Koh Lanta

3. september 2010:




Alle sov som sten hele natten og ungerne udnyttede at Tvet viste tegnefilm som de lå og så efter de var vågnet op.

Dagens distance var ca 150km til Koh Lanta. Rune skulle selvfølgelig lege lidt med den nye GPS og satte den til korteste distance istedet for hurtigste! Dette resulterede at vi pludselig befandt os inde midt i en palme plantage hvor grusvejene blev mindre og mindre for til sidst at slutte helt! Vi kørte lidt tilbage og fandt hurtigt ud til en asfalt vej og GPS’en blev stillet om til hurtigste vej.

På vej tværs over Thailand ændrede vejret sig. Da vi forlod HatYai var det meget varmt og solen skinnede. Nu begyndte det at blive tåget og det små regnede. Regnen tog til og det endte i vildt skybrud. Det små regnede hele vejen til færgen, men den lidt køligere temperatur (ca 30 grader) gjorde det udholdeligt.

For at komme ud til Koh Lanta skal man med 2 færger. Først en lille bilpram med en overfart på 10 min, derefter 5 minutters kørsel over en lille ø og så endnu en lille bilpram med plads til 15 biler.

På Koh Lanta trillede vi stille og roligt syd på. Vi havde fået nogle gps koordinater på nogle forskellige campingmuligheder og dem havde vi bedt Frk. Garmin om at finde. Pludselig råbte Maria: ”der ligger et tysk bageri”, Rune klodsede bremserne (som nu har hvinet som en stukket gris siden vi kørte fra Danmark, knap 11000km siden) og svingede ind til siden.

Et fantastisk sted mødte os. Bageriet var nærmere en cafe men ejet af en tysk dame og hendes mand som bagte brød som vi kender det hjemmefra.....endda surdejs rugbrød med kærner i!!!!

Vi gik totalt amok, vi har ikke fået et ordentligt stykke brød siden maj måned. Vi bestilte rugbrød med Gauda ost og spegepølse og åd til vi ikke kunne få en bid mere ned. Det var fantastisk.

Videre sydpå fandt vi et Resort med pool. Prisen var 500bath, knap 100kr, for en nat. Vi sagde at vi havde 3 børn og skulle bruge et større værelse hvis de havde det. (vi havde aftalt at vi godt kunne nøjes med et lille værelse, så kunne Rune og William bare sove i teltet). Receptionisten sagde, ”no problem” vi har et værelse med 2 dobbelt senge, det kan i få til samme pris!! Det skal lige siges at det er temmelig meget uden for højsæson, og der er ikke en turist i miles omkreds. Dog har vi fundet ud af at svenskerne er temmelig vilde med Koh Lanta, her er 5 svenske skoler og der skulle efter sigende være 600 svenske børn i William og Lillis alder fastboende på øen!!

Værelset er det fineste vi har boet på indtil nu og poolen er lækker og ligger lige udenfor værelset. Der er også stor veranda og vi voksne har fundet ud af, at når vi bor på værelser og ikke i telt er det vigtigt at vi kan sidde udenfor når ungerne er puttet – så kan vi have lidt voksen-tid og alle behøver ikke gå i seng samtidig.

Ungerne og Maria sprang i poolen med det samme. Havet kan man ikke bade i førend efter november pga monsoonen – der er store bølger og en kraftig understrøm. Men ungerne synes heldigvis det er ligeså dejligt med en pool hvor de kan lave kunster og springe i fra kanten osv. Mulle fik også badevinger på og er nu lige lovlig modig i vandet – svømmer afsted, hopper i fra trappen og ligge og flyder rundt på ryggen. Vi voksne kan sagtens nøjes med at sidde tæt ved kanten og holde øje med hende – før skulle vi være i vandet sammen med hende.

Aftensmad spiste vi på resortets resaturant – et rigtig hyggeligt sted med både bar og en lille scene til live-musik – og det ligger helt nede ved stranden med udsigt ud over vandet (der er dog gennemsigtige ”gardiner” for mens monsoonen blæser)

Vi fik rigtig dejlige mad og ungerne glædede sig over at de kunne få spaghetti med kødsovs og tomatsuppe. Amelie vil bare helst have nogle tiger-rejer så vi bestilte ris med æg og rejer til hende.

Da det jo var fredag aften havde vi købt slik og tilbage på værelset blev der sat en film på Pcen og der var dømt ”Disney-sjov”.