Camping på stranden i Kezkalezi

Søndag. D. 13. Juni 2010


Programmet for dagen var at komme ud til den borg der ligger lidt udenfor Silifike. Vi lejede en cykelbåd i en time og fik badet lidt undervejs. Borgen beundret fra cykelbåden og vi kæmpede os tilbage med strid sidevind.

Stranden lige udenfor centrum var fyldt med liggestole som man skulle betale for, så vi fortrak til nabostranden som så mere tilforladelig ud. Udenfor strandområdet var der en lille grusvej som blev brugt til ”otopark” parkeringsplads, men der var også et par biler der var trillet igennem porten og holdt mellem nogle palmer. Der var fastgrund ved palmerne, men ingen havde prøvet kræfter med det løse sand på selve stranden. Da vi ingen parasol havde med besluttede vi os for at køre Brumbassen ned på stranden og slå markisen ud. Vi har prøvet os lidt frem med hvad man må og ikke må, og indtil videre har man måttet alt! Vi trillede i 1. Lav ned på stranden og lige så stille hen til et velegnet plads. Der blev ikke kigget nævneværdigt efter os, men en enkelt man kom dog hen og pegede ud på p-pladsen og plaprede et par uforståelige tyrkiske sætninger af. Vi nikkede og sagde OKAY OKAY ligesom alle andre gør og så gik han. Resten af dagen blev vi på stranden hvor der blev badet en del og søgt skygge under markisen. Amelie fik sig en laaang lur under markisen på et håndklæde  William og Lilli var i vandet fra kl 10.30 til kl. 16 hvilket kunne ses på deres kulør ved dagens ende. De havde fået smurt solcreme på af flere omgange og badet med t-shirt de sidste par timer og alligevel var de begge blevet solskoldede på skuldrer og ryg – vi mistænker vores nyindkøbte tyrkiske solcreme for at være noget mindre effektiv end den vi havde med hjemmefra!

Kl ca 17 forlod vi stranden og kørte op til hovedgaden hvor vi fandt en Carrefour vi kunne handle i. William fandt nogle svømmefødder som han købte og Lilli fik lov at købe en ny bikini. Derefter gik vi hen og fandt et sted vi kunne spise lidt aftensmad. Det koster nogenlunde det samme at købe fersk kød til aftensmad som det gør at gå ud at spise – så indimellem vælger vi den nemme løsning. Vi spiste lækker tyrkisk mad – dog kom Maria ved en fejl til at bestille nogle grill-spyd med diverse indvolde! Ikke et hit! Bagefter kørte vi ud af byen og fandt endnu en strand hvor flere af de lokale tyrkere også så ud til at campere. Vi fandt et passende sted og slog lejr. Ungerne fik lov at afprøve deres nye bade-udstyr selvom det var sent og næsten mørkt.

Ungerne blev puttet og faldt hurtigt i søvn, på trods af en del larm udenfor teltet. Der sad mange tyrkere rundt omkring og grillede og flere af dem spillede meget høj tyrkisk musik og dansede traditionel tyrkisk dans. Vi voksne synes det var meget underholdende at kigge lidt på inden vi også krøb i seng.

Det skal lige siges at vi til stadighed chokeres over hvor meget tyrkerne sviner med affald. De smider affald alle vegne. Ingen bruger affaldscontainere selvom de står overalt. Man smider bare det man står med i hånden ned på gaden uden skrupler! Især på disse pladser og strande hvor folk camperer og holder picnic er der et svineri uden lige. Man kæmper sig igennem store plastflasker, øldåser, madaffald, kasseret tøj, emballage osv og man er nødt til at slå lejr midt i alt skidtet og så rydde op indenfor ens eget ”område”. Hver morgen kommer der så en bus fyldt med mænd som tømmer containere med affald samt alt det der ligger smidt rundt om containeren og de går så rundt på stranden/pladsen og samler ALT skidtet op! Og dette gentager sig hver dag!