Resume

Drømmen startede i 2006 da Rune købte sin første Landrover.

Han har altid gerne villet køre fra Danmark til Kina, og har utallige gange prøvet at overtale familien til at tage med.

Vi har nu købt en ny Landrover og vil gøre drømmen til virkelighed. Godtnok går turen ikke til Kina, men til Thailand.

Turen starter fra Skovby 1. maj og varer ca. 8 måneder

Blue Lagoon

Blue Lagoon
William gør klar til spring

Brumbassen på udflugt

Brumbassen på udflugt
Brumbassen på vej til Blue Lagoon, Vang Vieng

søndag den 18. juli 2010

Søndag d. 18. Juli 2010:


Stod for en gangs skyld tidligt op! Vi blev hentet af en taxi oppe på hotellets parkeringsplads kl. 8.30 og sammen med en svensk familie kørte vi ned til havnen.

Bådturen var en stor succes!! Det var en sejltur rundt om øen med masser af stop forskellige steder hvor der kunne snorkles. Alle med undtagelse af Mulle var i vandet hvert sted og vi så de mest fantastiske farvestrålende fisk som flokkedes rundt om os. Til tider skulle man virkelig overvinde sig selv når men havde fornemmelsen af at der var flere fisk end der var vand der skulle svømmes igennem! Også koralrev, søanemoner og andre utrolige vækster under vand fik vi set og vi var alle imponeret!

Der var tilpas mange mennesker med båden og vi fik en god plads bagerst i båden lige hvor trappen ned i vandet var. Båden holdt knap nok stille inden William var hoppet i! Han svømmer som en fisk i vandet uden nogen form for hjælpemidler. Og ikke nok med at han står op og hopper i fra kanten af båden – indimellem endda på hovedet – i dag gik han også op på bådens første sal og sprang i herfra! VILDT!!! Lilli beholder stadig badevingerne på …. Så kan hun bedre koncentrere sig om at snorkle og bare flyde rundt og nyde fiskene. Hun er meget hurtigt blevet meget dygtig til at snorkle – og det er fedt at kunne opleve dette sammen alle sammen. Rune og Maria skiftedes til at være på båden med Mulle men begge nåede at få meget tid i vandet.

Mulle morede sig med at stå oppe på båden og smide brødstykker ned i vandet. Der kom lynhurtigt kæmpe stimer af stribede fisk – både store og små – som nibbede til brødet. Hun var meget betaget af alle fiskene!

Turen sluttede kl. ca 16 og inden vi blev kørt tilbage nåede Rune lige at få købt billetter til færgen til Koh Phangan – vi flytter ”lejren” derover i morgen!

Aftensmaden spiste vi på hotellet og herefter fik vi pakket sammen så vi er klar til afgang i morgen. Vi har booket et hotel på Koh Phangang for 3 dage og vi glæder os til at opleve denne ø.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar