Resume

Drømmen startede i 2006 da Rune købte sin første Landrover.

Han har altid gerne villet køre fra Danmark til Kina, og har utallige gange prøvet at overtale familien til at tage med.

Vi har nu købt en ny Landrover og vil gøre drømmen til virkelighed. Godtnok går turen ikke til Kina, men til Thailand.

Turen starter fra Skovby 1. maj og varer ca. 8 måneder

Blue Lagoon

Blue Lagoon
William gør klar til spring

Brumbassen på udflugt

Brumbassen på udflugt
Brumbassen på vej til Blue Lagoon, Vang Vieng

lørdag den 10. juli 2010

Travelers disease


Lørdag d. 10. Juli 2010:

Igen sov vi længe – og gik ned for at få morgenmad rundt om hjørnet – nu et nyt sted 

Jeg, Maria havde haft kontakt til vores rejseforsikring inden vi forlod hotellet og havde aftalt med dem at vi skulle tage ud til et hospital ca 30 min kørsel væk. NU var tiden inden til at vi skulle have bugt med den slemme diarré som plager os alle 5 på skift!! Nu hvor Mulle også havde kastet op blev det pludselig for meget og vi tog en hurtig beslutning.

En kort taxatur senere blev vi modtaget med åbne arme på et meget professionelt hospital hvor de er vant til internationale patienter. De var adviseret om vores ankomst vis Gouda og vi fik en kongelig service! Ungerne blev undersøgt på en børneafdeling og da Amelie heldigvis var så dygtig at lave en afføringsprøve (lorte-ble) på stedet  blev det hurtigt konstateret at vi alle sammen lider af en bakterie i tarmsystemet!



Vi voksne blev også undersøgt og alle gik derfra med en lille fin pose med det medicin den enkelte nu skulle tage. Noget antibiotika, noget mod dehydrering og noget mod mave-kramperne. Det skulle gerne blive bedre indenfor 3 dage. En god beslutning og vi sætter virkelig pris på vores rejseforsikring. Uden dén havde dette kostet os ca 2000 kr og måske havde vi ventet længere med at søge læge.

Vi tog igen en taxa og denne gang endte vi faktisk ved Siam Palace 

Vi spiste frokost – kl. var nu 17! Og herefter shoppede vi lidt indtil vi tog tilbage til hotellet omkring kl. 21. Vi fandt et hyggeligt sted ikke langt fra vores hotel hvor vi spiste aftensmad. De voksne fik lækker thai-mad og ungerne fik lov at spise pandekager med banan til aftensmad! Igen fik vi super super lækker hjemmelavet mad til ingen penge  Vi elsker Bangkok!

Bagefter hjem og på hovedet i seng da kl. havde sneget sig hen på kl. 00!



Ingen kommentarer:

Send en kommentar