Søndag d. 1. august 2010
Der kommer ikke meget lys ind ad vinduerne på vores værelse så vi vågnede først kl. 10. Vi, Maria og Rune havde ligget vågne meget af natten og snakket om vores planer, så vi nød at ungerne sov længe.
Dagen før havde vi købt lidt youghurt og toastbrød som vi kunne spise til morgenmad. Vi ville nødig stå i samme situation som dagen før. Dagens plan var at finde ud af vores næste træk. Der er stadig lang tid til bilen kommer og vi orker ikke storbyen længere. Senere på dagen ville vi så prøve at komme ud til tvillinge tårnene(Petrona Towers) og gå en tur i parken ved siden af.
Dagen gik lidt anderledes, William og Lilli fik lavet lektier og Amelie fes rundt og legede og lavede ballade. Vi har store problemer for tiden med at få hende til at høre efter. Hun reagerer ikke rigtig på at vi siger stop og bliver sure – hun griner bare og bliver ved. Hun synes det er sjovt at slå og sparke – hvilket ingen af os andre finder særlig sjovt – og forstår ikke at det er alvor når vi siger stop! Mega-frustrerende … håber snart vi kan få hende til at forstå hvor grænsen går. Jeg, Maria, er sikker på at vi selvfølgelig også ville have haft disse udfordringer hjemme i DK, men finder det faktisk svært at opdrage på Amelie mens vi rejser fordi jeg hele tiden må tænke på, at det jo også er en svær situation for en lille pige på 2 år – altid et nyt sted og masser af store oplevelser hver dag. Tit får hun simpelthen ikke brændt nok krudt af i løbet af dagen fordi vi sjældent opholder os steder hvor hun frit kan løbe omkring! Der er altid biler hun skal passe på eller trapper eller andre ”farer” der gør at hun må bæres eller sidde i klapvognen. En svær situation for alle, men vi prøver så godt vi kan at finde parker osv hvor hun kan få lov at løbe frit omkring.
Efter skole ville ungerne bare gerne lege på værelset og de voksne brugte derfor noget tid på at ligge en slagplan for hvor vi skal opholde os den næste uges tid. Vi vil ud af byen og har derfor fundet frem til en lille ø nordpå ved vestkysten – Palua Pangkor - hvor mange malaysiske turister tager hen. Ca 2 timer med bus eller tog og derefter 40 min med færge tager turen derud. Der skulle være nogle af de flotteste strande i Malaysia og masser af jungle, snorkel-muligheder mm. Vi fandt frem til 3 budget-”hotels” som Rune prøvede at ringe til. Det ene sted lød rigtig dejligt og kun 70 ringit (ca 140 kr) for en lille hytte med 4 sovepladser tæt på stranden. Det bookede vi og nu glæder vi os til at se hvordan det bliver i morgen.
Vi har talt meget de sidste par dage om hvad vores overordnede plan for resten af rejsen er: vi har jo egentlig planlagt at shippe og flyve hjem fra Malaysia eller Thailand, men nu er vi begyndt at tale om hvorvidt vi evt kan køre hele vejen hjem. Vi er derfor i gang med at undersøge en MASSE omkring: nyt Carnet til bilen, hvordan kommer vi igennem Myanmar (Burma) som efter sigende er HELT lukket land når man rejser i egen bil? Kan vi evt få lov at krydse ind over Kina i stedet og igennem til Indien, og 117 andre ting der skal undersøges inden vi kan tage en beslutning. Men vi er begge lidt hooked på at køre hjem – både fordi vi mener at vi har tiden til det og vil gerne opleve bla Indien – men også fordi vi kan se på økonomien at der måske ikke helt kan skrabes nok sammen til både en shipping mere OG 5 stk flybilletter. Vi synes også at vi får mere oplevelse for ”pengene” end hvis vi bare sætter Brumbassen på et skib hjem. Det er spændende at se hvad beslutningen bliver når engang vi får svar på alle vores spørgsmål
Efter en del arbejde på ”kontoret” gik vi alle en tur ud i vores kvarter hvor vi fandt et gadekøkken der serverede lækker nuddelsuppe med skaldyr. Der er utroligt mange gadekøkkener rundt i kvarteret og i dag var der rigtig søndags-stemning med masser af mennesker og familier på gaden. Vi gik en tur ind i det lokale indkøbscenter – hvor der er ALT andet end internationale forretninger Ungerne legede lidt i et lille legeland og bagefter købte vi lidt frugt og lign ind til vores rejsedag i morgen.
Hjemme på hotellet fik Mulle et toastbrød med ost til aftensmad og så troede vi at hun skulle sove. Kl. var 19 og hun havde ingen lur fået i løbet af dagen – men der gik ca 1 ½ time inden damen sov. Hun blev ved med at sætte sig op hvert 10. minut og sagde: ”ik sove mer´” eller også rejste hun sig op og slog kolbøtter mens hun råbte: ”kawabungaaaa” (det har hun lært af de to store )
Da hun endelig sov satte William og Lilli Avatar på PCen og så var de helt væk i 2,5 time! Rune og jeg gik ned på det nærmeste gadehjørne og købte noget aftensmad. Et interessant gadekøkken hvor de laver ”Clay-pot chicken” - altså ris og vand koges i en ler-gryde som står over et lille bål og bagefter tilsættes kylling og sovs og det hele røres sammen. Vi bad om at få det som Take-Away hvilket betød at det blev klasket i et stykke papir – dog med madpapir indvendig – og så spiste vi det direkte fra papiret med to skeer der medfulgte. Ungerne kunne også godt lige det – så de fik også en ske hver og så sad vi alle 4 på sengen og spiste af papiret. Rigtig hyggeligt
I morgen ringer vækkeuret kl. 8 og så går turen afsted mod den næste trope-ø!
søndag den 1. august 2010
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar