Desværre valgte William at vågne kl 6.30 og vække Amelie. Efter en lille slåskamp valgte vi at stå op. Desværre havde Maria det ikke så godt, så hun blev liggende. Vi andre gik ned i vandkanten og fandt vores sædvanlige bord. Vi var de eneste gæster der var vågne på det tidspunkt så vi nød stilheden og havets brusen. Da vi kom igår havde det været meget lavvande men nu var vandet på vej ind og det skulle vise sig at komme faretruende langt op. I løbet af formiddagen kom vandet så langt op at vi fik våde tæer ved vores morgenmadsbord. Bølgerne var enorme, i alt fald når man kun er 130-40 cm høj og specielt når man hedder Amelie og knap nok kan kigge op over bordkanten.
William, Lilli og Amelie legede i sandet hele formiddagen, Amelie lidt for sig selv i sikkerhed for bølgerne. William har vist sig at have et stort surf potientiale, han elsker bølgerne, jo større jo bedre, og selv om de vælter ham omkuld og han slår kolbøtter under vandet så kommer han altid op med et stort smil og en attitude der kan fortolkes som ”jeg vil have mere”.
Maria havde desværre reddet sig en slem omgang dårlig mave og opkast som varede hele dagen. Ikke så sjovt når det eneste sted man kan ligge ned er i et meget varmt telt og man skal ned af en stige hver gang man skal besøge toilettet!
Om eftermiddagen blev der lavet skole et par timer. Ungerne havde fået alt for meget sol af alle timerne i vandet – selvom de havde fået solcreme på flere gange. De fik først lov at bade igen da solen næsten var gået ned. De voksne gik med og nød solnedgangen. Aftensmaden blev igen en dejlig oplevelse i en hytte helt nede i vandkanten.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar