Resume

Drømmen startede i 2006 da Rune købte sin første Landrover.

Han har altid gerne villet køre fra Danmark til Kina, og har utallige gange prøvet at overtale familien til at tage med.

Vi har nu købt en ny Landrover og vil gøre drømmen til virkelighed. Godtnok går turen ikke til Kina, men til Thailand.

Turen starter fra Skovby 1. maj og varer ca. 8 måneder

Blue Lagoon

Blue Lagoon
William gør klar til spring

Brumbassen på udflugt

Brumbassen på udflugt
Brumbassen på vej til Blue Lagoon, Vang Vieng

onsdag den 21. juli 2010

Elefanter, slanger og venner hjemmefra

Onsdag d. 21. Juli 2010:


Efter morgenmaden fik vi sat i stand at der skulle komme to 4hjulstrækkere hen til hotellet som vi kunne leje for hele dagen.

Vi kom først afsted omkring kl. 11 og kørte langsomt ned mod byen – Her kører man højrestyrede biler og jo derfor også i den modsatte side af vejen fra hvad vi er vant til. Rune var rimelig OK med dette men Mat – faderen fra den hollandske familie – var ret usikker på dette.

Det gik dog helt fint og vores første stop var Paradise Waterfall. Det lyder jo helt eventyrligt men viste sig at være et mellemstort vandløb ned af nogle store klippesten!

Herefter kørte vi hen til et elefantcenter hvor vi købte små bananer som vi kunne fodre de tre store elefanter med – indtil de skulle på arbejde med turister på ryggen ud i junglen. Der var også kaniner, hundehvalpe der løb frit rundt samt en sød lille abe som William straks forelskede sig i! Der viste sig også at være massevis af slanger – kæmpe konge kobraer og boaer som man kunne se et lille ”slangeshow” med senere på dagen. Der var kun et andet par turister med tre små børn på farmen og da de kom tættere på genkendte Rune dem som en af hans veninder fra Hornslet!! Lise Solkjær og hende mand + børn ….. Sikke en lille verden! Vi snakkede kort og aftalte at vi ville komme ud til deres hotel og spise aftensmad sammen – de boede kun et par km fra vores hotel!

Vi kørte ind til byen og fandt et sted at spise lidt frokost – et gadekøkken hvor man kun kunne få nuddelsuppe. Hollænderne havde ikke rigtig prøvet denne form for mad før og deres piger var ikke vilde med suppen. Vi var hurtigt på vej mod elefantfarmen igen for at se slangeshow kl 14.

Alle der så showet synes det havde været godt og spændende og William havde selvfølgelig været nede og røre ved slangerne sammen med manden der optrådte efter showet var slut. Vi var de eneste tilskuere!

Herefter begav vi os ud på noget af en off-road-tur! Ud på den østlige side af øen hvor der skulle ligge flere vandfald inde i junglen. Vi kom ud på nogle virkelig interessante ”veje” – ingen asfalt, meget stejle og med store huller og ”riller” efter vand der havde løbet ned af vejene. Vi sad alle sammen og hoppede og væltede rundt inde i bilen, men hollænderne synes det var en vældig oplevelse og de sagde flere gange at de synes det var fedt at være på tur på egen hånd (altså uden guide) og at de aldrig havde gjort det hvis ikke vi havde været med!

Turen endte ude ved den mest fantastiske strand hvor alle hoppede i straks vi var ude af bilerne. Vi badede og spiste et par sandwich på restauranten som lå helt nede på stranden inden vi igen kørte hjemad. Vi havde lidt travlt hvis vi skulle afsted inden solen gik ned.

Vi nåede ud til vores aftale med Runes veninde lidt senere end aftalt –kl 19.30 – og vi havde en hyggelig aften hvor børnene legede og vi nød at tale med danskere igen og især nu hvor det var venner hjemmefra.

Kl. 23 var vi hjemme igen og alle gik trætte i seng.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar