Ægte tæppe og ATV tur

Onsdag d. 16. Juni 2010:

Igen blev vi vækket af den meget karakteristiske lyd fra en luftballon der steg til vejrs! Underligt hvordan vi bare har vænnet os til en så usædvanlig lyd!

Vi spiste morgenmad og så havde vi skole et par timer. Fordi det er onsdag og ungerne normalt har ”farveholdsdag” (en dag hvor de undervises på tværs af klasserne men sammen med jævnaldrende elever og tit har en anderledes og spændende form for undervisning) så havde jeg, Maria tænkt i alternative baner og vi lagde ud med at lege Lykkehjulet! Bagefter lavede de begge en slags collage og efter at have tegnet og klippet og klistret en masse havde de begge en rigtig flot collage med et typisk landskab her fra Kapadokya. Alle synes det havde været godt med et frisk pust til undervisningen og vi blev enige om at lave ”farveholdsdag” hver onsdag

Rune havde gang i en ombygning af bilen imens, det blev rigtig godt! Han fik skabt mere plads i bagagerummet ved at afmontere de 2 ”bænke” – disse kunne vi lige få plads til på taget mellem teltene. Og han fik savet et indhak i pladen som ligger over bunden af bagagerummet således at køleskabet er kommet ned i en mere anvendelig højde. Dejligt 

Til frokost spiste vi lidt tomatsuppe med nudler – vi kæmper lidt med frokosten…… det er nemlig ikke til at skaffe nogen form for pålæg eller for den sags skyld ordentlig brød. Så vi forsøger os lidt frem med diverse nemme varme retter når vi er i lejren.

Efter frokosten gik vi ned i byen. Vi skulle have fundet et sted at kopiere og et postkontor. Vi skal have søgt et nyt Carnet til bilen fordi vi har droppet ruten igennem Saudi Arabien (det er åbenbart total no-go). I stedet vil vi køre ind i Egypten og så forsøge at shippe fra Alexandria. Eller vi vil alternativt køre tilbage gennem Syrien og Jordan og så ind i Iran og evt shippe herfra. Men uanset hvad vi vælger så kræver det en ”opgradering” af vores Carnet for at få lov at bringe egen bil med ind i disse lande. Så vi fandt heldigvis en Internet-cafe inde i Göreme hvor vi kunne få kopieret pas, kørekort og andre vigtige papirer. Og utroligt nok også et postkontor så ansøgningen blev sendt med det samme 

SÅ gjorde vi noget meget vildt …… Vi gik ind til en tæppehandler og købte et ægte tæppe!! Aldrig havde vi troet vi skulle bruge så mange penge på et ægte tæppe … men nu gjorde vi det altså!

Vi havde længe snakket om at vi skulle have fundet et underlag til at have liggende under markisen. Tit er underlaget på vores overnatningspladser ikke særlig bekvemme og når vi er ved vandet bruger vi vores håndklæder til at ligge i sandet og det er ikke så lækkert når de ikke bliver vasket så tit og det er de eneste vi har med.

Så vi gik ind til en specialist i antikke håndlavede tæpper og brugte en time på at blive lært op i denne kunst. Vi endte med at købe et tæppe som er 50 år gammelt og er håndlavet af en kvinde fra en lokal nomade-stamme her i Kapadokya. Det er et ”bryllupstæppe” dvs det er et som er vævet af en meget ung kvinde til sin kommende mand som manden har haft hængende i sit telt – de brugte tæpper mest til isolering. Man kan tyde mange forskellige ting ud fra mønsteret i tæppet omkring den kvinde der har lavet det og det er farvet med naturlige farver hvilket gør at det aldrig vil miste farven eller falme. Det kan vaskes i kold vand og blive nøjagtig lige så fint som nyt. Vi er glade for det og det passer perfekt ind i vores ”stue” under markisen. Vi er også begge enige om at det vil passe rigtig godt ind hjemme på Ringvejen og at det er en dejlig ”souvenir” med meget historie at have med hjem.

Kl 1730 var det blevet tid til ATV turen. William fik sin egen og Rune og Lilli kørte sammen. Med på turen var også et Australsk par som hver kørte på deres ATV. Guiden sagde at han ville sidde bag på Williams og hjælpe ham lidt. Det var en fantastisk tur hvor de fik set alle de forskellige dale i området, og så tilmed i solnedgangens fantastiske lys. Turen tog 2½ time og alle var godt støvede efter at have ræset igennem landskabet som til tider var meget eroderet af vandmasserne. Tilbage i byen blev de blæst af med trykluft og så gik turen til fods tilbage til campingpladsen en lille km uden for byen. Der var tidligere blevet stillet en is i udsigt når de kom tilbage, og Lilli kunne vist ikke rigtig vente så hun spurgte om ikke hun måtte løbe hjem…. William og Rune valgte at følge efter hende og alle løb hele vejen hjem! Rune var totalt overrasket over de to små unger som pludselig har så god en kondition at de kan løbe så langt uden at stoppe en eneste gang.

Tilbage i lejren blev der spist is og det ægte tæppe blev beundret, vi føler os nu lidt mere som en nomade familie

For at få vasket alt støvet helt af hoppede alle en tur i poolen til trods for at det nu var helt mørkt.