Resume

Drømmen startede i 2006 da Rune købte sin første Landrover.

Han har altid gerne villet køre fra Danmark til Kina, og har utallige gange prøvet at overtale familien til at tage med.

Vi har nu købt en ny Landrover og vil gøre drømmen til virkelighed. Godtnok går turen ikke til Kina, men til Thailand.

Turen starter fra Skovby 1. maj og varer ca. 8 måneder

Blue Lagoon

Blue Lagoon
William gør klar til spring

Brumbassen på udflugt

Brumbassen på udflugt
Brumbassen på vej til Blue Lagoon, Vang Vieng

onsdag den 11. august 2010

Kamera og Nintendo shopping

Onsdag d. 11. august 2010:


Efter en dejlig nat på hotel Zass stod Rune op kl. 8.30 og kørte Brumbassen ud til service. Vi andre sov lidt længere og efter lidt nem morgenmad vi selv lavede tjekkede vi ud fra hotellet og gik den velkendte tur hen til Times Square indkøbscenter. Vi mødtes med Rune omkring kl. 12 og sammen gik vi ud for at finde en Nintendo til Lilli. Vi havde tidligere fået en rigtig god pris på en Nintendo DSI XL (for ikke-kendere er dette en nyere og større model med flere funktioner end den hun havde) Vi gik tilbage til samme butik og købte denne til hende. Mange penge, men vi håber på at forsikringen vil dække tyveriet. Bagefter startede en lang og grusom kamp for at finde et nyt kamera! Vi var SÅ glade for det kamera som vi havde lånt af Georgi og Birgitte men desværre kunne denne model ikke længere fås! Den nye model virkede ikke nær så god og vi stødte desuden ind i et uventet problem! Det kamera vi fik stjålet brugte 4 x AA batterier men alle nyere kamera bruger et lille firkantet batteri som skal oplades. Og hvordan gør man dette når man bor i en bil og der ikke findes 12 volts lader til disse kamera?? Så vi endte med at købe det ENESTE kamera som kan lades via USB – altså på vores lille PC – et lille meget kompakt Samsung. Egentlig et fint kamera men slet ikke samme liga som det kamera vi fik stjålet. Ærgeligt .. men mon ikke vi overlever?

Efter denne opslidende kamera-jagt gik vi tilbage til bilen og kørte nu igen tilbage til Stivens 4x4 shop. Han havde fortalt os om et sted oppe på et bjerg hvor vi kunne få lov at campere … så han kørte foran os derop for at vide vej. Efter at have kæmpet os igennem tæt trafik ud af byen kom vi op ad et bjerg og hen til det smukkeste sted - Fish Farm hed restauranten som lå helt øde her oppe på bjerget. Et rigtig dejligt sted med den smukkeste restaurant beliggende ved en lille sø hvori de fisk der bliver serveret i restauranten opdrættes. Bordene er placeret rundt langs søen og man sidder sågar på pontoner ude på vandet! Vi fik et fest-måltid uden lige med hel fisk, store tiger-rejer, kyllig, ris og kål – alt sammen utroligt lækkert og endda ikke så dyrt.

Vi havde en rolig nat – dog meget varmt og vågnede op til dejlig solskin. Desværre vågnede vi også op til at Marias eneste par sko var blevet tygget igennem af nogle hunde som strejfede rundt på pladsen!

Vi brugte formiddagen på at få ryddet op i bilen og lavet et par justeringer mht til opbevaring på taget. Vi kæmpede med varmen og til sidst måtte Rune ned at sidde – han var blevet dårlig af at kravle rundt på taget af bilen i den ulidelige hede!

Vi fik besøg af et par folk som arbejdede på restauranten og de viste os hen til deres ”tjenestebolig” og tilbød os et koldt brusebad inden vi skulle videre. Tjenesteboligen var en række blikskure med en meget beskidt madras på gulvet og intet andet - badet var et lille åben træskur med et stor balje med regnvand og en øse – men ikke desto mindre et af de mest tiltrængte kolde bade vi nogensinde har taget 

Vi vinkede farvel til stedet og de søde folk og begav os igen ind til Stevens 4x4 shop. Han havde arrangeret at vores over-sejl til tagteltene blev modificeret således at der kom et ekstra tykt vandtæt materiale på indersiden af oversejlet. Det originale sejl var efterhånden så slidt at der var flere huller i. Vi hentede disse sejl hos Stiven (han havde fået dem med dagen før) og netop mens vi kravlede rundt på bilen for at få over-sejlene hen over de ubeskyttede telte – begyndte det at øs-regne. Vi nåede det lige akkurat inden teltene blev gennemblødte! Vi kørte nu igen ud af byen i heftig trafik og nåede frem til Klang inden det blev mørkt. Vi fandt et passende sted at overnatte – ved en fodboldbane midt i byen – hvor der passende nok også var en lille restaurant hvor vi spiste aftensmad.

Efter at have været i hjemmebio ude foran bilen (vi så en af ungernes tegnefilm på PCen) gik alle til ro i teltene – og det blev igen en meget varm nat!

I morgen skal vi ind til shippingagenten for at hente nye spændebånd – han har skaffet os nye da dem vi havde medbragt var blevet klippet over af havnepersonalet da containeren blev tømt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar