Resume

Drømmen startede i 2006 da Rune købte sin første Landrover.

Han har altid gerne villet køre fra Danmark til Kina, og har utallige gange prøvet at overtale familien til at tage med.

Vi har nu købt en ny Landrover og vil gøre drømmen til virkelighed. Godtnok går turen ikke til Kina, men til Thailand.

Turen starter fra Skovby 1. maj og varer ca. 8 måneder

Blue Lagoon

Blue Lagoon
William gør klar til spring

Brumbassen på udflugt

Brumbassen på udflugt
Brumbassen på vej til Blue Lagoon, Vang Vieng

lørdag den 25. september 2010

Kongens tempel

Lørdag d. 25. september 2010:


Vi havde haft en dejlig nat med aircondition og alle havde sovet godt. Rune, William og Lilli var først oppe og gik igang med at lave skolearbejde.

Efter skolearbejdet var overstået spiste vi lidt morgenmad på guesthousets ”restaurant” – æg, omelet, pølser, pandekager, frugt og andet godt blev det til og endda virkelig billigt!

Vi havde besluttet os for at dagen skulle gå med at besøge kongens palads og det tilhørende kæmpe tempel, så da morgenmaden var overstået gik vi hen til hvor man kan komme med en taxa-båd og tog båden 4 stop. Da vi stod af båden begyndte det desværre at regne rigtig meget..... vi søgte lidt ly forskellige steder og købte et par paraplyer men alle var alligevel plaskvåde da vi endelig var ved templet. Vi synes vi havde forberedt os hjemmefra ved at tage bukser på der gik under knæet og ingen havde bare arme – men alligevel blev alle voksne bedt om at ”låne” bukser og nederdele inden vi måtte komme ind i templet/paladset – man kan godt synes at reglerne onkring dette er lidt forskruede: Jeg, Maria havde taget gamacher på der gik under knæet – dette var ikke ok, men hvis jeg havde taget en nederdel på der gik under knæet .... SÅ havde det været ok. Hvor er logikken lige i det?

Efter at være blevet overfuset af en sur gammel mand ved billet-lugen – han råbte og skreg at han ikke ville vide hvor mange børn vi havde men at han bare skulle vide hvor mange i selskabet der var over 120 cm!! – så kunne vi endelig gå ind på templets område.

Nu var regnen heldigvis stilnet af og solen var igen fremme så vi kunne få tørret vores tøj  Templet og Paladset var en smuk oplevelse og vi så med stor interesse på hvordan de lokale bad til de forskellige guder på forskellige måde: nogle tog en lotusblomst som de puittede i vand og slog sig ovenpå hovedet med inden de lagde den ved de små gude-figurer?!

Efter at have spist en is og hvilet fødderne lidt på en bænk i skyggen gik vi igen ud på gaden hvor vi fandt et hyggelgt sted/gadekøkken hvor vi spiste frokost.

Vi havde egentlig tænkt at vi ville tage en båd ud og se det flydende marked, men nu var kl efterhånden 17 og vi var enige om at tage båden hjem istedet.

Hjemme slappede vi lidt af på hotellet – nogen spillede Uno (fantastisk at lege-onkel-Bo er kommet og gider spille Uno!), andre læste, var på internettet osv.

Senere gik vi hen til et sted hvor vi havde set man kunne få sushi og her spiste alle lækker aftensmad (sushi er meget billigere end i DK men stadig er det er ”dyr” spise ifht vores budget: 20 stk koster ca 50 kr) Man kunne tydelig mærke at lørdag aften er der ekstra meget gang i området omkring Khao San Road. Gaden var pakket med unge mennesker af alle nationaliteter, gadesælgere, gadekøkkener og boder med ALT hvad du overhovedet kan forestille dig af t-shirts, smykker, bøger, lamper, falske ID osv. Der blev reklameret med billige drinks fra de forskellige barer og mange sad ved bordene ud mod gaden og fik tiden til at gå med at kigge på folk 



Vi spiste lidt pandekage, majskolber og andre lækkerier fra de mange boder mens vi gik og kiggede på hele cirkuset. William, Lilli og Bo købte nogle små lommelygter som kan lave forskellige mønstrer og som kan lyse mange 100 meter væk. Så resten af aftenen gik med at se hvor langt væk vi kunne få øje på lys-strålen  Amelie var faldet i søvn i klapvognen (hun havde ingen lur fået i løbet af dagen), men hun vågnede selvfølgelig mens vi sad på en café med høj musik hvor vi drak en øl/sodavand og blev helt ked af det. Hun var desuden driv-våd af sved og vi skyndte os at putte hende igen og gik hjemad.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar