Endelig tilbage i Thailand

Onsdag d. 1. september 2010:


Efter lidt hurtigt morgenmad fik vi pakket hurtigt sammen og så kørte vi tilbage til Kota Bharu. Nu skulle vi bare hente visa på ambassaden og så krydse grænsen til Thailand. Vi nåede frem til ambassaden lige omkring deres åbningstid kl. 9 – der stod ca 30 europæisk-udseende mennesker udenfor og Rune svingede bilen ind foran dem allesammen mens Maria sprang af i farten for at komme hurtigt ind efter vores visa inden alle disse mennekser fik stillet sig i kø! 5 min senere var vi på vej mod grænsen 

Ved grænsen kun ca 50 km fra Kota Bharu var der lidt forvirring – først kørte vi forkert og kom ind i en slags grænseby istedet for at komme ind over grænsen. Vi vendte om og efter lidt besvær med først at få stemplet vores Carnet UD af Malaysia og derefter endnu mere besvær med at få stemplet det IND i Thailand – ja så kunne vi endelig køre ind i Thailand.

Nu var alle efterhånden meget sultne – de voksne havde lidt sushi i køleskabet som de fandt frem og til ungerne var Maria ude ved et lille gadekøkken og købe 3 grillede kyllingefileter som ungerne jublende spiste med fingrene imens vi kørte videre. Vi havde lidt travlt med at komme hurtigt nordpå, da der til tider er en del uroligheder i det sydlige Thailand – vi passerede mange militære kontrolposter på vejen – skal man ikke opholde sig længere end højest nødvendigt i denne del af landet.

Vi kørte indtil kl. Ca. 16. Nu var vi nået et godt stykke op af kysten og kunne roligt finde et sted at slå lejr for natten. Vi var ca 60 km syd for en by der hedder Hat Yai. Vi spottede en lille grusvej som færte helt ned til stranden – det viste sig at der her lå en slags restaurant som kun havde ”udeservering” i form af små åbne ”hytter” på pæle helt nede ved vandkanten. Det var ret primitivt men så virkelig hyggeligt ud. Vi forsøgte os på tegnesprog at gøre det klart for ejeren at vi gerne ville overnatte/campere og han var helt OK med dette – der var endda et par toiletter vi kunne benytte. Vi kørte helt ned i sandet og fandt et dejligt spot hvor vi slog teltene op. Ungerne hoppede i vandet straks vi holdt stille – dog stoppede badningen hurtigt da vi fandt ud af at vandet var fyldt med jellyfish og disse kan være ret så giftige!!

Istedet fandt William en stor fedt-sten som de gik igang med at hugge i små stykker og file til figurer.

Aftensmaden blev selvfølgelig indtaget på førnævnte restaurant. Bestillingen af maden var et helt kapitel for sig selv – ingen snakkede et ord engelsk – vi fik stuykket en Thai-Engelsk-palør i hånden og så gik vi ellers igang med at finde ord som: ris, nudler, kylling, rejer, grøntsager osv frem  Og NO CHILLI fik vi understreget!

Vi fik rigtig lækker aftensmad og sad i en af bambus-hytterne helt nede ved vandet med stearinlys som eneste lyskilde. Billig mad – vi er SÅ glade for at være tilbage i Thailand hvor maden altid er billig og hvor alting bare er SÅ lækkert – vi gav 200 bath for dette måltid med sodavand som drikkevarer til alle (36 kr)

Vi fik en dejlig rolig og kølig nat.