Lørdag d. 19. juni 2010


Overnatningspladsen blev en rasteplads ved motorvejen. Vi vågnede op til synet af skildpadder der traskede rundt om bilen på jagt efter lidt mad. Vi fodrede dem med agurker som hurtigt blev fortæret.

Så gik turen videre mod Syrien. Vi spiste frokost i Antakia, stadig i Tyrkiet, hvor vi også ledte forgæves efter en Lonely Planet over Syrien.

Så gik turen mod grænsen. Der var ca. 40 km. Et par km før grænsen mødte der os en caravane af lastbiler som holdt og ventede i højre vejbane. Vi trillede stille og roligt forbi og hilste på lastbilchaufførerne som sad og drak ché som de lavede i et lille køkken de havde indrettet i en last boks under lastbilen.

På grænsen gik det meget smertefrit med at komme ud af Tyrkiet. I ingenmandsland mellem grænserne skulle vi ind på et kontor for at søge visum. En meget vestligt udseende mand kom hurtigt hen til os og spurgte om vi skulle have hjælp. Ja, det kunne vi nok godt bruge. Selve processen var meget bureaukratisk, først skulle en mand som vi lige fangede på vej ud, underskrive vores Carnet de passage. Så skulle vi hen i banken og betale for visum, 30 USD/stk….men, de tog desværre ikke imod kredit kort(hvilket vi absolut havde forventet). Nu var gode råd dyre. Vi skulle bruge 2000kr i USD og kontant, og vi befandt os i ingenmandsland imellem Tyrkiet og Syrien. Vores venlige guide foreslog at vi gik hen i TaxFree shoppen og spurgte om vi kunne købe cigaretter for folk!! Hmm, tja det var da et forsøg værd.

I TaxFree shoppen gik Rune ind og så lidt spørgende ud(det plejer at hjælpe) og inden længe stod 2 sikkerhedsvagter og 2 ekspedienter i jakkesæt klar til at hjælpe. Det tog 3 transaktioner med Visa kortet og 3 kunder der skulle købe cigaretter og så havde vi 400USD i hænderne.

Tilbage i Visum hallen betalte vi i banken og fik en flok kvitteringer som vi så kunne vise til manden i visumansøgnings afdelingen, manden i forsikringsafdelingen(til bilen) og manden i dieselafgiftsafdelingen. I Syrien skal man betale 100USD om ugen for at køre i Diesel bil. Til gengæld koster diesel kun 2½kr literen !! Til sidst var vi klar, nu skulle vi bare igennem tolden. Vi fik at vide at vi skulle gemme alt elektronik, da der skulle betales told hvis man bragte noget af det ind i landet. Tolderen spurgte ganske rigtigt om vi havde noget med og vi sagde nej og fik lov at køre ind i landet uden problemer.

Først gik turen til Aleppo, her mødte vi for første gang den hektiske arabiske storby. Folk overalt og affald overalt. Vi fik hævet penge i banken og flygtede ud af byen igen.

På vej mod kysten stoppede vi i en lille by ved navn Ariha. Det var blevet mørkt og da det var lørdag aften var der rigtig gang i byen. Store pariserhjul overalt med blinkende lys. Byen ligger på et lille bjerg der rejser sig op i landskabet og på toppen af bjerget fandt vi en restaurant hvor vi fik lov at campere på p-pladsen. Der var en fantastisk udsigt ned over byen med de mange flotte lys. Ungerne blev puttet og de voksne fik en kop MEGET stærk syrisk kaffe sammen med ejeren. Vi forsøgte uden held at spørge til landskampen (Danmark – Cameroun) men de påstod hårdnakket at Danmark ikke skulle spille denne aften …. Tror nu mest det var fordi de ikke rigtig kender til Danmark. De går ellers utroligt meget op i WM her i Syrien. Vi blev dog holdt opdateret af Marias storebror og vågnede op til den gode nyhed 