Lørdag d. 26. Juni 2010:


I dag var alle forholdsvis ok – dog har Mulle stadig lidt feber og er lidt slap – men vi besluttede os for at tjekke ud fra hotellet og komme af sted mod Jordan. Vi fik pakket sammen og betalt og var hurtigt på vej. Efter noget besvær fandt vi ud af byen og kom i den rigtige retning mod Jordan – men da vi havde kørt i ca 1 time kom vi i tanke om, at hotellet IKKE havde givet os vores pas tilbage da vi tjekkede ud og vi var nødt til at køre tilbage til Damaskus!! Vi fandt heldigvis tilbage til hotellet uden de store problemer. Mens Rune og Amelie blev i bilen løb Maria, William og Lilli hen til hotellet og fik fat på passene – og vi nåede også lige at få købt lidt flere DVDer – nu havde vi jo fået bekræftet at kvaliteten er OK. Så med endnu 10 nye DVDer til underholdning på bagsædet køre vi igen af sted mod Jordan. Vi nåede frem til grænsen ved 15-tiden. Det er fuldstændig umuligt at læse sig til information omkring hvor man henvender sig for visum så vi var nødt til bare at spørge os frem. Der er stor forskel på service-niveauet og mens nogle af grænsevagterne og det øvrige personale ved grænsen bare taler til dig på arabisk og nægter at hjælpe er andre meget ivrige for at hjælpe og synes det er vældig interessant at høre hvor vi kommer fra og hvad vores planer er. For at komme ind i Jordan er det første stop en lang kø af biler der skal kontrolleres for smuglervarer. Man kører hen over en smøregrav hvor der sidder en mand og kigger op under bilen. Vi holdt i kø et stykke tid og ”snakkede” lidt med et par vagter der sad lige udenfor vores vindue. Vi prøvede med fagter at spørge hvad de kigger efter under bilen, men svaret var at de kigger efter fisk!! Vi var sikre på at der måtte være tale om en misforståelse, men vagterne vedholdt at det var fisk de kiggede efter  Vi blev dog heldigvis ikke taget for at smugle fisk! Det lykkedes os at finde igennem denne jungle af forskellige skranker man skal henvende sig ved for at få hhv stempel, visum, forsikring og lign og efter ca 3 timer kunne vi køre ind i Jordan.

Vi kørte mod Amman og kom igennem et skov-reservat hvor vi ved 19-tiden fandt en afsidesliggende plads hvor vi valgte at slå lejr for natten. Vi lavede lidt tomatsuppe som alle synes smagte fantastisk  Amelie blev puttet og sov med det sammen – hun har stadig lidt feber 

Efter aftensmaden besluttede vi os til at NU var det tid til at se den dvd med hilsner fra vores afskedsfest – og det frembragte et del latter. Det var dejligt at se nogle kendte ansigter igen og høre nogen snakke dansk!

Vi har et par kommentarer til nogle af hilsnerne:

• Til Bo – ungerne udnævnte dig til den absolut sjoveste!

• Til Marias piger: Sindssyg god sang… I har virkelig talent. Dog sang I så højt at højtaleren forvrængede noget af sangen. Men 1000 tak – vi sætter pris på jeres indsats.

• Til repræsentanterne fra de forskellige verdensdele: Sjovt, sjovt, sjovt ….. Fulde østeuropæere og arabiske bombemænd kan få enhver til at grine! 

• Til Laila og kris: Marias første kommentar var: Laila hører bare slet ikke hjemme i en brun campingvogn – hun ser fuldstændig malplaceret ud! Men tak for de søde ord – vi ville også ønske vi kunne være med på jeres store dag. Og vi sætter da stor pris på at I har tænkt jer at tage ÈT billede til jeres bryllup som I kan sende til os  Til Kris: du har ingen stor fremtid indenfor betjening af video-apparater!

• Til Jacob: Tak fordi du arrangerede denne videohilsen – og vi håber du har fået overtalt Charlotte til at overtage Runes kage-tjans?!

• Til Brian og Nina: Jeres hilsen bar tydeligt præg af at I var de sidste og at I havde drukket 10 store fadøl inden i gik i campingvognen. 2 kommentarer: Aften-TV på DR2 og pausefisk! (Jeres hilsen udgjorde desuden ca ¼ af hele filmen!)