Resume

Drømmen startede i 2006 da Rune købte sin første Landrover.

Han har altid gerne villet køre fra Danmark til Kina, og har utallige gange prøvet at overtale familien til at tage med.

Vi har nu købt en ny Landrover og vil gøre drømmen til virkelighed. Godtnok går turen ikke til Kina, men til Thailand.

Turen starter fra Skovby 1. maj og varer ca. 8 måneder

Blue Lagoon

Blue Lagoon
William gør klar til spring

Brumbassen på udflugt

Brumbassen på udflugt
Brumbassen på vej til Blue Lagoon, Vang Vieng

tirsdag den 27. juli 2010

Endelig fremme i Kuala Lumpur

Tirsdag d. 27. Juli


Næste morgen tog vi en hurtig beslutning og besluttede at finde et nattog til Kuala Lumpur samme aften. Singapore må vente til vi får bilen – så kan det være vi tager en dag eller 2 i Singapore. Vi pakkede rygsækkene, checkede ud af hotellet og gik de 300 meter hen til tog stationen. Her fik vi at vide at der kun var 2 pladser tilbage på aftenens nattog, og at toget tog 16 timer om at komme til Kuala Lumpur. Vi havde dagen før hørt at en bus tur tog 8 timer. Da der ikke var plads og da vi ikke kunne overskue næsten et døgn i en klam togvogn sendte vi Rune ud som stafet for at finde en bus tur i stedet.

På det modsatte gadehjørne var der et rejsebureau som ville have 750 baht for en tur til KL. Han takkede pænt nej og fortsatte sin søgen. Lidt længere nede af gaden fandt han et nyt rejsebureau som kunne tilbyde en tur til 500baht pr. person (vi skulle ikke betale for Amelie) men vi havde lidt travlt for bussen kørte om en time. Vi fik bakset oppakningen hen til bureauet, fik lidt hurtig morgenmad/frokost og blev hentet af en Duk Duk. Maria nåede lige at booke et hotel via Agoda.com inden vi skulle afsted, men fik desværre kun navnet og ikke adressen.

Duk Duk’en kørte os til et andet rejsebureau hvor bussen ventede på os. Denne bus var den diametrale modsætning til den dagen før. Her var der store bløde flysæder som nærmest kunne ligges helt ned. Vi nød busturen hvor ungerne fik lavet lektier og alle fik sovet, slappet af og læst. Bussen var nærmest tom, så vi havde næsten hele overetagen for os selv.

Efter næsten 10 timer i denne bus var vi godt trætte da vi stod på en midlertidig bus-station i Kuala Lumpur kl. 22.30 om aftenen. Der var masser af taxaer der ville køre os til hotellet, men problemet var bare at vi ikke havde adressen til hotellet! Da Maria bookede via Agoda stod der desværre ingen adresse og det eneste sted vi ville kunne finde adressen var på vores mail – men der var ingen netværk! Vi tog alligevel en taxa og kørte lidt rundt på må og få for at prøve at koble på et netværk så vi kunne læse mailen med adressen! Taxa-chaufføren løste dig problemet ved at ringe til sin søn som fandt adressen på internettet! Hotellet er fint og servicen i top – så vi skal nok få nogle gode dage her. Rune smuttede på 7-11 som ligger 2 min gang fra hotellet og købte lidt drikkevare og snacks som vi spiste sammen inden vi alle gik trætte i seng.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar