Tirsdag d. 21. september 2010:
Igen spiste vi morgenmad på tagterrasen og som sædvanligt i strålende solskin
Efter at have pakket sammen var vi igen på farten og nu med Bangkok som mål. Vi havde en plan om, at køre til Jesada Teknik Museum som ligger ca 40 km udenfor Bangkok centrum. Dette sted havde vi hørt om igennem Marc som vi boede med på Frasers Hill. Han er gode venner med Sumet som ejer museet og han sagde at vi helt sikkert kunne få lov at opbevare lidt sager på museet og evt også få en god kontakt til et shippingfirma.
Vi kørte i knap 2 timer og så var vi ved Jesada. Dette museum er et fantastisk sted. Det er en kæmpestor åben fabrikshal FYLDT med biler, scootere og andre køretøjer. Sumet har samlet på køretøjer i alle afskygninger i mere end 20 år. I selve museet, var der ca. 150 biler, men lidt længere nede af vejen venter yderligere 4-500 biler på restaurering. I museet var der BMW goggomobiler, i ved, den lille trehjulede, gamle mercedes’er, en 6-8 meter lang Amerikaner bil som blev brugt af flypersonalet i lufthavnene i Thailand før de moderne lufthavne. Bilen har 6 rækker sæder og er kæmpestor. Af andre mærker kan nævnes, en del små fiat 500 og 600, Austin, Wartburg, Citroen, Renault, Volvo Amazon og så et hav af andre mærker som vi aldrig havde set før. Derudover var der vel over 100 forskellige scootere og motorcykler, alt fra velo solex til vespa til klassiske Thailandske Rickchaws.
Sumet var desværre ikke tilstede da vi kom, så vi gik selv rundt og kiggede på museet. Efter at vi havde kigget på biler et stykke tid, ringede vi til Sumet. Han var lige nede af gaden og ville komme forbi med det samme. Pludselig ændrede stemningen i museet sig. Sumet havde helt sikkert sagt til personalet at vi var specielle gæster og skulle vartes op. Vi blev straks ført ind i et flot mødelokale med aircon, gamle juke boxes og model biler. Her tog Sumet selv imod os og sørgede for at vi straks fik kolde drikke og frokost. Vi var iløbet af dagen blevet enige om at køre til Bangkok efter museeums besøget, da overnatning i telt, simpelthen ville være for varmt. Det satte Sumet en brat stopper for og tilbød os en lejlighed bagved museet, selvfølgelig kvit og frit. Vi kunne betragte lejligheden som vores i al den tid vi var i Thailand og kunne også opbevare alle vores overflødige ting i lejligheden. Vi bukkede og takkede mange gange, men Marc havde forberedt os på at gæstfriheden ingen grænser havde når man var hos Sumet. Efter at have pakket ud og flyttet ind i lejligheden ville vi over og se på de øvrige biler i samlingen. Vi mødte Sumet på vejen og han tilbød at køre os ind til Tesco bagefter hvis vi skulle have handlet lidt ind, og så kunne vi også finde lidt aftensmad på vejen.
Den øvrige samling bestod ikke kun af køretøjer, men også af fly, kampvogne, brandbiler, lastbiler, busser og ikke mindst 5 gamle serie III Landrovere!! Det var som en legeplads for store drenge. Der var simpelt hen alt isenkram fra siden 2. verdenskrig. 6 hjulede brandslukningskøretøjer på størelse med tog, kamphelikoptere og store træbåde.
Efter at have rendt rundt med munden åben i en halv times tid, kom Sumet og hentede os i hans ny-restaurerede Citroen 2CV. Vi hoppede ind i bilen og kørte til Tesco. Efter vores indkøb af vand, mælk, frugt, bleer osv. inviterede Sumet os på restaurant. En idyllisk restaurant lidt uden for byen. Vores vært bestilte lidt af hvert hvilket betød, suppe til forret, efterfulgt af stegt svin, and og kylling med ris og grøntsager. Alt sammen skyllet ned med øl, frugt shakes og sodavand. Til slut fik William, Lilli og Amelie selvfølgelig en is. Vi tilbød selvfølgelig at betale for herlighederne, men Sumet afslog på det groveste, det var ham der inviterede så det var ham der betalte.
Mætte og tilfredse satte vi os ind i 2CV’en og blev kørt tilbage til museet.
Ps. Lyden af en 2CV der spinder, kan man godt bliver afhængig af. Maria var ialt fald forelsket i sin barndomsbil.
Hjemme fik William og Lilli lov til at se én af deres nye DVDer imens Mulle blev puttet og hun faldt hurtigt i søvn for en gangs skyld.
tirsdag den 21. september 2010
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar