Resume

Drømmen startede i 2006 da Rune købte sin første Landrover.

Han har altid gerne villet køre fra Danmark til Kina, og har utallige gange prøvet at overtale familien til at tage med.

Vi har nu købt en ny Landrover og vil gøre drømmen til virkelighed. Godtnok går turen ikke til Kina, men til Thailand.

Turen starter fra Skovby 1. maj og varer ca. 8 måneder

Blue Lagoon

Blue Lagoon
William gør klar til spring

Brumbassen på udflugt

Brumbassen på udflugt
Brumbassen på vej til Blue Lagoon, Vang Vieng

onsdag den 23. juni 2010

Onsdag d. 23. Juni 2010:


Vi vågnede op til dejligt køligt værelse og alle havde sovet godt. Vi spiste lidt morgenmad på værelset og hang ud på værelset det meste af formiddagen – fik fixet lidt ”business” på Internettet og andre kedelige ting. Vi har haft mange snakke omkring hvordan vores rejse skal fortsætte her fra Syrien. Vi har fundet frem til at disse arabiske lande ikke er noget for børnene. Der er ørken og storbyer …. Og ikke andet. Vi havde håbet på at vi kunne opholde os lidt ved kysten og bade og lign – men pga affald alle vegne er det ikke særlig tiltalende. Vi har diskuteret hvorvidt vi ville fortætte med at rejse i de arabiske lande – vi havde egentlig planlagt at i stedet for Saudi ville vi køre over til Egypten og så shippe fra Egypten. Men efter at have tilbragt næste en uge i Syrien har vi fundet ud af, at vi hellere vil skynde os østpå. Så nu er planen at vi i morgen kører ind i Jordan -det skulle efter sigende ikke blive noget problem. Her vil vi opleve Det Døde Hav og Petra og så køre til Aqaba og shippe til Kuala Lumpur. Vi flyver selv til Singapore og vil opleve Borneo mens vi ingen bil har. Så forhåbentlig indenfor 10 dage kan vi sende bilen af sted.

Alt dette kræver en masse forarbejde på Internettet. Vi skal løbende holde kontakt med shipping-agenten, banken, ADAC som udsteder Carnet til bilen og andre instanser.

Om eftermiddagen gik vi en tur ud i byen. Vi havde hørt om en gammel overdækket basar som skulle være en oplevelse. Efter lidt problemer fandt vi basaren og den var speciel idet der i det hvælvede tag højt oppe var en masse helt runde huller som sendte sollyset ned på brostenene og lavede et flot mønster. Ellers var det en basar ligesom alle de andre vi har set – masser af flotte butikker med alt hvad man overhovedet kan komme i tanke om af forskellige varer.

Vi behøver ikke at trave rundt og se alle de gamle ruiner og moskeér, vi får mest ud af bare at opleve byen og kigge på alt det der er SÅ forskelligt fra derhjemme. Vi har efterhånden vænnet os til at se mange af mændene gå klædt i deres ”pyjamas” og med ”kofira” (sheik-tørklæde) om hovedet. Rune og William købte også en kofira og William ved nu hvad han skal være til næste fastelavn 

Nu mangler vi bare at finde en sheik der kan lære os hvordan vi binder tørklædet rigtigt!

Vi gik tilbage til ”vores” bydel og fandt et hyggeligt lille gadekøkken hvor vi spiste noget meget lokalt mad som smagte dejligt. Vi kom i snak med et canadisk ægtepar som sad ved bordet ved siden af. De har rejst meget i mange år og det er altid godt med nogle fifs fra et par ”gamle” rejserotter ;-)

Resten af eftermiddagen og aftenen slappede vi af på hotellet og snakkede lidt med Marias mor på Skype. Kl. 20 gik Rune ud og fandt til alle overraskelse et pizzeria – så vi spiste dejligt pizza og så tv hjemme på hotellet.

I morgen drager vi mod den jordanske grænse og krydser fingrer for at vi får visum uden de store problemer.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar