Resume

Drømmen startede i 2006 da Rune købte sin første Landrover.

Han har altid gerne villet køre fra Danmark til Kina, og har utallige gange prøvet at overtale familien til at tage med.

Vi har nu købt en ny Landrover og vil gøre drømmen til virkelighed. Godtnok går turen ikke til Kina, men til Thailand.

Turen starter fra Skovby 1. maj og varer ca. 8 måneder

Blue Lagoon

Blue Lagoon
William gør klar til spring

Brumbassen på udflugt

Brumbassen på udflugt
Brumbassen på vej til Blue Lagoon, Vang Vieng

fredag den 16. juli 2010


Fredag d. 16. Juli 2010:


Efter morgenmaden gik Rune ind til byen og lejede en scooter. Imens blev skole overstået og da Rune kom tilbage kørte William med ham over på østkysten for at kigge på andre muligheder for bolig.

Imens hyggede pigerne på verandaen. Mulle fik bredt et tæppe ud hvor hende og Lilli legede ”bamse-the-selskab”  Amelie nyder virkelig disse dage hvor vi ingen planer har og hvor vi bare har tid til at lege og slappe af. Hun nyder at der indimellem er dage hvor hun bestemmer tempoet.

William og Rune kom tilbage med beretninger om østkysten – de fandt bedre boliger til samme pris men ingen med bedre beliggenhed. Vi har besluttet at blive et par dage endnu i denne hytte og herefter overvejer vi nogle dage på Koh Pangnan.

Frokosten blev indtaget på restauranten tilhørende ”hotellet” vi bor på …. Sandwich og frugt-shakes.

Resten af dagen gik med afslapning i hængekøjerne -vi købte 2 i Bangkok som vi nu har god fornøjelse af på verandaen. Amelie sov middagslur og det blev også til et par små snorkle-ture i vandet lige nedenfor hytten.

Til aften kørte Rune på scooteren (med Lilli og Mulle bagpå!!) ind til byen og købte lidt youghurt, frugt og müsli som vi spiste til aftensmad. Vi har heldigvis taget vores egne kopper og ske/gafler med i rygsækken så vi har mulighed for at spise lidt nem mad uden at skulle på restaurant.

Maria gik op til restauranten og lånte en ekstra blæser så begge senge nu har hver deres blæser til at afkøle os om natten. Så denne 2. nat blev lidt mere udholdelig rent varme-mæssigt end den første.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar