I dag havde vi besluttet os for at drage videre og ligge strand og palmer bag os. Vi spiste morgenmad og havde skole en times tid. Kl ca 11 var det hele pakket sammen og vi var på vej østpå. Vi havde besluttet os for at køre ca 200 km ind i landet til en lille by der hedder Pamukkale. Vi havde et par stop undervejs for at spise frokost (smurte madder og spiste i bilen) og for at tanke. At tanke kan godt være en længere fornøjelse da alle tankpasserne vil snakke og insisterer på at vi skal drikke the med dem. Vi stoppede også for at købe jordbær ved en lille bod ud til landevejen – 1 kg friskplukkede samt skyllede jordbær for 4 kroner! Så blev der guffet jordbær til den store guldmedalje.
Kl ca 16 var vi fremme ved Pamukkale. Heldigvis er der masser af muligheder for camping i byen og vi fandt et sted lidt væk fra landevej og larm. Egentlig er det er hotel men med en dejlig stor, græsplæne med masser af træer til at skygge hvor man kan få lov at holde med autocamper osv. 20 euro er prisen pr overnatning men så er der også bad, toilet, Internet og pool – hvilket ungerne synes er fantastisk.
Pamukkale er kendt for én ting; nemlig bjerge med de mest utroligt smukke kalkformationer. Det ligner et bjerg med masser af sne på men det er i virkeligheden kalkterasser der breder sig ned over bjergsiden. Det vand der bruges i byerne kommer fra bjerget og det siges at have helbredende effekt pga den specielle sammensætning og det meget høje kalkindhold. Poolen på vores hotel er også med dette ”termal-water” og det er utrolig klart og rent. Desuden er det dejligt at der ingen klor eller rensning forekommer.
Vi fik slået lejr og ungerne hoppede i poolen og blev der til vi skulle have aftensmad. Rune kæmpede endnu engang for at komme på Internettet – der er noget galt med vores lille PC ….. den kan åbenbart ikke logge på disse trådløse netværk rundt omkring. Vi tror problemet skyldes at antennen i PCen ikke er kraftig nok til at kunne modtaget signal fra disse trådløse netværk – disse signaler er heller ikke ret kraftige mange steder. Vi håber at kunne løse problemet ved at købe et netkort som sættes i USB-indgang. Så skal vi bare lige finde en butik hvor dette kan købes!
Vi fik lov at låne hotelejerens datters PC …. Og Maria fik tjekket mails, opdateret bloggen og lagt fotos ud i Picasa-albummet. Det er ret frustrerende at skrive dagbog hver dag og tage masser af fantastiske fotos, men så ikke have mulighed for at få det lagt på bloggen! Desuden kommer der jo indimellem nogle breve som vi skal tage stilling til – Marias far har fået tjansen med at modtage og scanne/maile disse breve til os.
Aftensmaden blev lavet og indtaget – Rune lavede noget karry/kylling-gryde med kartofler og gulerødder!
Så forsøgte vi at putte Mulle i klapvognen og herefter gik vi ud for at se lidt af området. Vi gik op til hovedvejen og her kunne vi konstatere at byen består af turistbutikker, restauranter, hoteller som alle sammen lever af alle de dagsturister som besøger Pamukkale pga kalk-terasserne.
Vi fandt en park med en lille sø og oplyst springvand med en fantastisk udsigt til bjerget. Vi satte os og fik en is (selvom det bestemt var planen sov Mulle stadig ikke i klapvognen og hun blev selvfølgelig også nødt til at have en is)
Vi gik hjem og fik puttet alle 3 unger og sad herefter og nød en kop kaffe under vores markise. Pludselig begyndte det at regne ret voldsomt samt lyne. Vi fik travlt med at proppe alle vores ting ind i bilen samt lukke ind til teltene.
Vi glæder os til i morgen hvor vi skal op og se nærmere på bjerget.
Søndag d. 6. Juni 2010:
I dag stod vi op ca kl. 8 og havde for første gang i lang tid haft en meget rolig nat uden larm. Dejligt med en uforstyrret nattesøvn.
Vi spiste morgenmad og gjorde klar til en tur på bjerget. Alle blev smurt grundig ind i solcreme – Maria lider stadig af den solskoldning hun pådrog sig forleden! Alle fik besked på at tage strømper og vandresko på når nu vi skulle bestige et bjerg!
Vi gik op af den grus-sti der fører op til bjerget og betale de 20 lira pr voksen det koster at få adgang til bjerget. Da vi havde gået de første 100 meter kom vi til hvor kalk-formationerne begyndte og et skilt hvorpå der stod at man herfra ikke måtte have sko på! Så af med sko og strømper og vi var nu på vej op af bjerget.
Det var en meget speciel og utrolig flot oplevelse. Vi gik på det hårde kalk mens vandet fossede ned af bjerget … vi kom indimellem til nogle bassiner hvor vi kom i vand til knæene og flere steder på vej op var der bassiner (menneskeskabte) som man kunne soppe i (nogle turister synes endda man kunne bade – og der spankulerede mange damer i små bikinier og mænd i meget små Speedos rundt og poserede og tog billeder af hinanden – ret usmageligt!)
De bassiner som naturen selv har skabt lå også ned af bjergsiden, men her var der nu ingen adgang for turister. I 90erne havde alt for mange haft adgang til disse og de var langsomt blevet forurenet af sved, solcreme og andet. Nu er stedet fredet af UNESCO og der er derfor ikke længere adgang til disse. Det var et utrolig smuk syn og jeg håber det kan ses på alle de fotos vi tog deroppe.
Helt oppe på toppen af bjerget ligger ruinerne af Hierapolis. Et kæmpe stort spa/kursted som Romerne byggede for 2000 år siden. Allerede dengang troede man på den helende effekt af vandet og mange af ruinerne står meget velbevaret endnu.
Efter en tur rundt på museet og lidt kig på ruinerne startede vi nedstigningen fra bjerget. Rune havde Amelie på ryggen og det gik overraskende godt – også selvom det skulle foregå med bare fødder!
Alle havde haft en dejlig dag og vi føler vi har oplevet noget helt specielt – skabt af naturen selv!
Vi gik ned i byen og fik en kebap/burger og bagefter hjem til en tur i poolen.
Resten af eftermiddagen slappede vi af og aftensmaden blev endnu engang omelet
Ingen kommentarer:
Send en kommentar