En opsumering

Torsdag d. 12 – fredag d. 20. august 2010:


Ja – her kommer så et sammendrag fra de sidste 9 dage. Vores PC har været midlertidig nede da der igen var kommet uønsket væske ned i tastaturet. Denne gang var det vand i forbindelse med et voldsomt regnvejr hvor døren til bagsædet ikke var lukket ordentlig og her stod computeren desværre på et uheldigt sted!

Men i disse dage har vi været 3 dage på Frasers Hill: en bjergstation oppe i 1200 meters højde midt i regnskoven. Her var dejlig køligt men desværre fik vi en del regn. Vi havde dog 3 dejlige dag i selskab med en franskmand – Marc – som kører i en stor 4x4 truck. Han har været på farten siden 2006 og påtænker at rejse i mindst 10 år mere! Helt fantastisk at møde en sådan mand med så mange erfaringer! Efter at have talt meget og længe med ham måtte vi igen tage op til overvejelse hvorvidt det er muligt – og klogt – at køre hele vejen hjem til DK. Han har rejst i stort set hele verden og 2 ting kunne han fortælle: Myanmar kan HELT sikkert ikke lade sig gøre at krydse i egen bil! OG Pakistan er et land han aldrig selv kunne drømme om at rejse til pga sikkerheds-situationen. Så efter meget snak omkring dette og en mail fra den kontakt som vi havde håbet kunne skaffe os ind i Myanmar med et afslag, besluttede vi os til at dette IKKE var en mulighed længere. Så nu er planen at tilbringe de næste 4 måneder i Sydøstasien og se så meget som muligt og have masser af gode stunder ved lækre strande osv.

Vores ophold på Frasers Hill var også en test at teltenes dygtighed i regnvejr – hvilket viste sig ikke at være så god. Vi skal helt sikkert have fundet frem til en butik med imprægnerings-spray hvis ikke vi skal sove med våde madrasser de næste 4 måneder! Vi klarede os med plast-sække i alle hjørner og en laaaang tørresnor hvor dyner, madrasser og lign kunne tørre i dagstimerne med solskin.

Vi boede på en lille parkeringsplads ved et guesthouse - som dog var lukket – med den mest fantastiske udsigt ud over jungle, bjerge og med smuk solnedgang hver aften. 2 mins. gang derfra lå et torv med en foodcourt hvor vi spiste dejlig, billig mad 2 gange om dagen og som desuden havde en stor legeplads som ungerne tilbragte timer ved. Et par ture ud i junglen sammen med Marc blev det også til – her beundrede vi både fugleedderkopper, slanger, frøer, aber og mange, mange flotte fugle og sommerfugle.

Efter Frasers Hill kørte vi til et område der hedder Lake Chini – et sted med 12 små søer som Marc havde anbefalet os – faktisk har han lavet en lille seddel til os med nøjagtige beskrivelser af de gode camping-spots han har boet på rundt omkring i Malaysia og dette var én af dem 

Her boede vi helt ned til søen hvor vi fiskede – dog igen uden held! Vi kunne få aftensmad ved et guesthouse lige ved siden af og her fik vi dejlig, hjemmelavet mad. Vi havde også bål de to af aftenerne og lavede snobrød og sad rundt om bålet og hørte Maria – og William - læse historie

Efter 2 dage her var vi igen på farten og nu kørte vi ud til østkysten og nordpå til en by der hedder Kuantan. En ret stor by hvor vi håbede at kunne få repareret PCen og skaffet nye sko til Maria. Klipklappere i junglen – fyldt med igler – er altså ikke et hit!

Vi fik liv i PCen igen – nu dog med et ekstern tastatur da dette åbenbart havde taget uoprettelig skade efter vand-badet.

Maria fandt også nogle sko og efter en meget urolig og utrolig varm overnatning lidt udenfor byen ned til en sø (åbenbart stedet hvor alle byens knallert-bander mødes om natten og alle pensionisterne mødes meget tidligt om morgenen for at dyrke Thai chi-agtig morgengymnastik til høj, høj ”musik”) kørte vi nu igen nordpå langs kysten.

Vi havde dog inden afgang taget en meget svær beslutning om at efterlade alle vores dyner! Vi må konstatere at det simpelthen er for varmt om natten til at vi kan have dynerne inde i teltene og det er fjollet at slæbe rundt på dem de næste 4 måneder uden at bruge dem – så de hænger nu hen over en bænk i Kuantan. William var dog så knust over at skulle vinke farvel til sin dyne at vi lige inden afgang måtte tilbage og hente hans dyne – som han så nu skal sidde med fødderne på inde i bilen da der ikke er mere plads i bagaggerummet!

Sidst på eftermiddagen i dag ankom vi så til en lille by der hedder Kijal. Igen kørte vi efter Marcs anvisninger og fandt frem til et sted helt nede ved stranden hvor vi nu har slået lejr helt nede i sandet. Inden vi slog teltene op kørte vi ind til ”byen” (et lille landsbysamfund hvor der tydeligvis aldrig kommer europæiske turister som os!) Heldigvis for os er der ramaddan for tiden hvilket betyder at Malayerne ikke spiser i dagstimerne men til gengæld går helt amok omkring solnedgang og derfor er der små boder overalt sidst på dagen som sælger det lækreste mad. Vi fik købt lidt af hvert til aftensmad: Spyd med grillet kylling, bbq-grillet kyllingefileter, forårsruller, ris med nødder og lækker sauce, nudler samt kager og frugt.

Tilbage på stranden fik vi slået lejr og spiste vores festmåltid nede på stranden ved et lille borde-bænke-sæt.

Her er dejlig køligt og det blæser så vi glæder os til en dejlig, rolig og kølig nat!