Jagten på GPS

2. september 2010:


Kl. 9 var vi på farten igen – dvs kl. var egentlig kun 8 men vi havde lige glemt at vi nu var kørt 1 time ”tilbage” igen 

Vi kørte til Hat Yai hvor vi tilfældigvis passerede et lille værksted hvor Rune spottede flere Landrovers udenfor. Rune fik forklaret mekanikeren (som ingen engelsk kunne) at vi gerne ville have skiftet den hjemmelavede ”prop” som stadig sad i differentialet ud til en original ”prop” og desuden have fyldt 3 liter gearolie i differentialet også. Det blev fixet mens ungerne så film i bilen og 15 min efter var vi på vej igen – kun 200 bath fattigere!

Nu gik jagten ind på en GPS. Vi spugte et par steder vi kom forbi og i en stor Tesco fandt vi en GPS som vi købte. Da Rune afprøvede den i bilen viste det sig dog at selvom menuen kunne vises på engelsk ... ja, så stod alt på selve kortet stadig på Thai (som jo bruger deres helt egen alfabet/bogstaver). Vejnavnene skulle altså også indtastes på thai for at kunne genkendes!! IND igen og få pengene tilbage og så videre på jagt. Vi fandt et storcenter og en boghandel hvor vi kunne købe en Garmin-model forholdsvis billigt. Stadig var der et probælem mht softwaren og sproget men Rune mente dette kunne løses ved at downloade nogle nye kort fra Garmins hjemmeside. Så den købte vi.

Videre på farten nu ud af Hat Yai. Vi havde lidt diskussion omkring hvor vi egentlig skulle køre hen nu! Vi blev enige om at vi vil over på vestkysten og besøge Phuket, Kog Lanta og måske nogle andre af de små øer herovre. Vi stak derfor snuden lidt nordvest på. Vi var enige om at hvis vi kunne finde et OK sted at overnatte på hotel eller lign – så skulle vi det. Vi trængte alle gevaldigt til et bad, til at få vasket tøj og til at få internet-adgang!

Omkring kl. 15 fandt vi et perfekt sted. Et lille resort hvor vi bookede 2 værelser/bungalows for én nat.

Alle hyggede sig hele eftermiddagen – ungerne legede og de voksne fik ordnet en del ting på Internettet. Rune fik bla hentet de kort vi skal bruge til GPSen – og juhuuuu ... det lykkedes!

Aftensmad spiste vi på stedets meget fine restaurant og igen var maden dejlig og billig!

Vi fik også talt med lidt af familien derhjemme via Skype – dejligt efter så lang tid uden Internet og computer 