Rune i Port Klang

Mandag d. 9. august 2010:


Efter en god nats søvn gik vi ud i fælles-området og lavede vores egen morgenmad: ristet brød med toast-ost og marmelade og havregryn med mælk. Efter morgenmaden gik vi alle 4 på stranden – jeg havde sagt at alle SKULLE med – nu måtte det være nok med at hænge på værelset – vi trængte til frisk luft og strand! Vi havde et par dejlige timer på stranden. Det er en fantastisk lækker strand med helt fint sand, masser af flotte muslinger, sneglehuse osv og klart vand. På selve stranden står en masse træer som hænger ud over vandkanten – så man behøver ingen parasol for at få skygge. Der hænger desuden masser af reb og gynger som kan bruges til at svinge sig ud i vandet med 

Rune sad desværre alene på sit værelse i Klang og spiste toastbrød og ventede på at Shipping agenten skulle møde op på kontoret. Ved 1130 tiden kom en pige ved navn Vivian som arbejdede for det firma som forestod selve handlingen af Brumbassen. Hun kørte Rune ind til Kuala Lumpur hvor de skulle have et forsikringsbevis hos selve transport ministeriet. Da de ankom var det frokostpause, så Rune og Vivian gik ned i kantinen som lå under bygningen. Der var fyldt med masser af boder hele vejen rundt langs med væggen i den omkring 500kvm store kantine. Selve udstedelsen tog kun 10 minutter og så mente Vivian at de lige kunne nå at køre tilbage til havnen og få udleveret bilen. På havneområdet tog det ikke lang tid at lokalisere kontaineren, folkene på kontoret blev ved med at snakke om kontaineren med Landroveren. Rune blev lidt nervøs, eftersom det ikke fremgik nogen steder hvad mærke bilen var. Hans nervøsitet blev bekræftet da de åbnede kontaineren. Inden for dørene stod kun bilen, alle teltene og det grej vi havde stillet bagved bilen var væk. Det viste sig at folkene på havnen havde åbnet kontaineren, tømt den for løsdele og lagt det på en palle. Derefter var de gået i gang med at tage bilen ud, velvidende at de ikke havde nøglen. Alle stropperne som skulle holde bilen på plads(og som vi havde lånt af Palle og Gitte, www.barskeberta.dk) var ikke blevet åbnet, men skåret over.

Rune var rasende og folkene på havnen flygtede. Efter lidt nedkølingstid, skulle bilen jo ud af kontaineren. Den kunne desværre ikke starte, eftersom den havde stået med et eller andet elektrisk tændt i omkring en måned. De fik den trukket ud af containeren, sat startkabler på og efter lidt tid sprang den i gang. Rune baksede i en times tid med at få alt grejet monteret igen og den Kinesiske Agent insisterede på at stå og kigge på. Han skulle åbenbart eskortere bilen ud af havneområdet.

(Tilbage hos familien) Om eftermiddagen slappede vi af på værelset og var kun lidt udenfor – ungerne var stadig ret matte – og meget tid blev brugt på værelset. Amelie, Lilli og jeg gik en tur ud for at købe bleer – selvom Amelie på den sidste uge er blevet rigtig god til at bruge toilettet, så har vi dog stadig brug for bleer 

Senere omkring kl. 19 – efter at både Lilli og Amelie havde sovet en laaang lur – gik vi ned på stranden og badede, gravede sandslot og så solnedgangen. Alle hyggede sig og på vejen hjem spiste vi god aftensmad inden vi gik hjem og talte med Rune over Skype. Alle jublede da han kunne fortælle at han allerede sad i Brumbassen og var på vej op mod Pangkor! Desværre var den sidste færge sejlet og han var nødt til at finde et sted at sove indtil næste morgen. Vi aftale med Hotel-fatter at i morgen kl. 7 kører han os ind til færgen. Så da vi fandt ud af at vi skal så tidligt op i morgen, gik alle i seng. Jeg lå dog søvnløs indtil meget sent, da jeg kom i tanke om at jeg ingen vækkeur havde!! Vi glæder os til at gense Brumbassen og Rune i morgen.