Bo er landet!

Fredag d. 24. september 2010:

Rune og William stod op kl 4.45 og drog afsted til lufthavnen.

Kl. ca 8 ankom de sammen med Bo og vi spiste morgenmad sammen. Bo havde pakker med fra både Faster Signe og mormor og morfar – så der blev pakket op: slik, Anders And blade, Jumbobøger, dame blade, bil blade, fotos hjemmefra og lidt pixibøger til Mulle 

Bo havde desuden rugbrød og spegepølse med som vi guffede med velbehag!

Efter at have pakket sammen og gjoprt lidt rent i lejligheden pakkede vi bilen og gik en tur rundt sammen med Bo og så på alle bilerne.

Vi kørte ind til Bangkok kl., ca 10 og fik os indlogeret på det guesthouse vi havde booket dagen forinden.

Efter at alle havde hvilet sig et par timer gik vi ud og fik lækker frokost. Vi gik rundt i byen et par timer og kiggede på de utallige boder langs vejene og ungerne nød at kigge på alle de spændende ting og sager og fik også lov at bruge lidt penge på diverse armbånd, t-shirts og lign småting.

Vi spiste lidt guf fra de mange madboder og sluttede af med en frugtshake på en cafe hvor vi kunne slænge os i puder og slappe af – det er faktisk hård at slendre rundt på den måde 

Hjemme på værelset igen fik ungerne lov at se en fredags-film og spise lidt slik hjemmefra mens de voksne læste i de aviser Bo havde haft med.

Kl. 20 gik vi ud på gaden og spiste dejlig mad ved et gadekøkken: Stegte nudler med æg og grøntsager, kyllingelår og forårsruller.

Hjemme igen faldt alle ungerne nemt i søvn og de voksne sad ude i vores guesthouse ´s ”fællesområde” og snakkede og drak en øl.

Lige for at fortsætte min fortælling om Amelie:

Nu snakker hun rigtig meget og kender virkelig mange ord  Hvor mange på 2 år mon går rundt og siger: Tuk-Tuk, Kakkelak, lagenpose og andre fremmedord? Hun har desværre også samlet et par bandeord op fra forældre og søskende: ”Oh shit”, ”fuck man” og ”for helvede mand” er bare nogle af de perler hun fyrer af indimellem  Ikke så godt!

Hun siger desuden ret tit: ”sveder helt vildt!” og ”blæser helt vildt!” – det sidste mest når vi kører bil og William har vinduet rullet ned. Vi kigger også tit på alle de store fisk, rejer og andre skaldyr man kan købe ved de forskellige restauranter. Én ting lyder dog meget skægt når Amelie skal sige det: ”Blækprutter” 

Hun har ligesom vænnet sig lidt til vores rakker-liv og tilpasser sig fint til alle de forskellige steder vi opholder os og vi er nok også blevet bedre til at finde steder som tillader at hun kan rende lidt frit omkring og få brændt noget krudt af. Hun er rigtig glad for at synge og kender efterhånden rigtig mange sange som hun ivrigt synger med på: Rapanden Rasmus, Mariehønen Evigglad, Langt ude i skoven lå et lille bjerg, Jeg en gård mig bygge vil osv. Vi synger rigtig tit og altid inden hun skal sove- hun sætter stor pris på at vi har tid til at hygge inden hun skal sove.