandekager og bagels på ethvert gadehjørne. Det er skønt at være i et land hvor morgenmad ikke består af fladbrød og oliven.

Dagens program var at se Wat Pho, et stort tempel hvor verdens største liggende Buddha befinder sig. Vi tog flodbåden derhen, i stedet for taxa, det koster næsten det samme, men der er nu lidt sjovere at sejle end at køre i bil i Bangkok.

Den store Buddha lå inde i et stort tempel, men så faktisk ud som om den var lidt for stor til sit hjem. 50 meter lang og 15 meter høj guld-Buddha virker meget majestætisk sådan som den ligger og slapper af på sin højre side i et tempel i flotte farver.

Udover at være vært for verdens største Buddha, så er Wat Pho også hjem for en kæmpe samling af forskellige Buddha-statuer.

Det var meget varmt og fugtigt, så vi fik hurtigt set hvad vi ville og drog videre ud i byen. I stedet for at gå tilbage til den samme pier som vi stod af båden ved, valgte vi at gå ned af gaden og regnede så med at vi ville komme til en anden pier hvor vi kunne tage taxi-båden hjem. Men vi skulle gå ret langt viste det sig – og vi svedte!! Vi kom igennem et kæmpe grøntsagsmarked nede ved vandet for de lokale handlende –hvilket var en oplevelse. Kæmpemæssige kurve fyldt med chili´er, hvidløg og mange grøntsager og frugter vi aldrig har set før!

Endelig nåede vi frem til en pier hvor vi hoppede på båden tilbage til vores kvarter. Her fandt vi en dejlig lille cafe med god mad og aircondition.

Bagefter gik vi ud og fandt et sted hvor vi kunne få fodmassage og Maria fik også en pedicure fordi hendes hæle revner og fødderne havde derfor brug for ekstra meget pleje! Alle synes det var dejligt og da William først var kommet sig over at det kildede lå han også og nød den halve times afslapning 

Mulle blev underholdt af de øvrige ansatte. Også her i Thailand er alle vilde med hende. Stort set alle vi passerer på gaden forsøger at røre ved hende og kommer med beundrende lyde. Vi tror det er fordi hun har lyst hår og blå øjne, for thai´erne er slet ikke så vilde med børn med asiatisk udseende.

Hun har efterhånden vænnet sig til det … selvom alt den opmærksomhed stiger hende til hovedet. Hun tror indimellem hun kan tillade sig alt og vi kæmper med at få hende til at høre efter!

Mens Maria fik fodmassage gik Rune og børnene hen på en bar og fik lidt at drikke. Maria fik også spurgt på priser vedr. rejsen til Koh Tao – vi planlægger at ville af sted indenfor et par dage.

Bagefter gik vi hjem på værelset og slappede lidt af. Kl. ca 20 tog vi en taxa ud til Chinatown. Rune havde læst i Lonly Plantet at kvarteret var et besøg værd og vi ville finde et sted at spise kinesisk. Vi kunne hurtigt se på skriften på de forskellige skilte at vi nu var i Chinatown. Masser af gadekøkkener overalt og mange mennesker i gaderne. Vi fandt et sted – en ”rigtig” restaurant hvor der så dejlig køligt ud  og hvor der også var plads til børn. Det viste sig at være et sted hvor deres specialitet var, at man selv kunne sidde ved bordet og koge sin mad i en elektrisk gryde. Rune og William bestilte derfor mange forskellige små skåle med rå madvarer såsom fisk, tofu, spinat og lign som de så selv kogte i gryden. Alle fik dejlig mad og blev super mætte. Der var endda et lille lege-rum hvor William og Lilli havde en vild leg sammen med to thailandske (eller kinesiske?) børn. De kom meget svedige tilbage men havde haft det rigtig sjovt.

Vi gik lidt rundt og kiggede på området – og Lilli købte en billig DVD – Prinsessen og Frøen og Rune fandt også en DVD han måtte eje. Der var mange små ”boder” som solgte alverdens ting og sager. Mange sad med en slags amuletter – som de havde store bunker af.

Vi tog en taxa hjem og selvom Rune havde gjort klar til at se sin nye film, endte han med at falde i søvn sammen med Mulle 