Himlen og Helvede

Lørdag d. 12. Juni


Varmen var ulidelig i teltene ved 730 tiden, så alle stod op og fik lidt morgenmad.

Vi sagde pænt farvel til vores vært og kørte mod Silifike. Vejen var knap så kringlet som dagen før så det gik lidt mere gnidningsfrit.

I Silifike ligger der en hule som kaldes Himlen og Helvede. Et sted 3 km fra vandet hvor en underjordisk flod engang har undermineret området og opslugt et område på 200 x 100 meter. Der er lavet en vandre sti ned i hullet som fortsætter ind i en kæmpe grotte. Vi ankom ved 12 tiden så solen stod lige over os. Amelie blev proppet i rygsækken og vi andre iførte os vores vandresko. Nedstigningen var 500 trin, og vi blev flere gange stoppet af folk som sagde at det altså ikke var noget for børn og der blev kigget skeptisk til Rune som havde Amelie på ryggen. Vi tog det nu med et gran salt og mente der skulle mere til at slå sådan en flok vikinger ud.

I bunden af hullet begyndte nedstigningen i grotten som til at starte med gik fint, men det skulle snart vise sig at blive en lidt klistret affære. Der dryppede en del vand ned fra loftet i hulen som omdannede det jord som regnvandet trak med ned i grotten, til en klistret ler, lidt ala den man laver bruger til juledekorationerne. De steder hvor der havde gået mange mennesker var leret ligeså glat som is, så vi besluttede at lave en ny sti. De lykkedes også og alle kom ned til bunden. Hernede kunne man høre hvordan den underjordiske flod brusede inde bag klippe væggene. Nedturen var gået fint, nu var det tid til at komme op igen, og der var laaaaangt op. William satte spurten ind og var hurtigt væk. Lilli havde et lille styrt hvor hun blev godt smurt ind i den mudrede ler, men vi blev enige om at det sikkert var godt for huden og der var ingen sure miner. Vi overhalede de fleste på vej op igen og fik mange velmenende blikke. Alle var da også godt svedige da vi nåede toppen.

Eftermiddag brugte vi på en lille strand i nærheden hvor vi regnede med at kunne overnatte. Da det blev aften, gik vi ind til byen og spiste et lækkert måltid tyrkisk mixed grill, med tilhørende stærke peberfrugter.

Alle var godt trætte da vi skubbede klapvognen ind på stranden ved 22 tiden og til vores skræk oplevede et syn ala nørrebro i opstand. Der var sat ild i en skraldecontainer og der var mennesker over alt. Vores bil var nærmest pakket ind mellem et par grills og en ældre mercedes. Vi besluttede os straks for at fortrække til nærmeste bedre egnede overnatningsplads og bad manden med Mercedesen pænt om at flytte den (hvis han ville undgå at få buler).

Der var en lettere anspænt stemning i bilen da vi trillede ud af byen i og lagde gadelamperne bag os. Lidt udenfor byen fandt vi et ”beach ressort” med en stor parkeringsplads hvor der kun holdt et par biler. Vi holdt ind og spurge vagten, som viste sig at være Libaneser som havde været udstationeret i Tyskland og som derfor talte et perfekt tysk. ” Kein Problem” og det var dermed nattens overnatningsted.