Resume

Drømmen startede i 2006 da Rune købte sin første Landrover.

Han har altid gerne villet køre fra Danmark til Kina, og har utallige gange prøvet at overtale familien til at tage med.

Vi har nu købt en ny Landrover og vil gøre drømmen til virkelighed. Godtnok går turen ikke til Kina, men til Thailand.

Turen starter fra Skovby 1. maj og varer ca. 8 måneder

Blue Lagoon

Blue Lagoon
William gør klar til spring

Brumbassen på udflugt

Brumbassen på udflugt
Brumbassen på vej til Blue Lagoon, Vang Vieng

lørdag den 24. juli 2010

Lørdag d. 24. Juli 2010:


Vi vågnede kl. 8 og undrede os over at vores aircondition ikke virkede. Det viste sig at der ingen strøm var i hele området – hvilket vi også oplevede dagen før i et par timer. Vi havde heller ingen vand i vandhanen eller toilettet – hvilket er ret upraktisk om morgenen! Vi var i tvivl om hvorvidt vi overhovedet kunne få morgenmad – hvis der ingen strøm var kunne de jo heller ikke lave mad på restauranten. Men det viste sig ikke at være et problem og imens vi sad og ventede på maden kom strømmen dog også tilbage. Efter en dejlig morgenmad (morgenmad er med i prisen på hotelværelset og det er det helt store med æg, bacon, toastbrød, frisk frugt, kaffe og juice) –gik vi en tur på stranden.

Vi sad i nogle liggestole og slappede af mens William og Lilli plaskede rundt på en luft-madras som vi havde lejet til dem. De var ikke inde hos os en eneste gang i de 3-4 timer vi var på stranden – GODT at de havde rigeligt med solcreme på! De morede sig med at sidde på madrassen og ride på bølgerne 

Mulle var også med ude at bade og rendte ellers rundt i bar rumpe og gravede lidt i sandet. Kl. ca 13 gik vi hjem til hotellet og blev skyllet og bagefter fandt vi et sted hvor vi spiste frokost.

Efter frokosten slendrede vi lidt rundt i byen og kiggede på butikker.

Vi ligger stadig lidt noget over budgettet og spekulerer tit på om vi nogensinde får vores gennemsnitlige forbrug ned under 500kr om dagen. Vi havde håbet på vi kunne få nogle billige uger her i Thailand mens vi venter på bilen, men enten er hotellerne for dyre, maden for dyr eller også er transporten for dyr. Det er svært at finde hoteller hvor vi alle sammen kan være på et værelse, og når vi finder et, så koster det minimum 300kr pr. nat. Vi har også prøvet at søge efter 2 værelser, men det bliver næsten ligeså dyrt i den sidste ende. Det er meget svært at finde de der rigtig billige hytter som alle vi har talt med hjemmefra har fortalt om. De billigste hytter vi har fundet kostede 135kr pr. nat, men så var der også både rotter på loftet, aber under sengen og myre invasion. Når man så kan finde resorts til 225 kr pr. nat, hvor der er aircondition, 2 dobbeltsenge, lækker morgenmad med i prisen og en stor pool, så vælger vi altså det dyre.

Igen håber vi på at det bliver bedre når vi får vores bil, men vi tvivler.

Vi troede tidligere at transporten videre ville blive billig, for reklamerne hos rejsebureauerne så lovende ud. Desværre viste det sig at det var længe siden de havde haft en booking til Singapore (som vi har besluttet os at tage en uge i inden vi skal hente bilen i Kuala Lumpur) så da de tjekkede priserne var de selvfølgelig steget med 50%. Vi har købt en billet til grænsen mellem Thailand og Malaysia, med taxi, færge og bus, den kostede 720kr for os alle. Derfra skal vi så selv finde et tog der kører til Singapore. Turen til grænsen tager ca 10 timer og derfra tager det nok 12 timer i ren transport tid til Singapore.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar