Malaysisk nationaldag

Tirsdag d. 31. august 2010:


Vågnede tidloigt das der igen blev skudt kanonslag af lige ved siden af bilen. Der var ingen toiletter og ingen steder man uforstyrret kunne få tisset – så vi pakkede teltene sammen og spiste lidt brød i bilen mens vi kørte ind mod Kota Bharu. Planen var at få hentet visa og køre direkte over grænsen til Thailand. Vi holdt ved Ambassaden 10 min efter de skulle åbne – og fandt her ud af, at der var lukket pga en malaysisk national-dag!!! Hvaad skulle vi så gøre? Vi gad ikke køre tilbage til stranden med alt larmen og det så desuden ud som om alt i byen havde lukket pga denne national-dag! Vi fandt en stor Tesco (lidt ligesom Bilka bare meget større) som holdt åben. Her brugte vi hele formiddagen på at shoppe madvarer og lign samt udnytte det trådløse netværk i centret. Da vi var færdige besluttede vi os for at køre lidt sydpå igen – ca 40 km fra Kota Bharu havde vi hørt der lå et vandfald hvor man kunne bade. Vi fandt stedet og ungerne var helt vilde. Dog havde vi vores først rigtige ”uheld” med Brumbassen ca 50 meter fra vandfaldet. Vi havde lige kørt henover et par ret store huller i vejen da det ene baghjul pludselig blokerer fuldstændig. Rune får stoppet bilen – heldigvis kørte vi ikke ret stærkt – og kan hurtigt konstatere årsagen: påfyldningsproppen til hullet hvor man fylder olie på differentialet var hoppet ud og havde sat sat fast i kronhjulet hvilket fik hjulet til at blokere. Vi holdt på en forholdsvis lille vej og med det ene sæt hjul i rabatten men lige i den bagende sol – der var ikke andet for end at vi måtte rulle markisen ud så vi kunne få lidt skygge og så måtte Rune igang med at prøve om problemet kunne fixes. Maria satte sig og smurte en mad til ungerne – som dog hurtigt satte sig tilbage i bilen hvor de havde deres blæsere i loftet som kunne holde dem kølige (vi takkede endnu engang os selv for at have købt og installeret disse blæserer – så behøver vi ikke bekymre os om ungernevelbefindende selvom vi holder stille lige i solen) Rune fik løftet bilen op på high-liften og gik igang med reparationerne. Han fik fiske den ødelagte prop ud af kronhjulet – den var selvfølgelig helt mast! Det lykkedes ham at få lavet en ny prop af nogle forskellige dele fundet bag i bilen og efter et svedigt stykke arbejde kunne vi efter 1 times tid køre igen! Fantastisk med egen medbragt mekaniker!

Vandfaldet var en stor succes. Der var lavet flere små bassiner/pools og nogle flisebelagte slisker hvor vandet silede nedaf mod bassinerne virkede som vandrutsjebaner. Vi var alle svedige efter vores lille uheld og alle sprang i vandet i undertøj. Vi morede os gevaldigt med at suse ned af vand-sliskerne og selv Amelie kunne ikke få nok. Ligegyldigt hvor hurtigt det gik og hvor meget vand hun fik i hvóvedet når man landede i bassinet skreg hun straks: ”igen igen!” 

Efter noget tid gik de voksne hen og satte sig ved bilen og Amelie fik lov at lege med sin spand henne ved bassinet tættest på bilen. William og Lilli fortsatte med at rutsje indtil kl. Var næsten 20 og det var tæt på helt mørkt. Vi havde spist banankage en time tidligere og alle blev enige om at vi kunne næjes med lidt suppe og nudler til aftensmad. Ungerne blev puttet og mens de voksne sad og drak lidt kaffe kom der to malayer forbi – den ene med et stort jagt-gevær over skulderen. De satte sig ned og vi drak the sammen og snakkede. Den ene kunne lidt gebrokkent engelsk og det var spændende at tale med ham – mest om forskellene mellem Danmark og Malaysia. Vi hilste også på en anden mand der gik rundt med pandelampe. Han var også på jagt ...men efter frøer. Dem han fangede solgte han til kinesiske restauranter – han fik 50 ringit pr kilo sagde han. Vi tænkte at det da ikke kan blive til ret mange kilo men fik at vide at disse frøer sagtens kan veje 1,5 kilo!! Vi fik en rolig og forholdsvis kølig nat.