Resume

Drømmen startede i 2006 da Rune købte sin første Landrover.

Han har altid gerne villet køre fra Danmark til Kina, og har utallige gange prøvet at overtale familien til at tage med.

Vi har nu købt en ny Landrover og vil gøre drømmen til virkelighed. Godtnok går turen ikke til Kina, men til Thailand.

Turen starter fra Skovby 1. maj og varer ca. 8 måneder

Blue Lagoon

Blue Lagoon
William gør klar til spring

Brumbassen på udflugt

Brumbassen på udflugt
Brumbassen på vej til Blue Lagoon, Vang Vieng

onsdag den 4. august 2010

En tur til lægen med Lilli


Onsdag d. 4. august 2010:


Lilli vågnede tidligt med høj feber! Mens Rune og Amelie blev hjemme ved Lilli gik William og jeg en tur ned til stranden og snorklede en times tid.

Lilli sov hele dagen på det kølige værelse, men var alligevel brændvarm. Kl. 15 tog Maria hende med til læge i en by 10 min herfra (vores hotel-fatter kørte os) Lilli blev tjekket – meget overfladisk – på en offentlig klinik og lægen ville give hende antibiotika mod feberen. Jeg, Maria, sagde dog nej tak til dette. Hvis lægen mente han havde undersøgt Lilli og var sikker på hun ikke fejlede noget udover feberen, så ville jeg foretrække at give hende nogle af vores egne panodiler som virker fint febernedsættende. Så vi kørte hjem igen. Jeg aftalte med ejeren af hotellet at hvis ikke hun er bedre i morgen så vil han køre os til en privat-klinik og få hende tjekket.
Hjemme igen havde de andre været ude at spise frokost og jeg hentede lidt ris og isthe til Lilli. Imens badede William og Amelie i den lille pool.

En times tid efter at Lilli havde fået en af vores børne-panodiler fik hun det bedre og resten af eftermiddagen sad vi på hotellets fælles område og hyggede. Vi spillede bordtennis og dart – kun forstyrret af en fræk abe som langsomt nærmede sig os og pludselig snuppede den vores lille pose med muslinger og koraller som vi havde samlet på stranden. William råbte op og aben smed posen fra sig igen. Vi gav den i stedet en kiks og det blev den glad for 

Også næsehornsfuglene som sidder i træet lige over vores hoveder fik lidt kiks.

Da kl. var blevet 19 gik vi hen af vores vej for at finde et sted at spise aftensmad og igen så vi næsehornsfuglene blive fodret! Aftensmaden blev indtaget på et lidt finere ressort som ligger helt nede ved stranden men alligevel kun 2 min gang fra vores hotel. Vi spottede straks en dansk familie og efter lidt snak henover bordene var vi enige om at vi ligeså godt kunne rykke sammen og spise i fællesskab. De rejser i 3 måneder og er fra Nørrebro i København. De har to børn med – Oliver og Mille som er samme alder som William og Lilli  Det blev til en rigtig hyggelig aften og børnene hyggede sig med at lege med nogle andre danske, jævnaldrene børn. Lilli var dog stadig noget sløj og vi måtte hjem og have hende i seng da vi havde spist. Vi har aftalt med dem at vi tager på stranden sammen i morgen – de har været på en super-dejlig strand kun 10 mins gang herfra, så der vil vi tage med hen og så forsøge at snorkle lidt.

Inden vi gik i seng insisterede vores hotel-fatter på at han ville køre til byen og købe nogle ”plastre” som Lilli skal sove med om natten for at slå feberen ned. Det er noget kinesisk ”medicin” og vi var åbne for at prøve det. Det er en slags koldt omslag med en smule eucaluptus-duft og Lilli synes det var dejlig kølende at få på. Sikke en service kl. 23 om aftenen!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar